SSA til Hjemmeplejen Nordals - Aftenvagt
Sønderborg Kommune
SSA eller SSH søges til fast aftenvagt.
Søg jobbet der giver mening og hvor du kan gøre en forskel, som sundhedspersonale i den kommunale hjemmepleje, Sønderborg Kommune.
Hjemmeplejen Distrikt Nordals, Nørreled 31, 6430 Nordborg søger pr. 01.02.2025 eller snarest muligt en social- og sundhedsassistent eller Social og sundhedshjælper i en fast stilling i aftenvagt i en af vores to teams på 37 timer/ ugentligt, dog er vi fleksible ift. timetal.
Der skal forventes weekend arbejde, dog har man indflydelse på sin arbejdsplan, via dialogbaseret arbejdsvagtplan.
I jobbet vil du arbejde med helhedspleje i borgerens hjem, hvor vi tager afsæt i værdierne Engagement, Dialog, Samarbejde og Anerkendelse, såvel i mødet med borgere, de pårørende, som i det kollegiale fællesskab.
Dine faglige kompetencer kommer i spil i komplekse borgerforløb fx hos borgere med kroniske lidelser, borgere med demens eller terminal plejeforløb.
Der er stort fokus på, hvordan kommunerne bedst muligt sikrer, at ældre får en god og værdig ældrepleje. En lang række kommuner afprøver for tiden nye former for organisering. Vi arbejder efter en ’Sønderborg-Model’. I Sønderborg-modellen er medarbejderne organiseret i et tværfagligt borgerteam på ca. 12 medarbejdere, der består af sygeplejersker, sosu-assistenter, sosu-hjælpere, ufaglærte, daglig leder og en ergo-/fysioterapeut, som dækker alle vagtlag og herudover er der et tæt samarbejde med visitator. Tværfagligheden sikres blandt andet gennem teamets møder og tætte daglige samarbejde på tværs er kompetencer.
Vores ambition er at højne borgerens oplevelse af mestring, kontinuitet, kvalitet og nærvær. Samtidigt er en central opgave at rehabilitere borgerne til at øge deres selvstændige livsførelse og livskvalitet.
Vi vil også øge arbejdsglæden for medarbejdere i ældreplejen og give dem de bedste rammer for at levere personcentreret pleje af høj kvalitet.
Vi søger en person, som er:
· Imødekommende og nærværende.
· Tillidsvækkende, ærlig, troværdig, loyal, fleksibel og mødestabil.
· Energisk, ordentlig og med godt humør.
Vi tilbyder:
· Et distrikt med fagligt kompetente og motiverede kollegaer.
· En arbejdsplads, hvor beslutningskompetencen er lagt ud – så langt som den kan bære
· En arbejdsplads, hvor arbejdsmiljø, humor og trivsel vægtes meget højt.
· Vore Teams består af engagerede og motiverede Sygeplejersker, SSH ère, SSA ère, afløsere og elever, hvor der er funktioner som f.eks. elevvejledere, arbejdsmiljørepræsentant, demensvejleder og forflytningsvejleder.
Ansættelsesforhold
Løn i henhold til aftale mellem den faglige organisation og Sønderborg Kommune.
Du kan få yderligere oplysninger ved daglig leder Michelle Sønnichsen på tlf. 2790 0444 eller på mail:
Ansøgningsfrist d. 01/12 2024 og der vil blive afholdt samtaler d. 03/12 2024
Afdeling: Rådhustorvet 10, Sønderborg
Lokation: Region Syddanmark
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Sønderborg Kommune
Sønderborg Kommune er med godt 76.000 indbyggere landets 16. største kommune. Der er ansat ca. 5.500 medarbejdere til at tage sig af kommunens drift, udvikling og administration.