Stabil handicaphjælper med høj Arbejdsmoral til velfungerende Team

LOBPA



Jeg søger en stabil handicaphjælper med høj arbejdsmoral til en fast stilling på 33,6 timer/uge i 24 timers vagter til snarlig tiltrædelse i mit velfungerende team.

Jeg er en mentalt og socialt velfungerende kvinde på 57 år med et positivt livssyn, der vil friheden til at leve trods sklerose som livsledsager. Jeg er taknemmelig over stadig at kunne bidrage på arbejdsmarkedet i et fleksjob, og mit arbejde fylder meget i mit liv. Derudover gør jeg, hvad jeg kan for at opretholde den bedst mulige fysik ved ridning og daglige træningsøvelser. Jeg interesserer mig for samfunds- og verdensdebatten, sport, musik, kultur, naturen og nyder cafélivet med veninderne, men også alene-tid til eftertanke.

Med andre ord, så synes jeg, at jeg har et meningsfyldt liv, og jeg har som sådan ikke brug for at blive beskæftiget eller underholdt. Men, jeg har i den grad brug for en meget stabil og arbejdsom hjælper, som kan se en god arbejdsdag i at hjælpe mig med alt praktisk for, at jeg og mit hjem kan fungere.

Jobbet omfatter i store træk:

q Hjælp til al personlig/kateter pleje og daglige fysiske træningsøvelser

q Rengøring, indkøb og madlavning og andre aktiviteter, der hører til i en almindelig husholdning

q Ledsagelse til arbejde, fritids- og kulturelle aktiviteter

Jobbet kræver i særdeleshed, at du har en god tålmodighed, at du er fysisk stærk og i god form, at du er psykisk i balance og hviler i dig selv.
Du formår at tilsidesætte dig selv og egne behov, når du er på arbejdet, og respekterer, at din arbejdsplads er mit hjem.

Om dig forventer jeg derfor, at:

q Du er en moden og ansvarsfuld kvinde

q Du er psykisk meget robust med en god tålmodighed

q Du har et positivt livssyn, er empatisk med en god situationsfornemmelse

q Du er udadvendt, selvstændigt tænkende og handlende ift. dine arbejdsopgaver

q Du er fysisk stærk og udholdende uden tidligere og nuværende skavanker, der kan få indflydelse på din arbejdsevne

q Du er en god kollega

Erfaring indenfor området vil være en fordel, dog ikke en nødvendighed. Jobbet kræver, at du har kørekort og mod på at køre en kassebil med kørestolslift, og jeg ser desuden gerne, at du er røgfri eller ryger i begrænset og diskret omfang. - Vigtigst er dog, at kemien passer, og at du kan se dig selv i jobbet i en årrække frem.

Jeg tilbyder:
En fast stilling baseret på en arbejdsuge med gennemsnitlig 33,6 timer. Der er tale om 24 timers vagter med sovende nattevagt med rådighedstimer, der falder på hverdage, i weekender og på søn- og helligdage i et fast rul med arbejde hver femte dag med skift kl. 9.

Dette giver en minimumsløn på 24.400 kr./måned inkl. aften/nat- og søn/helligdagstillæg.

Du vil være en del af et fast team på fem, hvor mødestabilitet, kommunikation og holdånd er nøgleordene. Vi er meget afhængige af at hjælpe hinanden med fleksibilitet omkring vagtplanlægning og dine kollegers ferie- og sygdomsperioder, hvormed der også er rig mulighed og stor sandsynlighed for ekstra vagter.
Lokation: Hirtshals.

Du vil blive ansat under LOBPA og vil dermed være omfattet af overenskomsten for handicaphjælpere indgået i samarbejde med DE (dansk erhverv) - 3F og FOA. Overenskomsten kan ses på www.lobpa.dk.

Den daglige ledelse står jeg selv for, hvor du vil opleve, at der er styr på planlægning og arbejdsgange.

Har jobbet din interesse, vil jeg se frem til at modtage din ansøgning med CV og foto, som bedes e-mailes snarest og senest 17.11.2024 til Mette Jungquist (). Jobsamtaler afholdes forventeligt i uge 48.

Du er velkommen til at kontakte mig på tel. 29 25 68 82 - bedst mellem kl. 17 og 18 - hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen.

Referencenummer:
769985605

Region:

  • Region Nordjylland

Jobtype:
Fast

Arbejdstid:
Fuldtid

Arbejdsdage:
Aften
Dag

Ansøgningsfrist:
17-11-2024

Arbejdssted:
Hirtshals


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøg inden 3 dage (17.11.2024)

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøg inden 3 dage (17.11.2024)
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!