Social- og sundhedsassistent til fast aftenvagt ved Fællesboligerne Lille Glasvej

Odense Kommune



Social og sundhedsassistent søges til fast aftenvagt ved Fællesboligerne Lille Glasvej.

Vil du være vores nye kollega?
Vi har lige sendt en kollega på pension, og søger nu en social- og sundhedsassistent i en fast aftenstilling pr. 1. januar 2025.

Stillingen er på 28 timer med weekendarbejde hver 2. weekend. Timerne ligger i aftenvagt onsdag/torsdag samt hver anden fredag, lørdag og søndag i ulige uger.

Hvem er vi?
Fællesboligerne Lille Glasvej ligger inde midt i Odense C. Vi består af rehabiliteringsleder (socialpædagog) og assisterende leder (sygeplejerske). Medarbejdergruppen er tværfagligt sammensat af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, pædagoger og social rådgiver. Der samarbejdes med sygeplejerskegruppen, der er tilknyttet forløb erhvervet hjerneskadet og forløb medfødt hjerneskade.

Der bor 45 mennesker i deres egne lejligheder i en boligblok med svalegange, hvor der er plads til et lille havebord/stol, elcrosser eller andet foran deres lejlighed. Der er ligeledes tilknyttet en fællesbygning, hvor de kan mødes og spise sammen, lave aktiviteter og hygge sig.

Vi er et hus med fokus på kerneopgaven, hvor hverdagsrehabilitering støttes på borgernes præmisser. Tværfaglighed og anerkendende tankegang prioriteres højt, og borgerne er med til selv at definere de mål de ønsker at arbejde med – for at få en hverdag, der fungerer for dem. Vi vil gerne have menneskerne til at opleve øget selvværd, værdighed og ansvar for eget liv.

Alle beboere, der visiteres til Lille Glasvej, har en erhvervet hjerneskade, men de kan også have andre problemstillinger indenfor både det somatiske og psykiatriske område. Vi har et tæt samarbejde med både pårørende og andre faglige samarbejdspartnere, som hjerneskadecenteret, dagtilbud.

Vi arbejder alle ud fra en neuropædagogisk tilgang, og alle medarbejdere har, eller vil blive tilbudt, en neuropædagogisk uddannelse.

Om dig
Hvad ønsker vi at du kan bidrage med:

  • Er uddannet social- og sundhedsassistent og stærk i din fagidentitet
  • Erfaring eller særlig interesse inden for erhvervet hjerneskade, psykiatri
  • Kender til Nexus, medicinhåndtering, og brug af FMK
  • Kan reflektere over det igangværende sundhedsfaglige forløb og rehabilitering
  • Kan indgå i et tværfagligt team med bevidsthed om, hvad din monofaglige kerneydelse er og evner til at videreformidle denne
  • Kendskab eller interesse for neuropædagogik
  • Erfaring med pårørende samarbejde
  • Kan handle og agere med selv- og medbestemmelse i et respektfuldt miljø
  • Fokus på borgernes ressourcer og mål i dit arbejde
  • Kan skabe struktur og forudsigelighed, og kan sætte grænser i arbejdet
  • Kan støtte borgeren i deres rehabilitering, mål, indsatser, her er dialog og dokumentation en væsentlig faktor
  • Du kan med et godt humør bidrage til et åbent, ærligt og sundt arbejdsmiljø

Vi tilbyder
Hvad kan vi tilbyde:

  • En dynamisk og nytænkende arbejdsplads, hvor forandring er en naturlig del af arbejdet
  • En spændende og alsidig hverdag
  • 3 tværfaglige teams med engagerede og kompetente kollegaer, hvor du vil blive tilknyttet primært det ene team
  • En spændende beboergruppe, med mange og forskelligartede problemstillinger
  • Monofaglige møder med dine social- og sundhedsassistent kollegaer, teams-møder, personalemøder
  • Supervision med ekstern supervisor
  • Grundig introduktion

Vil du vide mere og åbent hus
Vil vi gerne opfordre dig til at kontakte os. Kontakt rehabiliteringsleder Solveig Jakobsen på 29 40 42 81.

Der er også mulighed for at komme til åbent hus mandag den 18. november 2024 kl. 15.30 og se og høre om Fællesboligerne Lille Glasvej.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 22. november 2024. Vi forventer at afholde samtaler den 26. november 2024.

SØG STILLING

Jobområde:
Social, Sundhed, Omsorg og Personlig pleje

Ansøgningsfrist:
22. november 2024

Arbejdstid:
Deltid

Varighed:
Fast

Tiltrædelse:
1. januar 2025

Kontaktperson:
Solveig Jakobsen

Tlf. nr. / e-mail:
29 40 42 81


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Ansøgningsfrist d. 22.11.2024

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 22.11.2024
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!