Engbo Nyborg søger nattevagt, 28 timer om ugen.
Region Syddanmark
Om jobbet:
Engbo er en del af Handicapcenter Fyn, som hører ind under Socialområdet i Region Syddanmark. På Engbo bor der 32 voksne borgere. Borgerne har alle betydelige og varige funktionsnedsættelser og har derfor behov for en struktureret pædagogisk indsats – herunder støtte til personlig pleje. Enkelte borgere kan have udad reagerende adfærd.
Du vil blive en del af et velfungerende natteam, som samarbejder omkring vores borgere og samtidig varetager en række praktiske opgaver, herunder lettere rengøring og dokumentation, samt sammen finder de gode veje i en kompleks hverdag, og hvor alle tager ansvar for at løse opgaverne. Fleksibilitet, konfliktnedtrapning, positiv kommunikation og overblik, er centrale kompetencer i arbejdet.
Stillingen er på 28 timer om ugen og vagterne fordeles på alle ugens 7 dage.
Du byder ind med:
- At være stabil, struktureret, ansvarstagende og selvkørende.
- Gerne kendskab til KRAP og pædagogik.
- Du er indstillet på erfaringsudveksling og refleksion over egen praksis.
- Et positivt menneskesyn og imødekommende kommunikation.
- Kan formulere dig verbalt og skriftligt, da dokumentation er en vigtig del af arbejdet.
- Almindeligt kørekort.
- Kendskab til IT på brugerniveau og gerne erfaring med Nexus dokumentationssystem.
Vi kan tilbyde:
- Nogle skønne borgere, der vil give dig mange stjernestunder
- Fokus på faglighed og kompetenceudvikling
- Tværfagligt samarbejde
- Lejlighedsvis deltagelse på personalemøder og ved supervision.
- Faglig og personlig udvikling
- Fælles kultur, hvor vi har fokus på at udvikle sunde og stærke arbejdsfællesskaber.
Vores værdier på Engbo:
- Alle skal mødes med ligeværdighed
- Alle skal tilbydes de bedste muligheder for udvikling
- Alle skal behandles med rummelighed, respekt og anerkendelse
- Vi har fokus på ressourcer frem for begrænsninger
- Vi skaber rum for selvbestemmelse i eget liv
- Vi skaber tryghed og forudsigelighed.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn med afsæt i gældende overenskomst.
Vi indhenter 10-årig straffeattest. Tiltrædelse snarest
Ved behov for yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte faglig koordinator Susan Gulbæk på tlf. 2464 9485 eller afdelingsleder Roy Pendegast på telefon 2464 9648.
Vi indhenter referencer fra nuværende arbejdsgiver i tilfælde af, at vi vælger at ansætte dig.
Samtaler afholdes løbende, send gerne din ansøgning nu.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Afdeling: Handicapcenter Fyn, Region Syddanmark
Stillingsbetegnelse: Omsorgsmedhjælper
Arbejdstid: vagterne fordeles på alle ugens 7 dage
Arbejdssted: Nyborg
Ansøgningsfrist: 31-12-2024
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.