Udeflyvende social- og sundhedshelt til at sprede lys i natten

Assens Kommune



Udeflyvende social- og sundhedshelt til at sprede lys i natten

Hos Fælles Nat i Assens Kommune har vi et helt hold af dygtige social- og sundhedshelte, der gør et fantastisk stykke arbejde.

Vi har dog en ledige kapper. Derfor har vi brug for dig til at overtage heltegerningen.

Det kan godt være, du ikke føler dig som en helt, men når du oplever borgernes taknemmelighed og smilende ansigter skal du være stolt. Du gør nemlig en kæmpe forskel, og i vores øjne gør det dig til en af hverdagens helte!

Om stillingen
Vi mangler en SSA/SSH til vores udekørende team.

Hos Fælles Nat dækker vi natten i hele Assens Kommune, og hvor du præcist kommer til at flyve afhænger af din faglighed.

Stillingen er en fast stilling på 28 timer om ugen i 7/7 i ulige uger og med tiltrædelse 1. januar 2025 eller hurtigst muligt.

Men vi er fleksible og strækker os langt for at arbejds- og privatliv kan hænge sammen, så vi hører også gerne fra dig, hvis du f.eks. kun kan arbejde i lige uger.

Hvem er du
Du er social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper om dagen og social- og sundhedshelt om natten.

Når de fleste andre går hjem, er du villig til at tage kappen på, flyve mod Assens Kommune og gøre en forskel for vores borgere.

Din erfaring er ikke afgørende. Hos os står du aldrig alene, og du vil blive taget i hånden, indtil du er klar til at flyve selv.

Hvem er vi
Du skal vælge os, fordi:

  • Vi ved, at du er dygtig og eftertragtet, og vi vil sætte pris på dit bidrag
  • Vi har fokus på det hele menneske og prioriterer, at den enkelte borger har selvbestemmelse/medbestemmelse på eget liv i dagligdagen
  • Vores målsætning er at skabe et trygt og nært miljø for den enkelte borger – et miljø præget af gensidig respekt og forståelse
  • Vi arbejder med stor fleksibilitet i vores tilgang og med høj faglighed på tværs i organisationen

Hvis du vælger os kan vi tilbyde dig:

  • Et meningsfuldt job, hvor du virkelig gør en forskel - både for dine kollegaer og borgerne
  • Et tæt samarbejde på tværs af faggrænser, samt et højt fagligt niveau, bl.a. gennem et fantastisk samarbejde med vores dygtige sygeplejersker
  • En arbejdsplads, hvor trivsel og arbejdsglæde er i fokus, og hvor nytænkning og humor er en integreret del af samarbejdet

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra principperne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at der indhentes straffeattest ved ansættelse.

Vil du vide mere
Hvis du vil vide mere er du velkommen til at kontakte teamleder Merete Lorenzen på mobil 29 62 97 88 eller leder Susanne Brauer på mobil 29 64 80 18.

Ansøgningsfristen er den 24. november 2024, og vi forventer at holde samtaler den 27. november.

Vi søger også løbende afløsere, hvis det har interesse. Det kan du læse mere om via dette link: afløsere for vores social- og sundhedshelte

Vi håber at høre fra dig!

Afdeling:
Rådhus Allé 5, Assens

Rådhus Allé 5, Assens

Lokation: Hele kommunen


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Ansøg inden 1 dag (24.11.2024)

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøg inden 1 dag (24.11.2024)
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!