Handicaphjælper søges af 59-årig kvinde med ALS, bosiddende i Haderslev. Stillingen er på 27 timer i gennemsnit pr uge.
LOBPA
Handicaphjælper søges af 59-årig kvinde med ALS, bosiddende i Haderslev. Stillingen er på 27 timer i gennemsnit pr uge.
Jeg søger en handicaphjælper, som skal indgå i et team af kompetente og engagerede kollegaer.
Om mig
Jeg fik diagnosen ALS i december 2014 og har nu stærkt nedsat muskelkraft i både arme og ben og sidder permanent i el-kørestol. Jeg har meget sparsom tale, men mine kognitive evner er ikke påvirket.
Min mand og jeg bor i eget hus i Haderslev, hvor der er installeret loftlift i soveværelset samt på badeværelset.
To gange om ugen har jeg fysioterapi, hvor der kommer en fysioterapeut hjem til mig.
Om stillingen:
Der er i forbindelse med stillingen tale om nogle faste vagter samt derudover vagter ved ferie og sygdom.
De faste vagter fordeler sig som følger: Tre ud af fire døgnvagter om torsdagen. Én døgnvagt hver fjerde søndag, samt én ud af fire fredage klokken 8:30-15:00 og én ud af fire lørdage klokken 9:00-15:00.
Jobbet består af personlig pleje, praktiske opgaver i hjemmet samt af og til ledsagelse ud af hjemmet i handicapbil.
Der vil være oplæring inden jobstart.
Om dig
Du skal have en positiv indstilling og have stor tålmodighed og empati. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra lignende job.
Derudover forventer jeg, at du er mødestabil, ikke-ryger, fleksibel og har respekt for at arbejde i et privat hjem. Samt at du har et gyldigt kørekort.
Du skal desuden kunne tale og forstå dansk, da jeg har en øjenstyret computer, som jeg bruger til at kommunikere med.
Ansættelsesvilkår og løn
Det er LOBPA, som er arbejdsgiver og står for selve ansættelsen. Aflønning sker efter BPA-hjælperoverenskomsten.
Skriv til:
Hvis du har lyst til at søge stillingen, skal du sende en mail med din ansøgning, dit cv, eventuelle anbefalinger og gerne et foto til: [email protected] Jeg ser frem til at modtage din ansøgning. Der vil løbende blive afholdt samtaler. Hvis du ikke har hørt fra mig senest en måned efter, du har sendt din ansøgning, kan du betragte stillingen som besat til anden side.
Tiltrædelse hurtigst muligt.
Referencenummer:
378425945
Region:
- Region Syddanmark
Jobtype:
Fast
Arbejdstid:
Deltid
Arbejdsdage:
Aften
Dag
Weekend
Ansøgningsfrist:
06-01-2025
Arbejdssted:
Haderslev
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: LOBPA
LOBPA er interesseorganisation for BPA-ordningen og not-for-profit leverandør af BPA og andre former for personlig assistance i Danmark. Vores 1.300 ansatte leverer Borgerstyret Personlig Assistance (BPA), helhedsløsninger og ledsagelse til børn og voksne i 78 kommuner. Med rødder i handicaporganisationerne har vi opbygget viden, erfaring og kapacitet siden 2009.