Hjælper
DUOS
Oprettet: 21-11-2024
Job start: Efter aftale
Annoncenr: 156148
JobId: 170930
Arbejdssted: 3520 Farum
Køn:
MK
Kort beskrivelse
Har du erfaring med epilepsi og ønsker et fleksibelt deltidsjob?
Jobbeskrivelse
Vil du tilbringe tid med en skøn 15-årig pige, der elsker sang, mens du samtidig skaber rum for at hendes mor kan lave aktiviteter med hendes søster?
Om opgaven og borgeren
I Farum bor den sødeste pige sammen med sin familie. Hun elsker musik og sang og at komme ud på ture. Din opgave er at tilbringe tid med hende, give hende mad, og tage hende ud på ture. Der vil også være forflytninger og personlig pleje, da hun sidder i kørestol. Pigen har autisme. Hun er ikke alderssvarende i sin udvikling og har epilepsi. Hun kan tale lidt, men kommunikere primært med en talemaskine, som hedder GoTalk. Hun elsker, at du synger for hende, hvis du har mod på det.
Arbejdstid:
Stillingen er på 20-24 timer pr. måned, som primært ligger om eftermiddagen og aftenen/eller weekenden. I aftaler løbende vagter, som passer med både dig og familien.
Et eksempel kan være:
- Hverdag 3-4 timer om eftermiddagen/aftenen
- Weekender op til 8 timer
Familien er meget fleksibelt, og kan tilpasses efter dit studie/arbejde.
Om dig:
Du kan være uddannet inden for sundhedssektoren eller ufaglært og gerne med kendskab til epilepsi, men ikke et krav.
I forbindelse med en ansættelse skal du gennemføre e-learning kursus i medicinhåndtering, i epilepsi, samt et kursus i førstehjælp.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en ambitiøs virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt.
Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Anika Christiansen på tlf. 36344990.
Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ - DUOS
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk
Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: DUOS
Vi er en dansk familieejet velfærdsvirksomhed og bestræber os på at levere den bedst mulige daglige trivsel for borgere. Vi har mere end 24 års erfaring med at hjælpe børn og voksne med funktionsnedsættelser, psykiske og sociale udfordringer samt pleje og praktisk hjælp til ældre. Vores mål er at levere velfærdsydelser af højeste kvalitet, der giver værdi og effekt for borgeren.
Vi accepterer også uopfordrede ansøgninger!
Hvis det pågældende opslag ikke lige er dig, kan du også vælge at søge uopfordret. Besøg vores side og find ud af hvordan.