Fysioterapeut til Pleje og Rehabilitering Skødstrup, Aarhus Kommune

Aarhus Kommune



I Pleje og Rehabilitering ønsker vi at skabe de bedste vilkår for, at borgerne skal opleve sammenhængende og velkoordinerede forløb, der tager udgangspunkt i deres ønsker, behov, ressourcer og potentialer.

I hjemmeplejen varetager vi primært sygepleje, pleje og praktisk hjælp, træning og rehabilitering for borgere, der har brug for støtte i en længerevarende periode samt §140 GOP.

Vi arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang og med fokus på sundhedsfremme, forebyggelse, borgeroplæring og borgersikkerhed. Vi arbejder med afsæt i systematikken i Sundhed og Omsorgs Forløbsmodel.

Borgerforløb i hjemmeplejen vil både omfatte komplicerede borgerforløb ift. kronikere og multisyge borgere samt mindre komplicerede forløb for borgere, der primært får støtte til praktiske opgaver eller til mindre plejeopgaver.

I hjemmeplejen arbejder vi i tværfaglige teams, så borgerne oplever sammenhængende og velkoordinerede forløb af høj faglig kvalitet.

Som fysioterapeut hos os, kommer du til at arbejde med genoptræning, sundhedsfremme og forebyggelse - med afsæt i systematikken i Sundhed og Omsorgs Forløbsmodel.

Vi har et særligt fokus på at vedligeholde borgernes funktionsevne og forebygge tab af funktionsevne, men samtidig arbejder vi også med korterevarende trænings- eller rehabiliteringsforløb, hvis borgerne oplever et nyopstået tab af funktionsevne. Vi arbejder med Velfærdsteknologi, herunder b.la. Exorlive træningsapp, hold træning via skærm og vi har på matriklen fysioterapeutfaglige holdtræninger med borgere.

Vi ønsker i teamet høj faglighed, og en lyst til at sætte sin faglighed på spil, sund trivsel, god opgaveglidning samt løbende kompetenceudvikling.

Dagligt er der mulighed tæt faglig sparring - vi ønsker et tæt samarbejde hen over vagtlagene gennem god skriftlig og mundtlig overlevering. Derfor kan der også forventes at være aftenvagter indlagt i arbejdsrul, da vi vurderer at samarbejdet ind i aftenteamet er afgørende for at sikre borgerne den bedste kvalitet omkring deres forløb.

For at holde borgeren i fokus, vil det også være forventligt, at du som udførende terapeut indimellem indgår sammen med dine kollegaer i plejen, hvor det fagligt giver mening, og hvor der kan ses vurderinger og arbejdsgangsforbedringer ind i det. På den måde sikrer vi en bredt fagligt funderet tilgang til arbejdet med borgerne og øger den tværfaglige styrke, ved at byde godt ind med de monofaglige vinkler og analyser.

Som udførende fysioterapeut vil du for nuværende have 1 lørdagsvagt hver 4. uge fra 07-13:00.

Din profil:

  • Du er uddannet fysioterapeut, og gerne med erfaring fra udførende funktion.
  • Du kan lide at indgå i længerevarende relationer med borgere og pårørende og følge borgernes udvikling.
  • Du ser styrkerne og fordelene ved at indgå i et tværfagligt samarbejde omkring borgerforløb og hviler i din faglighed, så du tør sætte den i spil.
  • Du optræder respektfuldt og anerkendende i din kommunikation.
  • Du motiveres af at understøtte borgerne i at vedligeholde deres funktionsevne, så de kan blive ved med at være mest muligt selvhjulpne
  • Du har let til smil og ser humor som et vigtigt element i hverdagen.
  • Du er tryg i at arbejde selvstændigt og gerne kreativt i din måde at løse opgaverne på.

Derfor skal du vælge os:

  • Vores arbejdsplads har en god trivsel, med mange ”ja-hatte” der løfter den faglige kvalitet, og sikrer at vi altid hjælper hinanden, der hvor der er behov for det.
  • Du vil få en en god introduktion og oplæring og arbejde ud fra mantraet, at fejl kan ikke undgås, dem laver vi når vi arbejder. -Også drager vi læring af dem.
  • Du får en høj grad af egen indflydelse på at løse opgaven i samråd med borgere og kolleger.
  • Vi er seriøse og professionelle, med en god portion humor, grin og fokus på at være en socialt velfungerende enhed.
  • Et spændende job i rivende udvikling og med mange faglige udfordringer og et stort fokus på den rehabiliterende tilgang.
  • Vi gør noget ud af at hjælpe hinanden, og favne bredt.

Dine opgaver

  • Du varetager vedligeholdende træning, genoptræning og rehabilitering ud fra SEL §86. 1, SEL §86.2, og SEL §83a samt §140 GOP – i tæt samarbejde med teamet i det enkelte borgerforløb.
  • Du indgår med din viden om kroppen og kroppens bevægepotentiale i forløb med henblik på at fremme sundhed og vedligeholde, genskabe og udvikle borgers funktionsevne.
  • Du arbejder systematisk med udredning af borgere, der oplever et nyopstået tab af funktionsevne. Du inddrager relevante test og målemetoder, formulerer mål for borgers forløb i samarbejde med borger, planlægger borgers forløb og indsatser og foretager løbende opfølgning på borgers forløb.
  • Du har fokus på at overdrage og understøtte varetagelse af træningsindsatser til social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter.
  • Du varetager rollen som forløbsansvarlig, når borgere, der er tilknyttet hjemmeplejen, oplever et nyopstået tab af funktionsevne og har brug for træning og rehabilitering. Som forløbsansvarlig har du ansvar for at skabe fremdrift og sammenhæng i borgerens forløb og medvirke til høj faglig kvalitet og borgersikkerhed. Det foregår i et tæt samarbejde med borgeren, pårørende/netværk, kontaktpersonen og de øvrige fagpersoner i borgerens forløb – herunder også eksterne samarbejdspartnere som fx praktiserende læger og fysioterapeuter
  • Du vil ligeledes indgå i samarbejdsnetværk/opgavefællesskaber med ergo- eller fysioterapeuter fra andre hjemmeplejeteams i distriktet, som du samarbejder med omkring opgaveløsningen og vagtdækning. Du vil derfor både løse opgaver i dit eget hjemmeplejeteam og i de andre hjemmeplejeteams, der indgår i samarbejdsnetværket.
  • Du samarbejder med kollegaer fra Sundhed og Omsorgs sundhedsenheder og tværgående enheder og vil indgå i faglige netværk med andre ergo- og fysioterapeuter.

Om afdelingen:
I Team Skødstrup arbejder der:

Social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, ufaglærte, sygeplejersker, en ergoterapeut, en fysioterapeut, 3 kliniske vejledere 2 kompetenceudviklere; en sygeplejerske og en terapeut.

Derudover er der en ressourcekoordinator, en viceleder samt en leder.

Teamet dækker dag og aften (07-15) & (15-23).

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 01.01.25.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til leder Dennis Bramsen, tlf: 23381118 –

Ansøgning:
Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 24.11.2024

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.

Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.

Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.

Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Afdeling: Hj.pl. Skødstrup

Ansøgningsfrist: 24 November 2024

Placering: Grenåvej 701, 8541, Skødstrup, Danmark


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 24.11.2024

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 24.11.2024
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!