Fælles vagtplanlægger til Østruplund

Region Syddanmark

Har du styr på arbejdstidsreglerne, og et godt overblik til at kunne lægge vagtplaner for pædagogisk personale? Finder du løsninger når der sker noget uventet, og vil du gerne arbejde på et botilbud, hvor personalet ser faglighed og samarbejde som et fundament for udvikling?
Så er du måske vores nye kollega.

Botilbuddet Østruplund ved Otterup søger ny kollega, som kan varetage den daglige vagtplanlægning herunder også ferieplanlægning, ud fra gældende regler og i tæt dialog med ledelsen og pædagogiske vagtplanlæggere på boenhederne.

Hvis du kan svare ”ja” til ovenstående, og har lyst til at blive en del af et stærkt hold, så er det dig vi gerne vil høre fra.

Hvem er vi:
Specialcenter Syddanmark afdeling Østruplund er en del af Region Syddanmarks sociale tilbud. Vi er et højt specialiseret og udviklingsorienteret døgntilbud, særligt målrettet til voksne psykisk udviklingshæmmede med psykosociale udfordringer.

Hvem er ansat hos os:
Østruplund er arbejdsplads for ca. 100 medarbejdere. Bestående af forskellige faggrupper; bl.a. pædagoger, social- og sundhedsassistenter, omsorgsmedhjælpere, ergoterapeuter, fysioterapeuter samt studerende.

Opgaven som vagtplanlægger:
Du skal udarbejde ugentlige tjenesteplaner jf. overenskomsten og de dertil gældende arbejdstidsregler samt lokalaftaler, så den enkelte medarbejder hele tiden kender sin arbejdstid minimum 4 uger frem, men målet er 5-6 uger frem.

Du skal være med til at sikre, at der arbejdes efter de spilleregler der er. Det gør du i tæt samarbejde med afdelingslederne, vagtplanlæggere på boenhederne og med sparring fra HR-specialist.

Vi tilbyder en varierende arbejdsdag inden for følgende områder:

  • Vagtplanlægning for personalet på bosted som er i drift 365 dage om året, 24 timer i døgnet
  • Sikre langsigtet strategisk planlægning og ressourcestyring, herunder udarbejdelse af grundplaner i samarbejde med lederne.
  • Kontakt til personalet i forhold til dækning og ændring af vagter.
  • Sikre overholdelse af overenskomster, arbejdstidsaftaler og lokalaftaler i planlægnings- og driftsfasen.
  • Sikre planlægning og afvikling af ferie inden for ferieloven og afdelingens rammer i samarbejde med afdelingslederne og de pædagogiske vagtplanlæggere.
  • Ansvarlig for at sikre, at medarbejdernes normtid overholdes, og har overblik over overarbejde, afspadsering og feriedage.
  • Kodning af præsteret arbejdstid, registrering og lønindberetning i Hos Info.
  • Ad hoc HR opgaver der er relateret til arbejdstidsplanlægning.
  • Planlægning af introduktionsforløb for nyansatte i samarbejde med afdelingsleder.
  • Varetage akut opståede behov i vagtplanen, herunder sygdom eller andet fravær.
  • Hjælp til tilmelding til kurser.
  • Bidrage til et godt arbejdsmiljø gennem åben dialog, og forståelse for medarbejdernes individuelle behov.

En vagtplanlægger hos os har en helt essentiel rolle, idet en god vagtplanlægning er medvirkende til høj trivsel, arbejdsglæde og sundt arbejdsmiljø.

Hos os vil du opleve:
Et godt arbejdsmiljø, hvor vi værdsætter høj faglighed. Vi har en god uformel tone og godt kollegaskab, hvor vi også griner sammen.
God oplæring i alle systemer og arbejdstidsregler.
En spændende hverdag, hvor ikke to dage er ens, og hvor du har mulighed for at præge dagen.
Du får en central rolle, da du har samarbejde med alle omkring arbejdsplaner og afvigelser.
Mulighed for kostordning.

Vi forventer:

  • At du har en kontorfaglig uddannelse.
  • Har flair for planlægning, og som med grundighed, systematik og overblik får vagtplanen til at gå op, samtidig med, at vi overholder gældende regler for arbejdstilrettelæggelse og overenskomster.
  • Forstår at balancere i hensynet til medarbejderen og arbejdspladsen.
  • At du besidder gode kommunikative evner – både mundtligt og skriftligt.
  • Har IT kompetencer og kan være kreativ i opgaveløsningen.
  • Er hjælpsom, positiv, serviceminded, struktureret og omhyggelig, og kan skabe overblik over arbejdsopgaver og prioritere, så deadline overholdes.
  • Har erfaring med vagtplanlægning – kendskab til systemet HosInfo, er en klar fordel, men ikke et krav.
  • At du kan imødekomme de forstyrrelser, der naturligt opstår i løbet af en dag, fx personale der ringer eller kommer forbi samt beboere, der gerne vil sige hej.

Stillingen er på 25-30 timer ugentligt fordelt på 3-4 hverdage inden for tidsrummet 8 - 15.

Har du brug for yderligere information om stillingen, så ring endelig til HR-Specialist Karin Lindegaard på tlf. 29 27 33 13 eller Afdelingsleder Camilla Munck på tlf. 29 47 62 28.

Ansøgningsfrist: 10. december 2024.

Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt uge 51.

Tiltrædelse: Den 1. februar 2025 eller snarest derefter.

Arbejdssted: Specialcenter Syddanmark, Østruplund, Klintebjergvej 75, 5450 Otterup.

Der vil blive indhentet reference, samt straffeattest inden ansættelse.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Afdeling: Specialcenter Syddanmark, Region Syddanmark

Stillingsbetegnelse: Administrativ medarbejder

Arbejdstid: 25 - 30 timer

Arbejdssted: Otterup

Ansøgningsfrist: 10-12-2024


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Ansøgningsfrist d. 10.12.2024

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 10.12.2024
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!