Dagvagt til vores skønne beboere på Plejecenter Solgården
Lyngby-Taarbæk Kommune
Bliv en del af vores dygtige team på Plejecenter Solgården. Få faste kollegaer og beboere i dagligdagen og få muligheden for medindflydelse, undervisning og kompetence løft.
Vi vægter positivitet, engagement og fællesskab højt!
Vores ledige stilling er på 32-37 timer/ugen i dagvagt med weekendvagt hver 3. weekend.
Plejecenter Solgården ligger smukt omringet af marker og med kig til furesøen. Solgården består af 4 huse med i alt 104 beboere. I F-huset hvor vi mangler en ny kollega, har vi 30 boliger, hvoraf de 6 er ægtepar boliger fordelt på 3 etager.
Man vil primært blive tilknyttet en etage, så man oplever sammenhæng med kollegaer og beboere, men da fællesskab er noget vi vægter højt, er der selvfølgelig mulighed for at gå på tværs i huset for sparring, kollegaskab og hygge.
Du vil arbejde tæt sammen med social- og sundhedsassistenter samt husets sygeplejerske, så vi på bedstevis kan forebygge og sundhedsfremme, så beboerne trives og oplever velvære. Ydermere har vi et tæt samarbejde med vores huslæge, ergo- og fysioterapeut.
Vi benytter Triage i vores dagligdag ved observationer og dokumentation, Og arbejder med personcentreret omsorg ud fra Tom Kitwood og blomsten og vil gerne lykkedes med dagligt at give vores beboere en følelse af medinddragelse og hjemlighed.
Der vil selvfølgelig være en grundig introduktion og vi tilbyder derudover kursus til praktikvejleder, så man på sigt kan blive daglig vejleder for social- og sundhedsassistent/sundhedshjælper elever. Dette selvfølgelig i tæt samarbejde med vores sygeplejerske og uddannelsesteamet i lyngby- Taarbæk kommune.
Yderligere oplysninger
Du er meget velkommen til at ringe til afdelingsleder Pernille Dalsgaard på telefon 29 22 03 82, hvis du vil høre mere og få en uforpligtende snak.
Frist
28. november 2024.
I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.
Job info
Ansættelsesforhold
32-37 timer
Job kategori
Voksne, Ældre og Sundhed
Ansøgningsfrist
Torsdag den 28. november 2024 kl. 23.59
Tiltrædelse
1. januar 2025
Arbejdssted
Plejecenter Solgården
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Lyngby-Taarbæk Kommune
Lyngby-Taarbæk Kommune er en stor og alsidig arbejdsplads med 4.500 engagerede medarbejdere. En arbejdsplads hvor vi prioriterer stærkt kollegaskab, professionel ledelse, fleksibilitet og udsyn.