Opslag hos Behandlingsskolerne
Behandlingsskolerne
Vi søger en ildsjæl, der brænder for at skabe de mest betydningsfulde rammer for vores beboere, hvor fokus er rettet mod at fange og forstærke de magiske øjeblikke i deres liv. Lyder det som noget for dig og ønsker du at blive en del af vores dedikerede og professionelt team, så læs videre!
Din hverdag på Marianelund
Rammerne for vores døgntilbud er en herskabelig krobygning med en skøn have, omgivet af en smuk skov og store enge. Vi har et dyrehold bestående af heste, geder, æsler og grise, hvor borgerne er involveret i det omfang de ønsker og er motiveret for. Det er et sted, hvor grønne omgivelser ikke blot er en baggrund, men en kilde til inspiration og berigende stunder for både vores beboere og kollegaer.
Hos os anvender du din faglige viden og kompetencer i et miljø, der er sammensat af høj professionalisme og en bred vifte af faglige muligheder. Vi ser dybere end blot udfordringer og diagnoser. Vi tror på, at alle mennesker bærer stort potentiale og værdi. Hos os vil du få muligheden for at gøre en meningsfuld forskel i samarbejde med andre erfarne pædagoger, SOSU-assistenter, miljøterapeuter samt et team bestående af en psykolog, sygeplejerske og psykiater.
Vores fokus er at skabe trygge og hjemlige omgivelser for vores beboere. Livsduelighed, livsglæde, struktur og tryghed er bostedets nøgleord. Vi lægger vægt på at skabe gode relationer blandt beboerne og personalet, for derigennem at skabe udviklingsmuligheder og livskvalitet. Vi prioriterer socialt samvær med aktiviteter blandt beboerne højt, hvor du kan inddrage din pædagogiske praksis, men det er altid med øje for den enkeltes beboers behov og livssituation.
Robust og struktureret pædagog
Vi leder efter en ny kollega, der brænder for at skabe trygge og gode rammer for vores skønne beboere. Erfaring med vores målgruppe er en fordel, men lige så vigtig er din vilje til at gøre en positiv forskel i deres liv. Vi forstiller os, at du er god til at samarbejde og kan være med til at optimere samt evaluere på rammerne, der er sat for borgeren.
Det ville være en fordel hvis du:
- Er en dygtig, struktureret og venlig kommunikator, både med kollegaer og beboere.
- har erfaring med at anvende struktureret samt visuel pædagogik
- Kan planlægge, dokumentere og evaluere pædagogiske aktiviteter
- Altid er vedholdende og tryghedsskabende i din pædagogiske tilgang
- Bevarer roen i selv de mest udfordrende situationer
- Har kørekort, da vores arbejde kræver pædagogisk kørsel. Det er ikke en fordel, det skal man have!
- Har en pædagogisk uddannelse eller sosu-uddannelse, men det er ikke et krav.
Hvad kan vi tilbyde?
På Marianelund får du muligheden for at blive en del af et professionelt, fleksibelt og fantastisk kollegialt samarbejde, hvor der er plads til alle.
Marianelund er en moderne arbejdsplads, hvor den enkelte medarbejder har mulighed for at gøre brug af sine kvalifikationer i et dynamisk samspil med kolleger og ledelse. Alle bidrager til at skabe et godt og spændende arbejdsmiljø, hvor man i tryghed og respekt udnytter hinandens ressourcer.
Der er rig mulighed for både personlig og faglig udvikling. Vi tilbyder intern og ekstern supervision af psykolog, og der er muligheder for videreuddannelse og kurser både internt og eksternt.
Vi har overenskomst med SL, og alle medarbejdere er tilknyttet firmaets kollektive helbredssikring hos PFA.
Vagtskemaet består primært af 15 timers vagter, startende kl. 07.00 til kl. 22.00. Du skal påregne arbejde hver tredje weekend. Ydermere vil der være personalemøder og teammøder af kortere varighed i løbet af et vagtrul.
Hvem er vi på Marianelund?
Vores beboere ligger inden for det Oligofrenipsykiatriske felt. Det vil sige, at de har en grad af udviklingshæmning samtidig med andre psykiatriske diagnoser, eksempelvis autisme, ADHD, skizofreni og OCD. Nogle har ledsagende problematikker i form af epilepsi, tale- og kommunikationsvanskeligheder eller lettere fysiske udfordringer. Derfor har vi som minimum 1:1 normering på alle vores beboere.
I dag er Behandlingsskolerne Danmarks største private udbyder af dagbehandlingsskoler (behandlings- og specialundervisningstilbud) med eget behandlingscenter samt botilbud for unge og voksne samt STU-solist og aktivitetstilbud.
Du kan læse mere om de enkelte skoler og botilbud på vores hjemmeside. Du kan også finde os på Facebook og LinkedIn, hvor du kan følge med i vores hverdag, nyheder og jobmuligheder.
Det praktiske
Vi søger en fuldtidsstilling, og blandt de timer står vi til rådighed i frokostpausen, derved er både pausen og måltidet betalt.
Vil du høre mere om stillingen som pædagog eller sosu-assistent, er du velkommen til at kontakte forstanderen, Søren Fouchard på telefon 2643 5968 eller faglig leder, Christian Carstensen på telefon 2789 1897.
Stillingen er med opstart snarest muligt.
Ansøgningsfrist: Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter ved det rette match.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Behandlingsskolerne
Behandlingsskolerne er Danmarks største specialskole, og vi driver 16 forskellige tilbud til børn og unge med særlige behov.