Rehabiliteringsleder Stenløkkegruppen

Odense Kommune



Rehabiliteringsleder til Stenløkkegruppen
Bliver du motiveret af en udfordrende hverdag som rehabiliteringsleder i en udekørende gruppe, og nyder du at sætte retning for medarbejdere og assisterende leder?
Står du sikkert på begge ben, når du skal lede både drifts- og udviklingsopgaver, og kan du lede ind i mange forskellige fagligheder, situationer og kontekster?

Ca. 55 topmotiverede og dygtige medarbejdere i Stenløkkegruppen siger:
”Vi drømmer om at få en synlig og faglig stærk leder, som brænder for os, vores gruppe, og vores borgere og vil fortsætte den gode faglige udvikling, som vi er godt på vej med”.

Har du lyst til at være deres nye leder, så har vi jobbet til dig som rehabiliteringsleder for Stenløkkegruppen med tiltrædelse den 1. januar 2025.

Om os
Stenløkkegruppen er en del af Ældre- og Handicapforvaltningen, hvor vi har sat alle sejl, for at blive en rehabiliterende forvaltning. Det har vi, fordi vores mål er at støtte voksne mennesker i at leve et selvstændigt og uafhængigt liv med størst mulig livskvalitet og med størst mulig medbestemmelse i eget liv. Rehabilitering er et nøgleord hos os. Stenløkkegruppen leverer indsatser til ca. 190 borgere primært indenfor servicelovens §83 og §86 og indenfor sundhedslovens §138 og §140. Gruppen er organiseret i Ældre- Handicapforvaltningen i Forløb Erhvervet Hjerneskade, og borgerne, vi samarbejder med, er udfordret af: En medfødt hjerneskade, en erhvervet hjerneskade, en sindslidelse eller sociale problemstillinger.

Om jobbet
Som rehabiliteringsleder i den udkørende Stenløkkegruppe skal du sætte dig for bordenden og vise retning for det rehabiliterende samarbejde, som vi har med de borgere, der har brug for os og vores faglige indsatser.
Som rehabiliteringsleder bliver en af dine vigtigste opgaver hele tiden at understøtte medarbejdernes faglige og rehabiliterende udvikling, fordi borgernes trivsel og inddragelse er grundstenen i vores arbejde.

Du skal planlægge, hvordan du vil organisere arbejdet, så borgernes og medarbejdernes trivsel hele tiden er i fokus. Du skal være klar til at stå bag dine medarbejdere ved at vise vejen - og huske at fejre både små og store succeser.

Du skal være en synlig og tydelig leder, der naturligt kan glide ind og ud af en rehabiliteringsleders mange, forskellige roller.
Du kommer til at skabe og udvikle den faglige retning sammen med den assisterende leder.

Vi hjælper hinanden på tværs af de 4 udkørende grupper i dagligdagen, så du kan ikke nøjes med at se på eget ledelsesområde, for du er også en del af noget større.

Dine vigtigste opgaver som rehabiliteringsleder vil være:

  • At borgerne får et sammenhængende og tværfagligt rehabiliteringsforløb
  • Personaleansvar, fagligt ansvar og budgetansvar
  • Ansvar for at drive, udvikle og lede hele arbejdspladsen og den samlede uddannelsesopgave
  • At bedrive ledelse i tæt samarbejde med den assisterende leder
  • At give faglig sparring, coaching og opbakning og være med til at skabe rum for at understøtte medarbejdernes faglige udvikling
  • At være med til at skabe et stærkt ledelsesmæssigt tværgående samarbejde på tværs af de udekørende grupper og det specialiserede område
  • At sørge for at hjælpe hinanden på tværs i de udkørende grupper og være med til at samskabe gode borgerforløb på tværs af det specialiserede område
  • At være en stærk medskaber i at fastholde og udvikle et velfungerende arbejdsmiljø.

Om dig
Du har den helt rigtige profil til stillingen, hvis du

  • har erfaring med personale- og procesledelse
  • har en sundhedsfaglig uddannelsesbaggrund som sygeplejerske, ergo-/fysioterapeut eller social- og sundhedsassistent
  • har viden om og erfaring med indsatser på det specialiserede socialområde og den kommunale hjemmepleje
  • er faglig velfunderet og kan tilbyde kvalificeret sparring til medarbejdere/ kolleger i de ofte komplekse borgerforløb
  • kommunikerer anerkendende og formår at skabe følgeskab gennem samarbejde, dialog, tillid og nærvær
  • kan sætte retning i opgaveløsningen ud fra de overordnede strategier og visioner på området
  • kan styre økonomien og arbejde med budget i balance ud fra ledelsesinformation og i tæt samarbejde med økonomiafdelingen
  • evner at skabe overblik og agere konstruktivt i en kontekst karakteriseret ved kompleksitet og paradokser
  • kan agere i balancefeltet mellem at være tydelig og indtage din position som leder og samtidig være rummelig, lydhør og anerkende andre perspektiver og derved give plads til at andre kan udfolde deres kompetencer
  • har viden om - og kompetencer ift. at fastholde og udvikle det gode arbejdsmiljø i en kontekst med høje følelsesmæssige krav
  • har en god balance mellem systematik, planlægning og fleksibilitet ift. at håndtere uforudsete opgaver
  • har – eller er i gang med en lederuddannelse.

- og så har du en kæmpe lyst og vilje til at gøre en forskel som Rehabiliteringsleder både for eget ledelsesområde og for området som helhed.

Vi tilbyder

  • En lederstilling i et anerkendende og dynamisk arbejdsfællesskab, hvor vi er optaget af at afsøge og udvikle den praksis, der skaber den bedste effekt for borgerne
  • Et arbejdsfællesskab, hvor trivsel og arbejdsmiljø har høj prioritet
  • En grundig introduktion til organisationen og ledelsesopgaverne
  • Du bliver en del af et større lederteam i Forløb Erhvervet Hjerneskade i ÆHF med mulighed for faglig sparring samt deltagelse i udvikling af de fremtidige tilbud i forløbet
  • Ledelsesudvikling i samarbejde med den øvrige ledergruppe.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Så ring til forløbschef Line Vandborg Thayssen på 23 20 42 4.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 16. november 2024.
Vi afholder 1. samtaler den 25. november 2024 og 2. samtaler den 28. november 2024. Hvis du inviteres til 2. samtale, vil du blive bedt om at udfylde en personprofilanalyse og arbejde med en case.

SØG STILLING

Jobområde:
Ledelse og Projektledelse, Social, Sundhed, Omsorg og Personlig pleje

Ansøgningsfrist:
16. november 2024

Arbejdstid:
Fuldtid

Varighed:
Fast

Tiltrædelse:
1. januar 2025

Kontaktperson:
Line Vandborg Thayssen

Tlf. nr. / e-mail:
23 20 42 49


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøg inden 2 dage (16.11.2024)

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøg inden 2 dage (16.11.2024)
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!