Afdelingslæge til klinik 3, Regionspsykiatrien Horsens
Region Midtjylland
Regionspsykiatrien Horsens søger en speciallæge som afdelingslæge til en fuldtidsstilling til besættelse den 1. marts 2025 eller efter aftale.
Du vil blive ansat som afdelingslæge i klinik 3, som varetager det lægefaglige ansvar i Team for integreret dobbeltdiagnosebehandling og Psykiatrisk Akutteam.
Du vil referere til oversygeplejersken i klinikken.
Psykiatrisk Akutteam:
- Veletableret team
- Psykiatrisk Akutteam består af funktionsledende oversygeplejerske, 9 erfarne sygeplejersker og en erfaren SSA
- Funktion: Afkortning/forebyggelse af indlæggelser via nedenstående:
- hurtig reaktionstid med telefonisk kontakt indenfor 24 timer mandag - fredag
- intensive ambulante forløb på op til 12 uger
- tidlig kontakt til relevante samarbejdspartnere og pårørende
- daglig adgang til psykiaterbistand
- rådgivning til og samarbejde med kommunale tilbud på psykiatriområdet
- Mulighed for hjemmebesøg op til flere gange ugentligt/samtaler i Klinik 3/telefon- og videokonsultationer mandag til torsdag fra 07.30-18.00 – fredag fra 8.00-15.00.
- Bemanding af Psykiatrisk Modtagelse mandag – til fredag fra 07.30-23.00 – dette med henblik på, sammen med vagthavende læge, at kvalificere visitationen af den akutte psykiatriske patient.
- Erfaren sygeplejerske fra akutteamet visiterer forvagtens telefon i dagtid på hverdage – hvilket medfører en hurtigere og mere kvalificeret visitation til det rette tilbud. Samtidig giver det forvagten langt færre forstyrrelser i de patientsamtaler, der afvikles.
- Psykiater adgang 1 hel dag ugentligt – samt ½ time de øvrige dage – sparring, somatik, recepter og 2-3 samtaler med komplekse patienter.
Team for integreret dobbeltdiagnosebehandling:
- blev etableret 1. sep. 2024, hvor regionerne indledte en gradvis overtagelse af kommunernes rusmiddelbehandling. I første omgang – og frem til juli 2025 – behandler vi i regionspsykiatrien patienter, som har aktuel kontakt til os i forvejen, og som samtidig har en rusmiddeldiagnose, men som ikke har et samtidigt forløb i kommunal rusmiddelbehandling.
- Består af fælles oversygeplejerske med akutteamet, teamleder, 3 erfarne sygeplejersker/SSA’er, 1 specialpsykolog og 1 socialrådgiver.
Som afdelingslæge i dobbeltdiagnoseteamet får du blandt andet følgende opgaver:
- Udrede og behandle patienter med dobbeltdiagnose/mulig dobbeltdiagnose
- Udarbejde behandlingsplaner i samarbejde med personalet
- Medansvarlig for at nå de ledelsesprioriterede indsatser på kvalitetsområdet
- Medansvarlig for den faglige udvikling i teamet
- Varetage relevante undervisnings- og supervisionsopgaver uden for teamet
Vi kan tilbyde:
- Unik mulighed for at være med til at videreudvikle et nyt behandlingstilbud
- Et dedikeret og tværfagligt team, der vil sikre den bedste behandling af patienter med dobbeltdiagnoser
- En god arbejdsplads med kompetente kolleger
- En arbejdsplads som gerne vil udvikle sig
- Et udfordrende og afvekslende job
- En velorganiseret kvalitetsorganisation
- En struktureret introduktion med mentorordning
- Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
Dine kvalifikationer:
- Speciallæge i voksenpsykiatri - gerne erfaring med behandling af dobbeltdiagnosepatienter
- Gode samarbejdsopgaver
- Der lægges vægt på erfaring som underviser for tværfagligt personale, læger og andre faggrupper samt på en god evne til kommunikation overfor såvel medarbejdere som øvrige interne og eksterne samarbejdspartnere
Der er knyttet en formaliseret bagvagtsfunktion til afdelingens speciallægegruppe med et fleksibelt antal vagter efter aftale.
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst på området indgået mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.
Bedømmelsen vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for de syv kompetenceområder. Ansøgning bedes vedlagt dokumentation for kompetencer inden for speciallægerollerne. Sidstnævnte indskrives i skema til faglig bedømmelse, som kan hentes på denne side..
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til cheflæge Lene Høgh, tlf. 24812577.
Du kan søge jobbet senest den 21. nov. 2024. Samtaler afholdes løbende.
Om Regionspsykiatrien Horsens
I Regionspsykiatrien Horsens udreder og behandler vi patienter med alle former for psykiatriske lidelser. Vi er specialeopdelt i klinikkerne, mens vores tre sengeafsnit har en bred vifte af alle patientkategorier.
Regionspsykiatrien Horsens (RPH) er beliggende på Regionshospitalet Horsens og med satellitter i Skanderborg og Odder. RPH varetager den regionale voksenpsykiatriske behandling af borgere i kommunerne Horsens, Skanderborg, Hedensted og Odder - i alt ca. 223.000 indbyggere. Afdelingen hører organisatorisk til det psykiatriske hospital i Region Midtjylland.
Du kan læse mere om vores afdeling her
I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.
Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Afdeling: Regionspsykiatrien Horsens Klinik 3
Ansøgningsfrist: 21 November 2024
Placering: Sundvej 30, 8700, Horsens, Danmark
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Region Midtjylland
Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.