Weekendafløsere til Bostedet Munkehatten

Odense Kommune



Weekendafløsere til Munkehatten
Er du passioneret for at arbejde med mennesker, og har du lyst til at udvikle dine kompetencer? Bliv fast afløser på Bostedet Munkehatten!

Om jobbet
Vi søger en eller flere afløsere, som kan være med til at arbejde med pædagogiske- og sundhedsfaglige opgaver i et bo- og levemiljø for mennesker med medfødt hjerneskade.

Vi ønsker afløsere, der kan se det meningsfulde i at være ansat på faste timer fx hver anden weekend og derudover tage ekstravagter, efter behov. Vi forventer, at du kan tage minimum 4-6 vagter af 8 timers varighed om måneden, dog med mulighed for flere vagter i ferier og andre spidsperioder.

Vi bestræber os på at være en attraktiv arbejdsplads med fokus på faglig udvikling, samt et godt arbejdsmiljø. Vi arbejder ud fra den rehabiliterende tankegang.

Om dig
Vi søger dig, der ønsker at arbejde med mennesker. Det kunne være du er studerende og har brug for et meningsfuldt fritidsjob. Dig, der forstår, at det er vigtigt for opgaveløsningen omkring vores beboere, at vi både har et godt samarbejde på tværs af personalegruppen, men også med både pårørende og vores øvrige samarbejdspartnere.

Vi vægter højt at have en personalegruppe, der bidrager med forskellige perspektiver og fagligheder ind i opgaveløsningen. Vi tror på at samarbejde er en grundsten i, at vi kan nå vores mål som rehabiliterende arbejdsplads med borgerens forløb i centrum. Din mening er også velkommen.

Vi søger dig, som har lysten og interessen for at arbejde med livsglade mennesker, og så vil vi som arbejdsplads, til gengæld gerne være dem, der hjælper med at fylde din rygsæk med nye kompetencer, erfaringer og gode kollegaer.

Vi forventer, at du:

  • Tør at spørge, når du bliver i tvivl
  • Er imødekommende og åben både overfor vores beboere, deres pårørende og dine kolleger
  • Vil tage et medansvar for det gode arbejdsmiljø
  • Bevarer overblikket, og har en anerkendende tilgang i komplekse situationer
  • Er nysgerrig af natur og har et positivt menneskesyn
  • Ser de praktiske opgaver, der er på afdelingen, som en naturlig del af opgaveløsningen.

Om os
Munkehatten er et bo- og beskæftigelsestilbud for borgere med betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Beboerne har brug for omfattende støtte i alle livets sammenhænge.

Vores borgere er fordelt på 4 afdelinger, og du bliver tilknyttet en af afdelingerne. Vi ser os selv som ét hus og er hinanden behjælpelige på tværs ved sygdom og dækning af ferie. Både borgere og medarbejdere sætter godt humør højt på dagsordenen hver dag.

I 2024 arbejder vi målrettet med en udviklingsplan for vores arbejdsplads. Det betyder bl.a. at vi sætter fokus på at styrke det gode pårørendesamarbejde, at styrke den sundhedsfaglige dokumentation, samt at udvikle fagligheden på Munkehatten.

Vi har brug for gode medspillere, som vil være med til at gøre Munkehatten til et endnu mere attraktivt sted at bo og arbejde. Vi søger kollegaer, der vil være med til at bidrage til det gode arbejdsmiljø og skabe en fagligt stærk arbejdsplads.

Løn- og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse så hurtigt som muligt. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Hvis du er interesseret i at vide mere om os, jobbet eller har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte assisterende rehabiliteringsleder Anne Larsen på 24 61 26 84.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 30. november 2024. Vi afholder samtaler løbende.

SØG STILLING

Jobområde:
Pædagogik - Almen- og specialområdet, Social, Sundhed, Omsorg og Personlig pleje

Ansøgningsfrist:
30. november 2024

Arbejdstid:
Deltid

Varighed:
Fast

Tiltrædelse:
Hurtigst muligt

Kontaktperson:
Anne Larsen

Tlf. nr. / e-mail:
24 61 26 84


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Studiejob
Vikariat
Ansøgningsfrist d. 30.11.2024

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 30.11.2024
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!