Social- sundhedsassistent til organ- og plastikkirurgisk sengeafsnit i Vejle
Region Syddanmark
Nu har du chancen for at søge job som social- og sundhedsassistent på Organ- og Plastikkirurgisk Sengeafsnit A260 i Vejle, hvor en af vores patienter netop har skrevet på vores opslagstavle ”Af hjertet tak for sublim omsorg og behandling”
Stillingen er på 37 timer eller efter aftale. Vagterne vil primært være dag og nat. Weekendarbejde hver tredje uge i otte timers vagter. Tiltrædelse gerne 1. februar.
Vi kan tilbyde dig
- Et job hvor du vil opleve det meningsfulde i at hjælpe patienter i en svær situation, med en måske nydiagnosticeret kræft, og som står overfor en operation
- At blive en del af et team som yder Excellent Sygepleje til patienter, der indlægges til operation for tarmkræft, brystkræft samt modermærkekræft og forskellige typer hudkræft.
- Kompetente og erfarne kolleger at sparre med, og mulighed for at blive oplært i kliniske opgaver såsom anlæggelse af venflon, stomipleje, sårpleje med mere.
- En dagligdag, hvor vi prioriterer at reflektere over den pleje og omsorg vi yder.
- Et supergodt tværfagligt samarbejde
- Et sengeafsnit hvor vi oplever rigtig stor patienttilfredshed.
- En arbejdsplads med stor social kapital
Hvem er du:
- Du er uddannet social- og sundhedsassistent og brænder for at arbejde på et sengeafsnit
- Du er omhyggelig, ansvarsbevidst og har interesse for kirurgisk sygepleje.
- Du er en teamplayer.
- Du formår at sætte patienten først
- Du holder af at vejlede elever og studerende
- Du vil værne om vores gode arbejdsmiljø
Om afdelingen:
A260 er et sengeafsnit hvor vi modtager patienter, der har været til forundersøgelse i vort ambulatorium, og som kommer til en planlagt operation. Vi arbejder kontinuerligt med at udvikle og forbedre indlæggelsesforløbet for patienten. Vi er optaget af at inddrage patienter og pårørende i behandling og pleje, og prioriterer at have en god dialog med alle patienterne og pårørende.
Vi arbejder i dagligdagen med kvalitet og udvikling af sygeplejen, og uddanner sygeplejestuderende, samt social- og sundhedsassistentelever i deres sygehuspraktik.
Vi sætter en ære i at tage godt imod nye kolleger. Har ovenstående vakt din interesse, så tøv ikke men send en ansøgning til chefsygeplejerske Helle Gangelhof, Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling Vejle Sygehus, senest den 26/11. Samtaler afholdes i torsdag i uge 48. Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Gitte Ostenfeld Gee på telefon 7940 5673.
Afdeling: Organkirurgisk Afdeling, Vejle Sygehus
Stillingsbetegnelse: Social- og sundhedsassistent
Arbejdstid: 37 timer
Arbejdssted: Vejle
Ansøgningsfrist: 26-11-2024
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.