Er du SSA og ønsker du at skifte mellem 2 arbejdspladser? Så er jobbet til dig her

Olivia Danmark



Vi søger en dedikeret og fagligt stærk social- og sundhedsassistent til at indgå i et fast team omkring to borgere, der har brug for respiratorisk støtte. Denne stilling giver dig mulighed for at arbejde med både invasiv og non-invasiv respiratorisk behandling, hvor du vil gøre en afgørende forskel i to meget forskellige menneskers liv.

Om jobbet
Du vil arbejde med to borgere:

    • En kvinde i 60’erne, bosat på et plejecenter på Østerbro. Hun er en kvinde med en stor omgangskreds, som nyder kunst og kultur. Hun anvender invasiv respiratorisk støtte, og dine opgaver vil omfatte pleje, og respiratorisk overvågning. Hun har nogle komplikationer efter hendes ulykke, der gør at hun kan have svært ved hukommelsen, derfor er det en stor fordel, hvis du også har en god portion tålmodighed og er struktureret i dit arbejde
    • En 12-årig dreng, som bruger non-invasiv respiratorstøtte og bor skiftevis hos sin mor og far. Hos moren har han to yngre søskende. Han er en glad og social dreng, der går i skole og elsker at spille spil på sin iPad. Her vil dine opgaver inkludere overvågning og hjælp til respiratorisk støtte samt støtte ham i dagligdagens rutiner og aktiviteter.

    Arbejdstider

    • 12-timers vagter, med dagvagter fra kl. 07-19 og nattevagter fra kl. 19-07.
    • Vagterne er fordelt mellem de to borgere, så der vil være mulighed for variation i arbejdssted og opgaver.

    Vi søger dig, der:

    • Er uddannet social- og sundhedsassistent med erfaring i respiratorisk pleje eller har lyst til at lære det.
    • Kan arbejde selvstændigt og ansvarsfuldt, men samtidig er god til at samarbejde i et team.
    • Har forståelse og empati for borgernes individuelle behov og interesser og kan støtte både den modne kvinde i hendes sociale aktiviteter og den unge dreng i hans hverdag.
    • Er fleksibel og har mulighed for at tage både dag- og nattevagter.

    Olivia Danmark tilbyder dig:

    • Grundig oplæring i både invasiv og non-invasiv respiratorisk behandling.
    • Et spændende og varieret arbejde, hvor du gør en forskel for mennesker i forskellige livsfaser.
    • Mulighed for at udvikle dig fagligt inden for respiratorisk pleje i et trygt og erfarent team.
    • Et team og arbejdsplads, hvor der er fokus på trivsel, kvalitet og omsorg.
    • Overenskomst med FOA , og er derfor sikret en række grundvilkår.
    • 22 timer fordel hos de to borgere og med mulighed for ekstravagter.

    Læs mere om Olivia Danmark her: https://www.oliviadanmark.dk/da/olivia-danmark-vi-leverer-livskvalitet

    Vi kalder løbende til samtale, så skriv gerne til os i dag.

    Afdeling: Hørkær 20, 2. sal, Herlev

    Lokation: Hovedstadsområdet


    Placering

    Geografiske områder

    Deltidsjob
    Ansøgningsfrist: snarest muligt

    Jobsøgerinteresse


    Ansøg / kontakt
    Ansøgningsfrist: snarest muligt
    Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

    Ansøg / kontakt

    Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

    Opret agent


    Opgrader opslaget

    Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!