Altiden Kirkeleddet i Græsted søger vikarer - Altiden
Altiden
Har du mod på nye udfordringer? Vi søger faste vikarer til vores botilbud i Græsted, og vi håber, at vi kan få dig med på vores hold!
Kan du se dig selv blive en del af vores fællesskab?
Botilbuddet Kirkeleddet har to forskellige botilbud (Kirkeleddet 6 & 8) med hver 8 beboere.
På begge botilbud gør vi meget ud af at dyrke fællesskabet, hvilket betyder, at vi værdsætter og prioriterer vores traditioner såsom festlige arrangementer, ture til Zoologisk Have, gåture i skoven, brunch på caféer og meget mere.
Begge botilbud er ét fællesskab, som du skal kunne se dig selv ind i! Netop fællesskabet er afgørende, når vi skal være der for andre mennesker, som har brug for vores støtte. Hos os bliver du mødt af kollegaer og en ledelse, som tror på dig, din faglighed og din dømmekraft. Vi er et botilbud, hvor vi gør os umage for at skabe en aktiv hverdag med mening, og hvor livet leves – hele livet. Vores beboere har dog individuelle behov og aktiviteter, som vi også hjælper til med.
Vores vision er at gøre verden lidt bedre ét menneske ad gangen. I det daglige betyder det, at hver enkelt borger – ung som ældre, lever et så godt liv som muligt og mødes med respekt og nærværende omsorg.
Altiden som organisation:
Altiden er en del af Ambea, Skandinaviens førende leverandør af velfærdsydelser inden for social- og ældreområdet, hvor vi tilbyder ydelser inden for bl.a. plejecentre, botilbud, børne- og ungehjem, støtte i eget hjem samt skole og uddannelse.
Læs mere på Altiden.dk
Søg, hvis du kan se dig selv:
- Som en del af et stærkt fællesskab.
- Gøre en forskel for mennesker der har brug for hjælp i det daglige.
- Kan arbejde ud fra døgnrytmeplaner i fast struktur.
- Trives med skiftende arbejdstider, som oftest kendes i god tid, men vi håber, at du også kan træde til ved akut behov.
Botilbuddet Kirkeleddet 6 & 8
På Kirkeleddet 6 er målgruppen voksne med Autisme-Spektrum forstyrrelser samt andre udviklingsforstyrrelser.
På Kirkeleddet 8 er målgruppen voksne med fysiske og psykiske handicaps. Her har beboerne behov for hjælp til personlig pleje, daglig struktur, støtte og individuelle strukturerede rammer for at kunne overskue hverdagen.
Fælles, for begge botilbud, er, at beboerne har behov for støtte og trygge rammer for at kunne overskue hverdagen. Beboerne har selvstændige lejligheder med adgang til fællesarealer og opholdsrum, hvilket giver den enkelte mulighed for at udfolde både individuelle aktiviteter og aktiviteter i samvær med de øvrige beboere.
Vi tilbyder dig:
- En grundig oplæring og introduktion til vores beboere, opgaver, arbejdsgange og rutiner.
- Dygtige og topdedikerede kollegaer, som tager imod DIG med støtte og vejledning.
- Vi er et døgntilbud og har vagter på alle tider af døgnet.
Er du vores nye kollega?
Har du spørgsmål til stillingen, eller vil du høre flere gode grunde til, hvorfor netop du skal være en del af Altiden, så er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Claus Bjerregaard på telefon 5384 5635 eller afdelingsleder Liv Cooper på telefon 3124 9523
Send meget gerne din ansøgning allerede i dag, da vi løbende afholder samtaler.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist den 30. november 2024
Afdeling
Socialområdet
Lokationer
Altiden Kirkeleddet 6 - Socialområdet, Altiden Kirkeleddet 8 - Socialområdet
Se vores ledige stillinger her
- Søg uopfordret indenfor socialområdet - Sjælland Socialområdet · Sjælland
- Søg uopfordret indenfor socialområdet - Fyn og Sydjylland Socialområdet · Fyn, Sydjylland
- Søg uopfordret indenfor socialområdet - Nordjylland Socialområdet · Nordjylland
Altiden Kirkeleddet 6 - Socialområdet Altiden Kirkeleddet 8 - Socialområdet
Vi gør verden lidt bedre - ét menneske ad gangen
Det er vores mål og ambition, at hvert eneste menneske i vores virksomheder skal mødes med respekt og leve et så godt liv som muligt.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Altiden
Altiden har i alt ca. 20 enheder inden for ældre-, handicap- og hjemmepleje. Vi leverer tjenester i store dele af landet, både privat og på vegne af det offentlige.
Vi accepterer også uopfordrede ansøgninger!
Hvis det pågældende opslag ikke lige er dig, kan du også vælge at søge uopfordret. Besøg vores side og find ud af hvordan.