Ansøgningsfrist: 28. februar 2025 Social- og sundhedshjælperelev med start 14. april 2025, hold april 2025

Gentofte Kommune



Vil du gerne gøre en forskel og arbejde med mennesker? Synes du sundhed, pleje og aktivitet sammen med borgeren er spændende – så bliv social-og sundhedshjælperelev.

I Gentofte Kommune får du

  • introduktion til dit uddannelsesforløb
  • undervisning og faglige workshops
  • vejledning og refleksion
  • dygtige vejledere, når du er i oplæring, som tager udgangspunkt i dig og din læring
  • mulighed for undervisning i sosu-dansk når du er i oplæring

Som social- og sundhedshjælperelev i Gentofte Kommune lærer du blandt andet at støtte og motivere borgeren til en sund livsstil som kan modvirke sygdom og ensomhed. Du kommer til at være tæt på de mennesker du arbejder med, og bliver god til at reagere og observere på forandringer og lærer hvad det betyder når borgeren skal understøttes bedst muligt. Vi er en mangfoldig kommune med mange nationaliteter, kulturer og sociale baggrunde.

Du kommer til at arbejde med andre faggrupper som sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Du kommer også til at samarbejde med specialister indenfor fx hygiejne, demens, ernæring og genoptræning.

Din hverdag vil være fyldt med spændende og udfordrende opgaver inden for pleje, omsorg og praktisk hjælp. Du er fx den som borgeren starter sin dag med, sørger for medicinen bliver givet og at borgeren har de bedste muligheder for at få et godt liv. Du laver planer for plejen og træning sammen med dine kollegaer og borgeren. Træning og aktiviteter indgår også som en del af arbejdet i samarbejde med borgeren.

Uddannelsen
Uddannelsen varer 1 år og 2 måneder. Du skiftes til at være i skoleperioder på SOSU H og i oplæringsperiode i Gentofte Kommune.

Oplæringsperioderne foregår i plejeboliger og i hjemmeplejen. Hvis du kommer i hjemmeplejen, cykler du mellem besøgene, og det forventes at du kan cykle trafiksikkert og stiller egen cykel og cykelhjelm til rådighed.

Sådan søger du
Inden du ansøger som social- og sundhedshjælperelev i Gentofte Kommune, skal du have bestået grundforløb 2 eller være i gang med grundforløb 2 på SOSU H. Du skal udfylde ansøgningsskemaet, som du kan hente her.
HUSK at vedlægge grundforløbsbevis eller optagelsesbrev fra SOSU H.
Løn- og ansættelsesforhold
Du skal være i uddannelse 37 timer om ugen, og du får løn, når du er på skoleperiode og i oplæringsperiode. Er du fyldt 25 år, får du voksenelevløn.

For at blive ansat i Gentofte Kommune skal du give os lov til at hente din offentlige straffeattest. Hvis du ikke er dansk statsborger, skal du have en gyldig opholds- og arbejdstilladelse.

Yderligere information
Du kan læse mere om uddannelsen her.

Har du nogle spørgsmål? Så kontakt os endelig.

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Annette Christine Wilhjelm
Uddannelseskoordinator


Telefon: 39986567

Mobil: 29623358

Mia Lee Lindsey
Uddannelseskoordinator


Telefon: 39986567

Mobil: 29621628

Ansøgningsfrist: 28. februar 2025 klokken: 23:59


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 28.02.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 28.02.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!