Ansvarlig Oplæringsvejleder
Holbæk Kommune
Vil du være med til at gøre en forskel for SOSU-eleverne og være med til at give vores elever en god start på karrieren?
Så er det dig vi søger. Vi er et uddannelsesteam, bestående af 3 ansvarlige oplæringsvejledere, som leder efter en kollega.
Lidt om jobbet
Som ansvarlig oplæringsvejleder i Holbæk Kommune, står vi som et samlet team for alle ansvarlige vejlederopgaver vedrørende uddannelse af SOSU-elever.
Uddannelsesteamet består af 4 ansvarlige vejledere, som varetager hver deres område i kommunen. Holbæk Kommune er inddelt i 4 læringsområder/ lærings-enheder.
Vi er lige knap 5 år gamle, og vores tanker om uddannelsesteamet er, at vi på denne måde styrker eleven, så forløbet er mere målrettet, og samtidig sikrer vi, at eleven, i hele uddannelsesforløbet, har den samme ansvarlige vejleder.
Dit samarbejde består primært med de øvrige 3 ansvarlige vejledere, uddannelseskonsulenten, og de daglige vejledere som er ude i enhederne på hhv. plejecenter eller i hjemmeplejegrupperne.
Så - vi søger dig, en dygtig kollega.
Du får primært base i Holbæk midtby hvor vores kontor ligger, men en stor del af din arbejdstid vil være ude på praktikstederne, samt i undervisningsmiljøet i egen læringsteam. Du har desuden et tæt samarbejde med de daglige oplæringsvejledere, og medvirker til at sikre et godt uddannelsesmiljø for vores elever.
Som ansvarlig oplæringsvejleder står du for at sikre elevernes rettigheder og at eleverne overholder de pligter som de er underlagt. Du deltager i omsorgs- og uddannelsessamtaler, observerer eleven i det praktiske arbejde, deltager i elevcafeer, udarbejder praktik materiale og planlægger elevmøderne. Du deltager også i uddannelsesmøder, og afholder praktikvejledermøder i eget område med de daglige vejledere, som du også skal kunne sparre med og give supervision til. Men det hele i samråd med de øvrige ansvarlige oplæringsvejledere og uddannelseskonsulenten.
Lidt om dig
Du skal være uddannet social- og sundhedsassistent og have et godt kendskab til det kommunale sundhedsområde og erfaring med funktionen som vejleder eller ansvarlig vejleder for SOSU-elever.
Du skal kunne arbejde selvstændigt og trives i en hverdag hvor du selv skal træffe beslutninger også i presset perioder. Du skal være omstillingsparat, da der kan være behov for at du akut skal tage en samtale og derved er nødsaget til at rykke på det i forvejen planlagte for dagen. Du skal trives i at være meget alene, i den forstand at du ikke vil ses med dine kollegaer dagligt, men de er altid at træffe på telefonen. Ansvar for eget arbejdet er vigtigt, da der ikke er andre end dig selv til at løfte opgaverne. Du skal kunne håndtere konflikter professionelt i dit daglige arbejde, konflikterne kan være med elever, daglige vejledere, ledere mfl.
Du skal:
- Være åben, rummelig, have humor og gode kommunikationsevner
- Være en god rollemodel, som er tillidsskabende, empatisk, tydelig og respektfuld i elevrelationen
- Faglig og teoretisk velfunderet i uddannelserne og opsøger ny viden
- Have et godt overblik, er god til selvledelse, struktureret og ansvarsbevidst
- Være god til samarbejde på alle niveauer – med daglige vejledere, elever, faglige organisationer og ledere på alle niveauer.
- Have lyst til at bidrage til udvikling af uddannelsesområdet og er en god formidler
- Have en vejlederuddannelse eller har lyst til hurtigst muligt at gennemføre den
- På sigt opkvalificerer dig, i moduler på akademi niveau, hvor målet er en evt. diplom i vejledning
- Have et gyldigt kørekort.
Vi forventer, at du er rutineret bruger af IT, og har let ved at sætte dig ind i nye it-systemer, som du vil blive introduceret til.
Lidt praktiske informationer
Stillingen er på 37 timer pr. uge med ansættelse fra den 1. januar 2025.
Lønnen tager udgangspunkt i gældende overenskomst samt naturligvis dine kompetencer og erfaring.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at henvende dig til
- Ansvarlig vejleder Majbritt Bejer, tlf. 72 36 94 39
- Ansvarlig vejleder Linda Preuss, tlf. 72 36 90 26
- Leder af de ansvarlige vejledere Helle Fobian Thomsen, tlf. 72 36 25 89
Det er muligt at rekvirere en jobprofil
Ansøgningsfrist er den 14. november 2024.
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.
Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.
Afdeling: AHLI-Vejledere
Ansøgningsfrist: 14 November 2024
Placering: Carl Reffsvej 2, 4300, Holbæk
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Holbæk Kommune
I Holbæk Kommune arbejder vi med mange forskellige opgaver lige fra læring på vores folkeskoler, erhvervs- og turismeudvikling, uddannelsesvejledning, kulturudvikling til et aktivt ældreliv og strategier for vækst og bæredygtighed. Med omkring 5.000 medarbejdere er vi den største arbejdsplads i Holbæk Kommune. Vi er en arbejdsplads, hvor nytænkning og effektivitet bliver værdsat. Her har du mulighed for at præge og skabe resultater for og med borgere og virksomheder i kommunen.