Social- og sundhedsassistent til fast dagvagt ved Fællesboligerne Lille Glasvej
Odense Kommune
Social og sundhedsassistenter til fast dagvagt ved Fællesboligerne Lille Glasvej
Vil du være vores nye kollega og brænder du for at arbejde med borgere der har erhvervet sig en hjerneskade. Så søger vi lige nu 2 social og sundhedsassistenter i faste dagstillinger pr. 1. januar 2025 eller snarest derefter. Stillingerne er på 37 timer med weekendarbejde hver 2. weekend i ulige uger.
Hvem er vi?
Fællesboligerne Lille Glasvej ligger inde midt i Odense C. Vi består af rehabiliteringsleder( social pædagog), assisterende leder (sygeplejerske). Medarbejdergruppen er tværfagligt sammensat af SSH,SSA, ergoterapeuter, pædagoger, social rådgiver. Vi har ligeledes fleksjobber, sosu elever og praktikanter hos os. Der samarbejdes med sygeplejerskegruppen der er tilknyttet forløb erhvervet hjerneskadet og forløb medfødt hjerneskade.
Der bor 45 mennesker i deres egne lejligheder i en boligblok, med svalegange, hvor der er plads til et lille havebord/stol, el-crosser eller andet foran deres lejlighed. Der er ligeledes tilknyttet en fællesbygning, hvor de kan mødes og spise sammen, lave aktiviteter og hygge sig.
Vi er et hus med fokus på kerneopgaven, hvor hverdags rehabilitering støttes på borgernes præmisser. Tværfaglighed og anerkendende tankegang prioriteres højt, og borgerne er med til selv at definere de mål de ønsker at arbejde med – for at få en hverdag, der fungerer for dem. Vi vil gerne have menneskerne til at opleve øget selvværd, værdighed og ansvar for eget liv.
Alle beboere der visiteres til Lille Glasvej, har en erhvervet hjerneskade, men de kan også have andre problemstillinger indenfor både det somatiske og psykiatriske område. Vi har et tæt samarbejde med både pårørende og andre faglige samarbejdspartnere, som hjerneskadecenteret, dagtilbud.
Vi arbejder alle ud fra en neuropædagogisk tilgang, og alle medarbejdere har, eller vil blive tilbudt, en neuropædagogisk uddannelse.
Hvad ønsker vi at du kan bidrage med
- Er uddannet social og sundhedsassistent og stærk i din fagidentitet
- Erfaring eller særlig interesse inden for erhvervet hjerneskade, psykiatri
- Kender til Nexus, medicinhåndtering, og brug af FMK
- Kan reflektere over det igangværende sundhedsfaglige forløb og rehabilitering
- Kan indgå i et tværfagligt team med bevidsthed om, hvad din monofaglige kerneydelse er og evner til at videreformidle denne.
- Kendskab eller interesse for neuropædagogik
- Erfaring med pårørende samarbejde
- At du kan handle og agere med selv- og medbestemmelse i et respektfuldt miljø
- Fokus på borgernes ressourcer og mål i dit arbejde
- Kan skabe struktur og forudsigelighed, og kan sætte grænser i arbejdet
- Kan støtte borgeren i deres rehabilitering, mål, indsatser, her er dialog og dokumentation en væsentlig faktor
- At du med et godt humør kan bidrage til et åbent, ærligt og sundt arbejdsmiljø
Hvad kan vi tilbyde
- En dynamisk og nytænkende arbejdsplads, hvor forandring er en naturlig del af arbejdet
- En spændende og alsidig hverdag
- 3 Tværfaglige teams med engagerede og kompetente kollegaer, hvor du vil blive tilknyttet primært det ene team
- En spændende beboergruppe, med mange og forskelligartede problemstillinger
- Monofaglige møder med dine SSA kollegaer, teams møder, personalemøder
- Supervision med ekstern supervisor
- Grundig introduktion
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?
Vil vi gerne opfordre dig til at kontakte os for at høre mere om stillingerne eller aftale og komme forbi og se stedet. Du kan kontakte rehabiliteringsleder Solveig Jakobsen på 29 40 42 81 eller assisterende rehabiliteringsleder Lone Thielsen på 24 59 05 75.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 6. december 2024 og vi afholder samtaler den 17. december 2024.
Jobområde:
Social, Sundhed, Omsorg og Personlig pleje
Ansøgningsfrist:
6. december 2024
Arbejdstid:
Fuldtid
Varighed:
Fast
Tiltrædelse:
01-01-2025
Kontaktperson:
Solveig Jakobsen
Tlf. nr. / e-mail:
29 40 42 81
Kontaktperson:
Lone Thielsen
Tlf. nr. / e-mail:
24 59 05 75
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!