Social- og sundhedsassistenter til dagvagt med arbejde hver 3. weekend på Kastanjehusene − et somatisk plejehjem i hjertet af Nørrebro | Københavns Ko

Københavns Kommune



Social- og sundhedsassistenter til dagvagt med arbejde hver 3. weekend på Kastanjehusene − et somatisk plejehjem i hjertet af Nørrebro
GenopslagEr du social- og sundhedsassistent, og brænder du for arbejdet med ældre? Vil du gøre en positiv forskel for Kastanjehusenes beboere? Og samtidig have mulighed for indflydelse og faglig udvikling?

Hvis du kan sige ja til dette, så kunne det være dig, vi søger.

Kastanjehusene er et kommunalt plejehjem i De Gamles By på Nørrebro. Der er 91 boliger fordelt på 3 huse (afdelinger) med 3 etager i hver. Kastanjehusene ønsker at være et levehjem, hvor beboere føler sig hjemme og oplever at blive mødt i sine ønsker og behov – et hjem hvor pleje, omsorg og aktiviteter passer til den enkelte og understøtter livskvalitet, sundhed og trivsel.

Vi er blandt andet i gang med at implementere triagering i alle vagtlag og kvalitetssikre arbejdsgange indenfor hygiejne, medicin og dokumentation. Sygeplejegruppen på tværs af afdelingerne er ved at danne et fagfællesskab for at kunne sparre, videndele og løse opgaver sammen. Efter sommer tager vi for alvor hul på at oplære kollegaer i plejen med henblik på fleksibel opgaveoverdragelse.

Vi værner om vores gode samarbejde, fælles trivsel og trygge arbejdsmiljø – så du vil hurtigt føle dig hjemme her!

Få indflydelse og faglig udvikling
Du kan få et eller flere selvstændige ansvarsområder – fx som demensvejleder, praktikvejleder, forflytningsansvarlig, inden for arbejdsmiljø eller noget femte. Det finder vi ud af sammen, alt afhængigt af dine interesser og kompetencer.

Vi hjælper dig også gerne med at erhverve nye kompetencer – fx gennem uddannelse inden for dit eller dine ansvarsområder – og vi arbejder løbende med forbedringsmodellen, hvor vi sammen afprøver nye idéer og deler vores nye viden med hinanden. Det giver os alle et naturligt kompetenceløft, mens vi arbejder.

Gør en positiv forskel
Vi søger dig, der vil have indflydelse, og som tager ansvar.

Det vigtigste er, at du sammen med os andre vil arbejde for at gøre Kastanjehusene til et attraktivt levested og en attraktiv arbejdsplads – et sted hvor det er godt at bo, og hvor det er godt at arbejde.

Hvis du også kan sige ”ja” til følgende udsagn, er vi muligvis et godt match:

  • Jeg brænder for at arbejde med ældre mennesker
  • Jeg sætter faglig udvikling og faglig kvalitet højt – og er ikke bange for at tage ansvar
  • Jeg kan strukturere min hverdag, samarbejde og er i stand til at tilrettelægge mit arbejde selvstændigt
  • Jeg tager mit arbejde alvorligt, besværligheder let og ser livet fra den lyse side
  • Jeg vil være med til at skabe et godt uddannelsesmiljø for social- og sundhedsassistentelever og social- og sundhedshjælperelever og sygeplejerskestuderende.
  • Jeg er mødestabil og sætter en ære i at yde en god indsats

Hvis du er nyuddannet, vil vi fra dag 1 understøtte og arbejde med din kompetenceudvikling, så du trygt kan udføre dine opgaver.

Kort om os
På Kastanjehusene er vi optagede af at skabe en meningsfuld og positiv hverdag for vores beboere, og vi arbejder ud fra filosofien om at være et levehjem.

Vi arbejder hver dag for at sikre høj faglig kvalitet i ydelserne til beboerne. De skal opleve en høj grad af værdighed og medbestemmelse, og vi gør os umage for at skabe meningsfulde fællesskaber.

Læs mere om hverdagen på Kastanjehusene

Ring eller sms til afdelingsleder Camilla Rossil på tlf. 27 10 21 37 eller Louise Gejpel på tlf. 23 80 57 20, hvis du vil høre mere om stillingen og måske komme forbi til en kop fyraftenskaffe.

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 32-37 timer om ugen i dagvagt med arbejde hver 3. weekend.

Løn forhandles efter principperne i Ny Løn, så udover din basisløn kan du forhandle om kvalifikationstillæg, funktionstillæg og engangsvederlag.

Ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Søg via linket senest søndag den 24. november 2024
Vi afholder samtaler løbende.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på Vores hverdag | Vores hverdag.


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist: snarest muligt

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!