Social- og sundhedsassistenter til faste dagvagtsstillinger i Helhedsplejen i Gilleleje

Gribskov Kommune



Vil du arbejde helhedsorienteret med plejeopgaver og sygeplejeopgaver? Og har du lyst til at indgå i en engageret organisation, der vægter faglighed, arbejdsglæde og fleksibilitet?
Så har Gribskov kommunes Helhedspleje jobbet til dig!

Vi søger social- og sundhedsassistenter til dagvagter på 37 timer pr. uge til ansættelse i Gilleleje.

Vi søger social- og sundhedsassistenter, som har interesse for den direkte borgerrelaterede pleje, den instrumentelle sygepleje og for det tværfaglige samarbejde.

Som social- og sundhedsassistent i Helhedsplejen vil du indgå i en helhedsorienteret plejeindsats og vil skulle varetage specifikke sygeplejeopgaver og plejeopgaver.

Du bliver en del af et team af engagerede kollegaer, som er parate til at give dig faglig sparring og hjælpe dig på vej ind i dit nye job.
Vi søger dig, der

  • er uddannet social- og sundhedsassistent
  • brænder for at give borgere i eget hjem en god og værdig pleje
  • kan arbejde selvstændigt og tager initiativ til at udvikle fagligheden i praksis
  • kan håndtere digitale omsorgssystemer – vi arbejder med FSlll i Nexus
  • har nemt ved at danne dig et overblik og trives i en til tider travl hverdag
  • har en proaktiv og positiv tilgang til opgaver
  • kommer med godt humør og tager medansvar for det gode arbejdsmiljø

Opgaverne er mangeartede og kan bestå af

  • pleje og omsorg af borgere i eget hjem
  • støtte borgere i at forebygge eller afhjælpe usund livsstil og ensomhed
  • rehabilitering, hvor borgerne vejledes og motiveres til at klare dagligdagen selv
  • test og screening af borgerne med henblik på tidlig opsporing
  • fælles triagering af borgerne
  • dokumentation
  • kontakt med borgernes familier og venner

Derfor skal du vælge os
Helhedsplejen består af ca. 200 fagligt stærke medarbejdere, der med stort gåpåmod og engagement leverer hjemme- og sygepleje af høj kvalitet til ca. 1500 borgere. Vi er fordelt på 4 distrikter, Midt (Græsted) Nord (Gilleleje) Syd og Vest (Helsinge), samt et tværgående team og akutfunktion. Desuden har vi to sygeplejeklinikker i Helhedsplejen, den ene ligger i Helsinge, den anden i Gilleleje.

Vi arbejder ud fra en sundhedsfremmende og rehabiliterende tilgang, hvor vi støtter borgerne i at blive medansvarlige for eget liv med udgangspunkt i egne ressourcer og behov.

Vi har fokus på miljø, bæredygtighed og helhedsorienteret pleje. Det betyder, at vi uanset vores stilling giver borgere den pleje de behøver, når vi er hos dem og dermed undgår unødvendig kørsel og ventetid for borgerne.
Yderligere oplysninger
Vil du høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte:

  • Distriktsleder Karina Dinsen på telefon 72 49 63 17
  • Distriktsleder Lis Nyborg på telefon 72 49 75 48

Vi byder meget gerne på en kop kaffe og en rundvisning i vores distrikt Nord (Gilleleje).
Løn og ansættelsesvilkår
Vi har flere ledige stillinger, som er i fast dagvagt med arbejde hver 3. weekend.

Tiltrædelse pr. 1. februar 2025 eller efter aftale.

Stillingen er på 37 timer.

Det er en forudsætning, at du har gyldigt kørekort og kan formulere dig mundtligt og skriftligt på et niveau svarende til min. 9 klasse dansk.

Der følger mange rettigheder og fordele ved at være ansat i det offentlige, som fx overenskomstforhandlet løn, gode pensionsordninger, 6. ferieuge, særlige feriegodtgørelse, barsel med løn, 2 årlige omsorgsdage pr. barn under 7 år og overenskomstbestemte seniordage.

Løn og ansættelsesvilkår vil være efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling ud fra kvalifikationer.
Ansøgningsfrist og samtaler
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, hvor du har anført, hvilket distrikt du ønsker ansættelse i, senest mandag den 2. december 2024 kl. 12:00. Vi forventer at afholde samtaler i uge 49.

I Gribskov Kommune indhenter vi straffeattest og referencer efter aftale med ansøger.

I Center for Sundhed og Omsorg har vi formuleret VORES FÆLLES HVORDAN, ud fra byrådets ambition om at møde borgerne, hvor borgerne er:

I CSO er vi NYSGERRIGE på borgerne og hinanden
Vi HJÆLPER hinanden og FINDER FÆLLES løsninger

Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.

Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet

Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.

Tiltrædelse:
1. februar 2025

Arbejdssted:
Gribskov Helhedspleje

Ansættelsesforhold:
Fuldtid

Kontakt:
Karina Dinsen
Tlf. 72 49 63 17


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 02.12.2024

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 02.12.2024
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!