Afløsere søges til hjemmeplejen Distrikt Svinninge
Holbæk Kommune
Holbæk Hjemmepleje, Distrikt Svinninge søger afløsere til personlig og praktisk hjælp til vores borgere i hjemmeplejen.
Vi søger afløsere til både dag- og aftenvagter i hverdage og weekender.
Opstart, gerne hurtigst muligt.
Brænder du for at gøre en forskel for vores ældre borgere og står du lige og mangler noget studierelevant erfaring eller lidt ekstra indtjening, så er du lige den vi står og mangler.
Vores område er et skønt sted med gode kolleger, og du møder ind centralt i Svinninge by, tæt på tog og busforbindelser.
Det vil være en fordel du har kørekort, men ikke et krav, da vi også har cykelruter.
Hvad kan vi tilbyde:
- God introduktion til borgere og opgaver
- Et fast indmødested
- Gode kolleger og godt samarbejde
- Få lov at gøre en forskel for vores borgere
- Du samler erhvervserfaring og får kendskab til faget
- Selv byde ind på de vagter, hvor vi mangler, kan tilgås via app.
Vi ønsker at du besidder følgende faglige og personlige egenskaber:
- Gerne uddannet SSH-SSA eller kendskab til faget, men ikke et krav, vi sørger for oplæring
- Interesse for pleje og omsorg
- Du kan arbejde selvstændigt, men også som holdspiller
- Du er mødestabil og positiv
- Du er omstillingsparat og fleksibel
- Du har gode samarbejdsevner
- God til at kommunikere
- Alm. it-kundskaber, og har mod på at arbejde med vores elektroniske journalsystem Nexus
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelse efter gældende overenskomst.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Yderligere information
Hvis du syntes at dette lyder interessant, eller har behov for yderligere uddybning, er du velkommen til at kontakte:
Distriktsleder Hanne Povlsen på telefon 72 36 20 57.
mail:
Holbæk Kommune har fokus på at skabe en attraktiv arbejdsplads i hjemmeplejen.
For at forebygge arbejdsskader er Raizer løftestole, Vendlet og loftlifte naturlige hjælpemidler i plejen.
Fastansatte hjælpere og assistenter har egen IPad og smartphone som dokumentationsredskab. Vikarer og elever har personlig smartphone.
Som en del af rehabiliteringsindsatsen prioriteres velfærdsteknologi. Der arbejdes f.eks. med digital træning i hjemmeplejen og besøg kan leveres over skærm.
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.
Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.
Afdeling: AHLI-Hj. Svinninge
Ansøgningsfrist: 31 December 2024
Placering: Byparken 2, 4520, Svinninge
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Holbæk Kommune
I Holbæk Kommune arbejder vi med mange forskellige opgaver lige fra læring på vores folkeskoler, erhvervs- og turismeudvikling, uddannelsesvejledning, kulturudvikling til et aktivt ældreliv og strategier for vækst og bæredygtighed. Med omkring 5.000 medarbejdere er vi den største arbejdsplads i Holbæk Kommune. Vi er en arbejdsplads, hvor nytænkning og effektivitet bliver værdsat. Her har du mulighed for at præge og skabe resultater for og med borgere og virksomheder i kommunen.