Tilkaldevikar til Botilbuddet Skelhøj (team 2)
Egedal Kommune
- Er du i stand til at arbejde struktureret og selvstændigt?
- Trives du i et miljø, hvor fokus er på beboernes trivsel, livskvalitet og indflydelse på eget liv?
- Har du godt humør og smil på læben?
Vi søger tilkaldevikarer, der brænder for at støtte beboerne i størst mulig egenmestring og respekterer, at vi arbejder i beboernes hjem. Du skal kunne være synlig og handlekraftig i en omskiftelig hverdag og være indstillet på at yde personlig pleje. Udover støtte til hverdagen er der behov for hjælp ved udedage og indkøb, ledsagelse til læge, tandlæge mv., samt støtte til basale behov som bad, påklædning, toiletbesøg og forflytninger.
Om os:
Skelhøj ligger i Veksø, 5 minutters gang fra S-tog (linje C og H) samt flere buslinjer. Skelhøj er et socialpædagogisk botilbud for voksne med varig fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse. Beboerne bor i egne lejligheder fordelt på fire huse. Vores arbejde tager udgangspunkt i at skabe et trygt hjem for beboerne, hvor den enkeltes ønsker og behov prioriteres.
Kan du se dig selv, som vikar i et team med kompetente medarbejdere, der sætteren beboerne i centrum, gerne står til rådighed for faglig sparring og hvor der er plads til humor og gode grin, så ser vi frem til at høre fra dig.
Vi har behov for dig som vikar, når vi selv er fraværende på grund af ferie, kurser, sygdom mv.
Arbejdstiden kan være i tidsrummet 07.00 til 22.00 alle ugens dage, samt helligdage.
Hvis du vil høre mere om jobbet er du velkommen til at ringe til Daglig leder Connie Anthony-Brüchmann på tlf. 72597902 eller send en mail på:
Vi holder løbende samtaler. Løn er iht. gældende overenskomst.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Afdeling: Skelhøj
Ansøgningsfrist: 01 December 2024
Placering: Jægerbakken 40, 3670, Veksø
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Egedal Kommune
Vores vigtigste mål er at yde en 1. klasses service til kommunens borgere og virksomheder - og for at kunne det, satser vi på 1. klasses medarbejdere. Se vores oversigt med ledige stillinger om der også er et spændende job til dig. Et job med balance mellem arbejde og fritid.