Socialkonsulent til SUF Syd
DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND
Brænder du for at samarbejde med unge og voksne med betydelige personlige, psykiske og sociale problemstillinger? Ser du dig selv i et arbejde, hvor du har stor indflydelse på at tilrettelægge din arbejdsuge, men hvor du samtidig er klar, når arbejdet kalder?
Så er det spændende jobnyt hos SUF Syd i Kolding. Her søger vi en socialkonsulent til en 37 timers stilling med tiltrædelse den 1. februar 2025. – eller snarest derefter.
SUF Syd er en afdeling under Den Sociale Udviklingsfond med arbejdsplads og værested på Bredevej i Kolding. Vi tilbyder problemløsning og kompetenceudvikling for yngre voksne – fra 18 år – med betydelige personlige, psykiske og sociale problemstillinger. Det er kommunerne, som henviser borgere til forløb hos os, og det sker efter Servicelovens §85, §101, §107 og §108.
Fælles for vores målgruppe er, at de har behov for bo-træning og generel massiv støtte i hverdagen. De unge og voksne er ofte tyngede af svære sociale og/eller psykiske vanskeligheder. Målet for vores indsats er at skabe holdbare og helhedsorienterede løsninger, som bringer de mennesker, vi arbejder med, frem til en livssituation, hvor deres ressourcer både kan gøre gavn for dem selv og deres omgivelser.
Vi er et tilbud, der i fleksible rammer tilpasser sig den enkelte opgave.
Dit job som socialkonsulent
Du bliver socialkonsulent for en gruppe unge og voksne, som kan kontakte dig døgnet rundt, og du skal derfor indstille dig på at kunne arbejde på til tider skæve tidspunkter. Du har en døgnåben telefon og er til rådighed 24/7. Mange oplever arbejdet som socialkonsulent som en livsform, hvor du rykker, når du skal, men hvor du samtidig har stor indflydelse på din arbejdsdag. Du er ikke alene. Du møder dine kollegaer til morgenmaden hver dag. Du bliver en del af et hold af fagligt stærke og medledende kollegaer, som glæder sig til at stifte bekendtskab med dig og dit bidrag ind i vores fortsatte fælles udvikling.
Hvad tænker vi om dig?
- Du har en relevant socialfaglig uddannelse (minimum på bachelor niveau) samt arbejdserfaring fra ovennævnte felt
- Du har et personligt overskud, der gør dig i stand til at have overblik og håndtere akutte og konfliktfyldte situationer. Din livserfaring og din målrettethed gør dig robust, og du er god til at adskille personlige og faglige problematikker i hverdagen
- Du kan kommunikere tydeligt og præcist både mundtligt og skriftligt, da vi arbejder målrettet med dokumentation og pædagogiske handleplaner
- Som person er du reflekterende, rummelig og engageret i dit arbejde. Du er optaget af at gøre en forskel for de mennesker, som vi samarbejder med, hvilket kræver, at du investerer både fagligt og medmenneskeligt
- Du trives med medledelse, men samtidig indgår du helt naturligt i et gensidigt forpligtende kollegialt fællesskab og har interesse i din egen og kollegernes trivsel i en til tider travl hverdag
- Du har egen bil til rådighed og bor geografisk maks. 40 minutter fra værestedet på Bredevej.
Det får du:
Vi er en organisation med mange medmenneskelige værdier, der afspejler og udmønter sig i vores daglige arbejde og måde at være sammen på. Vi har fokus på vores faglighed, hvilket i høj grad understøttes gennem supervision, temadage og uddannelse. Vi tilbyder endvidere gode ansættelsesvilkår på baggrund af overenskomst med SL og DS.
Du kan læse mere om SUF SYD og Den Sociale Udviklingsfond på www.suf.dk Du er også meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Gitte Kargo: 30844706 eller socialkonsulent Martin Juhl Jensen: 30844710.
Din ansøgning skal være os i hænde senest den 5. december 2024. Ansættelsessamtaler afholdes den 13.december 2024. Ansættelse pr. 1. februar 2025.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND
Den Sociale Udviklingsfond (SUF) er etableret i 1991 og drives som en nonprofit almennyttig fond. Fonden er landsdækkende og har i dag 30 afdelinger og specialprojekter med omkring 500 ansatte.
Vi accepterer også uopfordrede ansøgninger!
Hvis det pågældende opslag ikke lige er dig, kan du også vælge at søge uopfordret. Besøg vores side og find ud af hvordan.