Er du medhjælper eller pædagogisk assistent og glad for børn, natur og dyr? Så har vi jobbet til dig!
Ishøj Kommune
Børnehuset Elverhøj søger pædagogmedhjælpere eller pædagogiske assistenter til 2 faste stillinger og 2 vikariater. Vi kan være fleksible ift ønsket timetal pr. uge ml. 30-37 timer. Skriv i din ansøgning, hvor mange timer, du ønsker.
Hvem er vi?
Elverhøj er en integreret daginstitution med 45 vuggestuebørn og 67 børnehavebørn, der ligger naturskønt i Ishøj Landsby. Vi har en natur og science profil, hvor vi sammen med børnene er nysgerrige og eksperimenterende. Vores 2 huse har en skøn, fælles legeplads, som vi deler med vores høns, og vi bruger den omkringliggende natur aktivt bl.a. ved at lave mad over bål hver fredag.
Dine kommende kollegaer er en blandet gruppe af erfarne og nyansatte, pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere. Fælles for os er, at vi er engagerede og interesserede i faglig udvikling. Vi har fokus på tillid og trivsel i arbejdsfællesskabet med hinanden samt i arbejdet med børnene og deres forældre.
Vi søger dig, der er
- Empatisk og omsorgsfuld
- Initiativrig, nærværende og aktivt deltagende sammen med børnene i lege og aktiviteter
- Glad for naturen og har en lyst til at give din glæde videre til vores skønne børn.
- Tillidsvækkende, positiv, deltagende og lærevillig i arbejdet omkring børn og forældre
- Inkluderende og som kan se børnenes perspektiv og potentiale
- Hvis du har erfaring i arbejdet med børn fra 0 – 6 år, vil det være et plus
Alle stillinger er til besættelse fra 1. december 2024 eller snarest derefter. Der er ledige stillinger i både vuggestue og børnehave.
Læs mere om Børnehuset Elverhøj på hjemmesiden under Ishøj Kommune her
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Vi indhenter børne- og straffeattest samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ishøj Kommune ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres alle uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.
Hvis du vil vide mere om at arbejde i Ishøj Kommune, kan du kigge videre her.
Vi er en digital arbejdsplads, som vægter beskyttelsen af borgernes personoplysninger højt. Derfor skal du bruge dit personlige MitID for at identificere dig selv, såfremt du bliver ansat og skal have adgang til kommunens IT-systemer.
Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
Lone Sommer Hansen
Tlf.: 21159783
Marie Reuber Kulaksiz
Tlf.: 28124530
Ansøgningsfrist:
10. december 2024
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Ishøj Kommune
Ishøj er en grøn kommune med vådområder, mark og skov på mere end 75 procent af arealet. Ishøj er byen ved stranden med lystbådehavn, campingpladser og indsøer. Det moderne Ishøj ses omkring Ishøj Bycenter. Her er der gader og torve med rådhus, butikker og spisesteder af enhver art. Det gamle Ishøj ses i landsbyerne Torslunde, Tranegilde og Ishøj Landsby. Her er der stråtækte huse, gamle kirker og gravhøje. Ishøj er en flerkulturel by med mange nationaliteter, et spirende musikliv og enestående museer. Og Ishøj er Vestegnens uddannelsesby med unge, der flokkes på vej til gymnasiet, handelsskolen eller teknisk skole.