Erfaren uddannet social- og sundhedsassistent til aftenvagt
Rødovre Kommune
Om jobbet
Rødovre Hjemmepleje er i en rivende udvikling, og derfor søger vi en faglig dygtig uddannet social- og sundhedsassistent, gerne med nogle års erfaring fra hjemmeplejen, til fast aftenvagt. Er det mon dig?
Vi er en hjemmepleje med dygtige medarbejdere, der brænder for faget, og som hjælper hinanden.
Et arbejde, der giver mening
I hjemmeplejen går vi på arbejde for at gøre en markant forskel i borgerens eget hjem.
Vores borgere er afhængige af os, og derfor gør vi en stor indsats for at give den bedste oplevelse og hjælp, når vi kommer på besøg.
Arbejdet i hjemmeplejen kan variere, fordi mennesker selvfølgelig er forskellige, og vi møder vores borgere med værdighed. En hverdag som social- og sundhedsassistent hos os i aftenvagten består bl.a. i at:
- Udføre planlagte sygeplejeopgaver
- Beskrive, handle og evaluere på sygeplejefaglige problemstillinger
- Hjælpe borgeren med personlige pleje, omsorg og nærvær
- Vurdere almen tilstand og sørge for at det vigtige dokumenteres i CURA
- Daglig sparring med kolleger
Vi hjælper hinanden, og hjælper dig godt fra start
For at du kommer godt fra start, følges du med en erfaren kollega og der vil være mulighed for at sparre med sygeplejersker.
I aftenvagten kommer vi rundt på cykel eller i bil afhængig af ruten. Mødetiden er 15.30-23.30 og vi arbejder hver anden weekend.
Vi har fokus på et godt arbejdsmiljø, og derfor kommer du bl.a. på Cura og forflytningskursus.
Din profil
Det er et krav, at du er uddannet social- og sundhedsassistent.
Vi værner om vores gode arbejdsmiljø, og vi har brug for dig som:
- Har erfaring fra hjemmeplejen
- Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
- Er positiv med et smil på læben, og du har lyst til at gøre en vigtig forskel i de ældres liv
- Er interesseret i ældre borgere, og er god til at bevare roen
- Sætter din faglighed i spil og har lyst til at dele den med dine kolleger
Derfor skal du vælge os
En arbejdsplads med mulighed for at gøre en markant forskel.
I hjemmeplejen er vi særlig stolte af:
- Vi koordinerer og deler vores viden, så vi hæver vores faglige niveau
- Vi løfter i flok og har hjertet med os, når vi går på arbejde
- Vi tilbyder sundhedsordning
- Vi arbejder med en anerkendende tilgang i en åben og respektfuld dialog
- Vi griner, og det smitter
Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du vil vide mere
Hvis du vil vide mere, kan du læse mere på www.rk.dk . Du er også velkommen til at kontakte gruppeleder Nina Kemp tlf. 30767022.
Ansøgning
Ansættelse ønskes snarest muligt.
Vi afholder samtaler løbende, så skynd dig at sende en ansøgning ved at klikke på knappen ”søg job”, senest den 4-12-2024.
Husk at vedhæfte relevante bilag og referencer.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!