Sundhedsfaglig medarbejder med interesse for vagtplansopgaver til Plejecenter Kristianslyst
Thisted Kommune
Hvis du ønsker dig et job, hvor der er stor vægt på kvalitet i opgaveløsningen og selvstændighed, så har vi måske et noget, der matcher dine ønsker.
Vi tilbyder
- et spændende job, hvor to dage ikke er ens
- en arbejdsplads, hvor der er udvikling og læring
- medindflydelse i planlægningen af arbejdsopgaver
- en arbejdsplads hvor trivsel og samarbejde vægtes højt
- positive, dygtige og engagerede kollegaer
- en spændende stilling, hvor plejeopgaver kombineres med opgaver i forhold til vikardækning ved sygdom
Jobkrav
- Du er uddannet social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent eller lignende
- Du er ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt
- Du er som regel i godt humør, og du tager gerne selv initiativ til at løse en opgave
- Du er god til både at arbejde i teams og til at arbejde selvstændigt
- Du er god til at arbejde struktureret
- Du er interesseret i / har erfaring med at løse opgaver i forbindelse med vagtplan og vikardækning
- Du er god til at bevare overblikket også i pressede situationer
- Du tænker analytisk og kan lide at arbejde med vagtplan og vikardækning
- Du er god til at kombinere vikardækning med en forståelse for kollegaers ønsker
- Du kan se dig selv på vores arbejdsplads, hvor vi vægter et godt samarbejde meget højt
Vores opgaver
Vi løser mange komplekse opgaver, hvor vores forskellige fagligheder bringes i spil, så vores beboere oplever en helhedsorienteret og faglig kompetent pleje og omsorg. Det gode hverdagsliv for vores beboere er i fokus.
Medindflydelse og medansvar vægtes meget højt. Vi tror på, at vi sammen lykkes bedst.
Stillingen
Der er tale om en fast stilling
- Primært dagvagter 34-37 timer pr. uge med mulighed for weekendvagt.
- Tiltrædelse 1. januar 2025
Derudover er vi altid på udkig efter dygtige afløsere.
Lidt om os
Vi er et plejecenter med i alt 40 almindelige pladser, fordelt i 2 afdelinger. Vi bor midt i Thisted by omgivet af en skøn park.
Mange af os har været her i rigtig mange år, så du vil blive mødt af en stor erfaring, som vi meget gerne deler med dig. Vi er uddannelsessted for både elever og studerende.
Vores værdigrundlag
Kristianslyst er stedet, hvor det enkelte menneske er enestående.
Vi udvikler det tværfaglige samarbejde gennem dialog. Åbenhed, tillid og respekt vægtes højt. Vækst og positivt livssyn gør Kristianslyst til et godt sted at være.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og principperne for ny løn.
Yderligere oplysninger
Du kan få yderligere oplysninger ved henvendelse til Teamleder Maja Balle Bjerrum telefon 99 17 39 44 eller leder Lise Ørbæk Knudsen telefon 99 17 39 42.
Du er også velkommen til at kigge forbi og se vores dejlige sted.
Ansøgningsfrist
Senest 20. november 2024 kl. 10.00. Samtaler forventes afholdt 26. november 2024.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!