Fysioterapeut eller ergoterapeut søges som underviser

SOSU Østjylland



Vil du være med til at uddanne fremtidens dygtige social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter?

Vi søger en underviser med baggrund som enten fysioterapeut eller ergoterapeut til hovedforløbene på social- og sundhedsuddannelserne på SOSU Østjylland.

Du vil primært være tilknyttet vores afdeling i Silkeborg, men der kan i mindre omfang forekomme undervisning på vores afdeling i Skanderborg.

Du vil blive en del af et meget engageret team af undervisere, som har et godt fællesskab på tværs af alle uddannelserne på skolen. Som underviser vil du arbejde sammen med kollegerne i teams omkring uddannelserne og holdene. Du vil også blive en del af et ’Professionelle Lærings Fællesskab’ (PLF), hvor man drøfter didaktik, pædagogik og læring.

Vi søger underviser, der kan undervise inden for følgende områder:

  • Mødet med borgeren (både på ssh og ssa niveau)
  • Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering (både på ssh og ssa niveau)
  • Ergonomi (Pædagogisk assistent udd.)
  • Velfærdsteknologi (ssh niveau)

Evt. også inden for:

  • Demens (på ssh niveau)
  • Konflikthåndtering (både på ssh og ssa niveau)
  • Førstehjælp

Andre opgaver:

  • Vejlede eleverne, når de arbejder med projekter
  • Holdansvarligfunktion
  • Vejleder og eksaminator i forbindelse med eksamener
  • Tværfagligt samarbejde både omkring det faglige arbejde og omkring eleverne
  • Censorfunktion i forhold til vores samarbejdende skoler

Vi forventer, at du:

  • Har en baggrund som enten fysioterapeut eller ergoterapeut, gerne med erfaring fra både region og kommune
  • Har kendskab til praksis for både social-og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter
  • Har minimum 5 års dokumenteret erhvervserfaring
  • Gerne undervisningserfaring eller anden relevant erfaring
  • Trives med at arbejde med elever med forskellig alder, social, uddannelsesmæssig og etnisk baggrund
  • Kan formidle fagene, så du kan imødekomme elevernes forskellige behov og forventninger
  • Kan være et aktiv team-medlem både i forhold til udvikling af fagene og uddannelserne, men også i arbejdet omkring elevernes individuelle udvikling.

Du får introduktion til underviserfunktionen, og du samarbejder tæt med erfarne kolleger omkring de forskellige andre funktioner i jobbet. Vi har gode IT-faciliteter, og du får stillet bærbar pc og mobiltelefon til rådighed.

Løn – og ansættelsesvilkår
Ansættelsen er hurtigst mulig og senest den 1. februar 2025.

Det primære arbejdssted vil være på skolens afdeling i Silkeborg. Der må dog forventes arbejdsdage på alle skolens tre afdelinger.

Stillingen er fast og den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer ugentligt.

Ved ansættelsen ser vi på din samlede baggrund, herunder uddannelse og erfaring. Stillingen aflønnes efter overenskomsten imellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation. Cirkulære om organisationsaftale af 2. december 2019 for ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (herunder SOSU-skoler).

Ansøgning
Ansøgning med bilag (CV, uddannelsesbeviser og evt. dokumentation for relevant erfaring), skal være skolen i hænde senest søndag den 15. december 2004 kl. 23:59.

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt onsdag den 18. december 2024 om formiddagen på SOSU Østjylland, Høgevej 4, 8600 Silkeborg

Stillingen som underviser er til besættelse snarest mulig senest den 1.februar 2025.

Der modtages kun elektroniske ansøgninger. Følg linket på skolens hjemmeside www.sosuoj.dk under ledige stillinger.

Yderligere oplysninger
Nærmere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til uddannelseschef Karen Roed, 87206176 eller uddannelsesleder i Silkeborg Pernille Wiinblad Jensen, 23204995

Om SOSU Østjylland
SOSU Østjylland uddanner og efteruddanner social- og sundhedsassistenter, -hjælpere og pædagogiske assistenter, der ønsker en omsorgskarriere, hvor de som dygtige faglærte kan yde professionel pasning, pleje og omsorg for Danmarks børn, unge og ældre. Vi samarbejder med mange forskellige partnere i en lang række lande, så eleverne møder internationalisering både ude og hjemme. Vores elever og kursister bliver klogere på livet og møder borgerne som vidende og empatiske fagprofessionelle.

SOSU Østjylland er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med afdelinger i Aarhus, Silkeborg og Skanderborg, med ca. 3.000 elever og kursister og ca. 230 ansatte. Vi har høje ambitioner på skolens og elevernes vegne, og vi stræber efter en meningsfuld hverdag, hvor fællesskab, sundhed og pædagogik er i balance. Sådan sikrer vi fremtidens kernevelfærd.

Læs mere på www.sosuoj.dk.

SOSU Østjylland opfordrer alle interesserede, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold, til at søge.


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist: snarest muligt

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!