Faglig stærk Social- og sundhedshjælper til Natteam Nord, Pleje og Rehabilitering Aarhus Kommune
Aarhus Kommune
Er du en teamplayer der også kan arbejde selvstændigt? Og har du en stærk faglig profil, så er det dig vi søger som Social og sundhedshjælper eller assistent til Natteamet i område Nord
Da vi søger at skabe mere kontinuitet for vores borgere om natten, søger vi uddannet SOSU personale til vores natteam i område Nord. Natteam Nord er et udekørende team, der varetager pleje til borgere i eget hjem. Vi dækker hele område nord og vi søger derfor fagligt stærke SOSU profiler, der formår at samarbejde om en ensretning i de ydelser vi levere til borgerne og som samtid kan arbejde selvstændigt. Du vil få en fast rute, i et fast rul og forventes på stille nætter, at skulle hjælpe dine kolleger på tværs af ruterne.
Du vil have medindflydelse og frihed til at tænke nye veje i opgaveløsningen, med baggrund i en høj faglighed og ansvar. Du vil blive klædt på til at varetage opgaven igennem et introduktionsprogram tilpasset dig, samt en løbende kompetenceudvikling.
Vi inddrager velfærdsteknologi og hinandens viden for at højne den tværfaglige kvalitet til gavn for borgerne. Samarbejdet med og om borgerne skal vægtes højt.
Stillingen er på 30 timer, eller efter aftale.
Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i nattevagt, med introduktion i dagvagt.
Kandidatens profil:
- Uddannet social- og sundhedshjælper
- Struktureret og ordentlig i dit arbejde
- Vægter dokumentation højt. Vi arbejder i Cura.
- God til at samarbejde og bidrager til fællesskabet, men kan arbejde selvstændigt
- Tør tænke anderledes i opgaveløsningen og har et godt overblik
- Har humor og bidrager med godt humør
Derfor skal du vælge os:
- Vi har et godt arbejdsmiljø og godt humør
- Vi vægter faglig kvalitet
- Alle personalegrupper bliver hørt og inddraget i opgaveløsningen
- Vi arbejder tværfagligt med både social- og sundhedshjælpere, assistenter, sygeplejersker, ergoterapeuter og fysioterapeuter
- Vi er et team der hjælper hinanden og samarbejder
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt den 1.12.24 eller snarest.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhand-lingsberettigede organisation.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Viceleder Ali Mahmoud på 24625712
Ansøgning:
Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 18.11.2024
Vi forventer at afvikle jobsamtaler løbende.
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Afdeling: Hj.pl. Nat Nord
Ansøgningsfrist: 18 November 2024
Placering: Sandkåsvej 3, 8210, Aarhus V, Danmark
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Aarhus Kommune
Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.