Kolleger til 6 måneders vikariat - Region Nordjylland

Region Nordjylland



.
Bostedet Hadsund søger nye kolleger til et 6 måneders vikariat som primært skal bidrage til et projekt, som handler om at afdække en specifik borgers funktionsniveau over en halvårlig periode. Der kan blive mulighed for fastansættelse efter 6 måneder.
Vi søger kolleger med social- og sundhedsfaglig baggrund og vægter i særligt høj grad ansøgere med pædagogisk baggrund. Vikariaterne er på 32-37 timer med opstart senest 1. januar. Du vil møde i blandede vagtlag i både dag- og aften, samt hver 3. weekend.

Om os
Bostedet Hadsund er et regionalt social-psykiatrisk botilbud til voksne borgere med svær psykisk sårbarhed i form af skizofreni, bipolar lidelse, personlighedsforstyrrelse, angst, depression og dobbeltdiagnoser, herunder et aktivt misbrug. Vi arbejder ud fra servicelovens §107 og 108, det vil sige ophold af kortere eller længere varighed.
Vi samarbejder med borgerne om deres individuelle plan, som løbende aftales i et samarbejde mellem borger og borgerens hjemkommune. Botilbuddets tilgang er præget af en rehabiliterende- og recovery orienteret tilgang, nysgerrighed og inddragelse af borgere, samt høj grad af nærvær, omsorg og respekt for den enkelte borgers behov og funktionsevne.
Bostedet Hadsund har til formål at skabe de bedste mulige vilkår for at borgeren kan mestre sin egen tilværelse og leve livet i overensstemmelse med egne værdier og ønsker. Bostedet Hadsund arbejder med borger inddragelse og indflydelse på både områdeniveau, tilbudsniveau, afdelingsniveau. Der er således borgere repræsenteret i ansættelsesudvalgene, ligesom der er et borgerråd mm.
Bostedet Hadsund er en lærende organisation, som dels er i gang med en større kompetenceudvikling i åben dialog og motiverende interview, samt øver sig i at arbejde systematisk med forbedringer i praksis.

Du vil blive en del af et fast team hvor alle har funktionen som forløbsansvarlig for en borger, som indebærer en række ansvarsområder såsom at overholde deadlines for faglig dokumentation af den individuelle plan, sundhedsfaglig udredning, kontakt til myndighed, værge og pårørende mm.

Medarbejdergruppen er tværfagligt sammensat med bl.a. sygeplejersker, ergoterapeuter, socialrådgivere, social- og sundhedsassistenter og pædagoger. Bostedet Hadsund er uddannelsessted for social- og sundhedsassistentelever, sygeplejestuderende og pædagog- og ergoterapeutstuderende. Du kan læse mere om Bostedet Hadsund på www.bostedethadsund.rn.dk

Vores forventninger til dig

  • Har høj relationskompetence og kan være til stede når borgerne har det svært
  • Har overblik og ro, også i konfliktsituationer mellem borgere mm.
  • Har et bevidst og systematisk fokus på at inddrage borgerne i eget liv
  • Er en teamplayer, fleksibel og loyal overfor fælles faglige beslutninger
  • Har gode samarbejdsevner, energisk og iderig og har evnen til selvrefleksion og mentalisering
  • Kan og vil bidrage med engagement, inspiration og glæde til gavn for at godt arbejdsmiljø
  • At du har gode skriftlige kompetencer, og heri evne til at dokumentere og evaluere indsatser i vores dokumentationssystem
  • At du vil bidrage til et godt tværfagligt samarbejde, med bevidsthed om at sætte både dine egne og andres kompetencer i spil

Har du kompetencer inden for forskellige kreative aktiviteter, herunder musik, som du ønsker at sætte i spil sammen med borgerne, vil det være meget velkomment.

Opstarten og din faglige udvikling hos os
Vi forventer ikke, at du er verdensmester til alt når du starter hos os. Vi planlægger et grundigt introforløb
til dig. Det vigtigste er, at vi sammen går efter at få verdens bedste arbejdsplads. På Bostedet Hadsund vil
vi have fokus på, at vi er hinandens bedste forudsætninger, og at det er sammen vi skaber det gode
og udviklende arbejdsmiljø. Dette kræver tillid, ansvarlighed og åbenhed.

Derudover tilbyder vi:

  • Målrettet og individuelt tilrettelagt introforløb, samt mentor
  • Gode og kompetente kollegaer
  • Fast supervision af ekstern supervisor hver 4. uge
  • Fast deltagelse i teammøder med dit faglige team, samt afdelingsmøder hver 4. uge
  • Deltagelse i undervisningsdage i konflikthåndtering, samt førstehjælp og antidote (ved fast ansættelse kursus i motiverende interview og åben dialog)
  • Mulighed for at sætte dit præg på din arbejdsplads og byde ind med din faglighed og engagement
  • En arbejdsplads under udvikling hvor bl.a. faglige initiativer og aktiviteter hilses velkommen

Praktisk
Stillingen er på 32-37 timer.

Vi indkalder ansøgere løbende og lukker ansættelsen når vi har fundet de rette match
Tiltrædelse hurtigst muligt og senest 1. januar 2025.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Har du spørgsmål kan du kontakte afdelingsleder Tina Hviid på mail eller telefon 29609918 eller tilbudsleder Julie Krarup på mail eller telefon 24442459

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Vikariat
Ansøgningsfrist d. 01.01.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 01.01.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!