Sygeplejerske eller social-og sundhedsassistent til ny organisering med høj faglighed og tværfagligt samarbejde i fokus
Hvidovre Kommune
Vi søger en basis sygeplejerske eller en social -og sundhedsassistent og vil du være med til at videreudvikle Krogstenshave plejehjem, så er det dig vi søger.
Vi mangler en kollega, der sammen med os kan være med til at sikre, at beboerne får den bedste tænkelige omsorg og pleje. Om du har mange års erfaring eller er nyuddannet, så er du velkommen hos os.
Om os
Krogstenshave ligger i et villakvarter i det centrale Hvidovre tæt på Rådhuset, Hvidovrevej og motorvejstilkørsel. Plejehjemmet er omgivet af grønne arealer med bl.a. en sansehave og en caféhave. Det er det største plejehjem i Hvidovre kommune med mere end 160 plejeboliger.
Vi er mange forskellige faggrupper ansat med forskellige opgaver, men vi arbejder alle med en fælles vision om at skabe en meningsfuld hverdag, hvor livet leves – hele livet.
Vi respekterer det levede liv og ved, at vi er gæster i beboernes hjem og vi gør alt, hvad vi kan for at yde den bedst tænkelige omsorg og pleje. Vi arbejder rehabiliterende med personcentret omsorg i fokus. Det kræver høj faglighed og refleksion i samarbejdet. Du vil derfor komme til at arbejde et sted, hvor kompetenceudvikling, dialog og visionær tænkning er en del af vores hverdag.
Vi et hus med højt til loftet og humor som berigende ingrediens.
Vi tror på potentialet i den enkelte medarbejder og vi ønsker at være en arbejdsplads, som understøtter og udvikler den enkelte medarbejder. Vi er et inkluderende fællesskab, hvor alle bliver set, hørt og værdsat. Du vil få en handlekraftig, lydhør og nærværende ledelse, hvor døren altid står åben.
Dit daglige arbejde vil blandt andet bestå i at varetage den basale pleje og at have opgaver relateret til beboerens behov. Opgaverne er varierede og mangeartede, hvilket stiller krav til dine faglige kompetencer og dit overblik.
Ansøgning
Stillingen er på 30-37 timer ugentligt i dagvagter. Det er også muligt at søge en kombineret stilling med enkelte aftenvagter. Der er weekendvagt hver 3. uge.
Hvis du vil vide mere om stillingen eller se Krogstenshave, er du velkommen til at komme forbi til en kop kaffe og en uforpligtende snak.
Du kankontakte Afdelingsleder Christina Thorgaard Nielsen på telefon 2544 3795
Du kan også besøge vores hjemmeside på Plejehjemmet Krogstenshave (hvidovre.dk)
Ansøgningsfrist: den 25. november 2024.
Samtaler vil blive afholdt i uge 48.
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. januar 2024 eller snarest muligt.
Vi tilbyder løn- og ansættelsesvilkår ifølge gældende lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Vi glæder os meget til at høre fra dig.
Afdeling:
Hvidovrevej 278, Hvidovre
Krogstens Allé 47, Hvidovre
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!