Sygeplejerske til fast stilling i nattevagt - Akuttilbud Aalborg
Aalborg Kommune
Sygeplejerske til fast stilling i nattevagt - Akuttilbud Aalborg
Del jobopslag ved at kopiere linket
Vil du være en del af et udviklende tværfagligt arbejdsmiljø samt have en varieret hverdag med gode kollegaer, hvor vi i fællesskab har fokus på faglig udvikling og et godt arbejdsmiljø?
Så er denne stilling måske noget for dig.
Akuttilbud Aalborg har 23 pladser til fortrinsvis geriatriske patienter med akut forværring af kendte, kroniske, somatiske sygdomme. Halvdelen af pladserne er til indlagte patienter fra egen læge, den anden halvdel er til indlagte patienter fra sygehuset. Vi observerer, stabiliserer og udreder behov for behandling og pleje i tæt samarbejde med behandlingsansvarlig læge. Patienterne fra sygehuset er tilkoblet sygehuslægen de første 72 timer.
På Akuttilbud Aalborg er vi selvvisiterende, så der er ikke mulighed for overbelægning. Vi har ansat sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter samt en rengøringsassistent til rengøring.
Som sygeplejerske på Akuttilbud Aalborg yder du en helhedsorienteret sygepleje samt varetager observationer, pleje og behandling af ældre sårbare patienter og har en central rolle med at lede og koordinere indsatserne omkring den enkelte patient.
Senior og omsorg i Aalborg Kommune er i gang med en omorganisering, og Akuttilbud Aalborg bliver fra årsskiftet en del af "Enhed for det nære sundhedsvæsen", hvor der er et tæt samarbejde med plejeboligområdet samt den nye enhed Borgerens faste teams, som starter op 1. april 2025. Derudover er der et stort tværsektorielt samarbejde, hvor der først i det nye år opstartes projekt i samarbejde med geriatrisk afdeling på Aalborg Universitetshospital. Projektet øremærker pladser til geriatriske patienter, som kommer til udredning og behandling med daglig stuegang af geriatriske læger.
Vi har allerede nu et tæt samarbejde med geriater, der kommer fast en gang om ugen til subakut udekørende geriatrisk ambulatorie funktion.
Se mere om Akuttilbud Aalborg i vores video her!
Lidt om stillingen:
- Sygeplejerske til fast stilling i nattevagt - Der arbejdes hver 3. weekend
- Stillingen er i udgangspunktet på 37 timer/ugen
- Ansættelsesdato er pr. 1. januar 2025, eller efter aftale
- I nattevagt er der altid to på arbejde, en sygeplejerske og en social- og sundhedsassistent
Vi forventer, at du:
- Brænder for sygeplejen
- Bidrager positivt til sygeplejens igangværende udvikling
- Stortrives i en hverdag, hvor du skal arbejde selvstændigt, kunne prioritere og have overblik, da er der stor variation i opgavernes mængde og indhold
- Har situationsfornemmelse, er fleksibel, kreativ og løsningsorienteret
- Har interesse for det gode patientforløb
- Vil arbejde ud fra vores kerneopgave – at fremme menneskers livskvalitet og meningsfulde hverdagsliv gennem forebyggelse, udvikling og omsorg
- Vil medvirke aktivt til et godt tværfagligt samarbejde
- Vil bidrage positivt til samarbejdet med patienter og pårørende
- Kendskab til CURA er en fordel, men ikke et krav
Vi tilbyder dig:
- En arbejdsplads, hvor vi er meget forandrings- og udviklingsklar med mulighed for at udvikle dine faglige kompetencer gennem tværfaglig sparring
- Fordybelse i specifikke områder eller ved uddannelse
- En arbejdsplads med tæt samarbejde, højt humør og plads til faglig sparring
Arbejdsstedets adresse:
Akuttilbud Aalborg, Annebergvej 73, 9000 Aalborg
Vil du vide mere?
Hvis denne stilling har fanget din interesse, er du meget velkommen til at kontakte Sygeplejefaglig leder Mette Bang på 9931 6930 eller assisterende leder Mette Schiønning på 9931 6909.
Ansøgningsfrist er den 15. december 2024 - Vi afholder samtaler løbende til og med uge 51.
Løn- og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Kom og arbejd sammen med os
Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.
Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere
Bemærk
Ansøgningsfrist
15.12.2024
Kontaktperson
Anne Mette Sønderby Nielsen +4599316930 29247340
Stillingskategori
Sundhed og omsorg
Arbejdstid
Fuldtid
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!