Vi søger en assistent til plejehjemmet Kildevang

Aarhus Kommune



Kære kommende kollega
Vi søger en ny kollega som er uddannet social- og sundhedsassistent, som brænder for at være sammen med vores skønne beboere og hvor hjemlighed, nærvær, hygge er med til at skabe en god stemning i huset.
Hos os bor der 23 faste beboere og en beboer på vores korttidsplads.

På Kildevang vil du være en del af en kollegagruppe med høj faglighed som sætter borgeren i centrum og løser opgaverne omkring pleje og praktiskhjælp. Hos os er borgernes livskvalitet og selvbestemmelse omdrejningspunktet for arbejdet, hvilket betyder at det er vigtigt at du har hjertet på det rette sted. Borgerne kan godt lide hverdagens glæder, spontane ideer og hyggelige oplevelser.

Vi er et Eden registreret hjem -
hvor vi arbejder efter Eden Alternative © filosofien og har et levende hus, hvor livet er værd at
leve. Her er plads til forskellighed og et personligt islæt. Her er dyr, planter, børn,
spontanitet og medmenneskelighed en integreret del af hverdagen i hjemmet. Hos os
skal det være rart at være. Det skal være et hjem, hvor vi selv kunne tænke os at bo.
Vi ser ikke os selv som en institution men som et hjem, hvor vi lever det gode hverdagsliv sammen med beboerne.

Vi har brug for at:

  • Du har en særlig interesse for at understøtte og skabe det hverdagsliv for beboerne
  • Du giver glæde og tryghed til vores beboere, og forstår at se det enkelte menneske.
  • Du kan arbejde i en hverdag, hvor der er uforudsigelighed, udviklende og stiller krav til din faglighed, og at du er kompetent.
  • Du kan arbejde selvstændigt og er initiativrig.
  • Du kan være med til kan skabe en rød tråd igennem døgnet for beboerne.
  • Du kan være med til at kompetence oplære dine kollegaer
  • Du har det sundhedsfaglige overblik

Derfor skal du vælge os:

  • Fordi vi er en velfungerende arbejdsplads med gode relationer til hinanden.
  • Det er vores mål at tage godt imod en ny kollega med en god introduktion.
  • Fordi vi arbejder sammen om opgaverne og tager udgangspunkt i fællesskabet både for borger og kollegaer. Vi vægter et godt samarbejde på tværs af døgnet.
  • Fordi vi er en rummelig arbejdsplads, hvor dine gode ideer kan komme i spil.

Plejehjemmet Kildevang ligger midt i Mårslet og er en del af Område Syd.

Adressen er:

Langballevej 3A, 8320 Mårslet
Letbanen og bus holder lige ved døren

Løn og ansættelsesvilkår:

Stillingen ønskes tiltrådt 1. januar 2025 eller efter aftale.

Stillingen er på fuldtid - har du spørgsmål til timeantallet er du meget velkommen til at kontakte mig.

Du vælger selv om du vil arbejde hver 2 weekend eller hver 3 weekend.

Stillingen er fortrinsvis i dagvagt – har du et ønske om et par aftenvagter i løbet af mdr. så er der mulighed for det.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Forstander Birgit Wienke
tlf. 29 20 96 51
mail:[email protected]

Langballevej 3A, 8320 Mårslet

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfristen er tirsdag den 26. november 2024.
Vær opmærksom på at der vil blive afholdt løbende samtaler.

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.

Vi glæder os rigtig meget til at hilse på dig.
Med venlig hilsen medarbejdere og forstander.

Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.

Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Afdeling: Plejehjem Kildevang

Ansøgningsfrist: 26 November 2024

Placering: Langballevej 3A, 8320, Mårslet, Danmark


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 26.11.2024

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 26.11.2024
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!