Botilbud søger engageret pædagog til velfungerende tilbud

Herlev Kommune



Botilbuddet Skovgården søger empatisk, nærværende og etisk bevidst medarbejder til fast stilling. Du skal enten være uddannet pædagog, pædagogisk assistent eller SSA for at komme i betragtning.

Skovgården er et botilbud for voksne med varige psykiske og fysiske funktionsnedsættelser
Skovgården er et lille hyggeligt botilbud, for 24 voksne mennesker i alderen 25-68 år med varige psykiske og fysiske funktionsnedsættelser fordelt på 3 sammenhængende enheder. Beboerne på Skovgården deltager aktivt i eget liv og kan give udtryk for deres ønsker og behov i deres dagligdag. Enkelte har psykiatriske diagnoser eller demens. Arbejdet indbefatter også personlig pleje og vejledning.

Vi lægger vægt på et stærkt og trygt kollegialt samarbejde. Vi arbejder for et godt arbejdsmiljø, hvor alle kommer til orde og med en uformel tone.

Skovgården er en arbejdsplads med engagerede medarbejdere
Vi er ca. 35 engagerede fastansatte, som dagligt engagerer os i at styrke beboernes muligheder for et godt liv. Vi tager, ud fra en anerkendende og kommunikativ tilgang, udgangspunkt i den enkeltes selvbestemmelsesret, ønsker og behov for omsorg og indflydelse på eget liv.

På Skovgården er det vigtigt at være fagligt stolt
Vi vil være en arbejdsplads, hvor vi lærer af vores handlinger, og hvor vi kan argumentere for vores faglighed. Faglig refleksion er en del af arbejdsdagen og dokumentation og opfølgning på den faglige indsats er en af metoderne hertil. Der er ansat en daglig leder og en sundhedsfaglig koordinator, som via sparring og opfølgning er med til at understøtte den faglige udvikling generelt og individuelt for den enkelte medarbejder.

Den aktuelle stilling
Der søges 1 kollega til 1 af vores i alt 3 teams. I teamsene er der fokus på samarbejde som en vigtig ingrediens i vores arbejde, som i sammenhæng med høj faglighed danner den professionelle indsats med beboeren i centrum.

I teamet er der en brug for en faglig medarbejder, der har mod på en dynamisk og til tider travl og omskiftelig hverdag, hvor der er flere spændende og faglige udfordringer som udarbejdelse af struktur, kontinuerligt arbejde med selv og medbestemmelse, sansearbejde, understøttende kommunikation, støtte og fysisk hjælp til personlig hygiejne og lift.

Vi tilbyder:

  • På Skovgården bor der 24 beboere, der på hver deres individuelle måde er aktive spillere i eget liv.
  • En arbejdsplads med fokus på traditioner, fester og spontane sociale arrangementer med beboerne i hverdagen.
  • En arbejdsplads i udvikling - med engagerede kollegaer.
  • Løbende kompetenceudvikling.
  • Et grundigt introprogram.
  • Intern undervisning med Herlevs øvrige handicaptilbud i bla. Magtanvendelse, sanseintegration, selv og medbestemmelse og struktur og visualisering.
  • Daglig leder og sundhedsfaglig koordinator til faglig sparring.
  • Synlig og nærværende ledelse.
  • Uforudsigelige men spændende arbejdsdage.
  • Mulighed for både personlig og faglig udvikling.
  • Tværfagligt samarbejde.
  • En arbejdsplads med forventninger til din faglige og etiske tilgang.

Vi lægger vægt på, at du:

  • kan arbejde struktureret.
  • har en god handicapforståelse, gerne med kendskab til autisme.
  • er et refleksivt menneske med en anerkendende tilgang til såvel beboere som kollegaer.
  • er empatisk og har en grundlæggende forståelse for menneskets selvbestemmelsesret samtidig med, at du kan forholde dig nysgerrigt til de dilemmaer, der opstår i forbindelse med selvbestemmelsesretten hos mennesker med nedsat kognitiv funktionsevne.
  • er bevidst om dit menneskesyn, og hvad det betyder for dig som professionel.
  • kan arbejde selvstændigt såvel som samarbejde med andre.
  • har evner og erfaring med målsætning og dokumentation af faglig indsats.
  • har gode IT-kundskaber.
  • har mod til at give din kollega feedback på handlinger og adfærd.
  • har et godt overblik og formår at holde mange bolde i luften på en gang.
  • er nyskabende.
  • tør søge selv om du ikke matcher alt ovenstående.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er til besættelse senest 1. februar 2025. Arbejdstiden er blandede tjenester i tidsrummet 7.00 – 23.00 alle ugens dage. Der kan ønskes at arbejde enten 2 eller 3 weekender i en rulleplan af 6 uger.
Der afholdes en årlig ferietur, hvor det forventes, at du deltager.

Løn - og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst. Ved besættelse af stillinger i Herlev Kommune indhentes straffeattest.

Ansøgningsfrist
Der er ansøgningsfrist onsdag den 11. december 2024 kl. 8.00. Ansættelsessamtaler afholdes løbende, dog senest fredag d 13. december 2024.

Vil du vide mere?
Du kan få yderligere oplysninger på Skovgårdens hjemmeside www.skovgården-herlev.dk eller ved kontakt til daglig leder Karina Rasmussen på 2494 5756.

Mød vores medarbejdere
herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.

Søg stillingen
Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.

Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.

I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.

Afdeling: Skovgården

Ansøgningsfrist: 11 December 2024

Placering: Skovgården / Ametystvej, 24a, 2730, Herlev, Danmark


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 11.12.2024

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 11.12.2024
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!