Er du social- og sundhedsassistent og trives du med at arbejde om natten?

Region Hovedstaden



Vi søger en ny kollega, fortrinsvis i nattevagter, til intensivt døgnafsnit A2, der som en del af Ny Psykiatri Bispebjerg er beliggende i helt nye bygninger.

Hverdag og arbejdsopgaver på A2

Vores nye, moderne og lyse rammer, med store fællesområder, aktivitetsmuligheder og grønt udsyn danner rammen for vores psykiatriske sygepleje til afsnittets 16 patienter.

Her bliver dine kerneopgaver, i samarbejde med speciallæger, at bistå med den akutte psykiatriske udredning og behandling indenfor en kortere tidsperiode, idet den maksimale indlæggelsestid i afsnittet er ca. 12 døgn.

Indenfor de første 7 døgns indlæggelse, vurderer vi, om patienten skal viderevisiteres til stationært afsnit eller ambulant opfølgning.

Kommunikations- og relationsarbejdet vægtes højt og den enkelte patients behov, ønsker og ressourcer danner grundlag for sygeplejen i afsnittet.

Vi har særligt fokus på patient- og pårørendesamarbejde, nedbringelse af tvang, konflikthåndtering og arbejdsmiljø.

Flere gode grunde til at du skal søge job hos os

  • l Du får en grundig introduktion og undervisning indenfor diagnostik, psykiatrisk sygepleje og paraklinik -herunder monitorering med EKG og blodprøver.
  • l Der er særligt fokus på somatiske problemstillinger med henblik på differentialdiagnostik
  • l Du får en høj grad af medindflydelse i forhold til sygepleje, rutiner og procedurer i afsnittet
  • l Vi vægter et godt arbejdsmiljø med stor fokus på trivsel, udvikling og sikkerhed.
  • l Du bliver en del af et team, der samarbejder tæt og altid hjælper hinanden.

Vi har et intensivt læringsmiljø med intern undervisning og mulighed for eksterne kurser og videreuddannelse.

Til afsnittet er der tilknyttet sygeplejerske med klinisk specialist funktion og superviserende psykolog.

Hvem er du?

Vi søger en social- og sundhedsassistent der:

  • Trives med at arbejde om natten
  • Brænder for arbejdet med mennesker med psykiske lidelser
  • Er ansvarsbevidst, engageret, fleksibel og selvstændig
  • Ønsker at arbejde inddragende og konfliktnedtrappende
  • Evner at skabe ro og tryghed
  • Har gode samarbejdsevner og bidrager til et positivt arbejdsmiljø
  • Hos os er det kun dig selv, der sætter begrænsningerne for din faglige udvikling.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er fortrinsvis nat, med 12 timers vagter hver 3. weekend.

Du ansættes i henhold til overenskomst for social- og sundhedspersonale. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og FOA.

Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og FOA.

Tiltrædelsesdatoen aftaler vi sammen.

Interesseret?

Søg stillingen via link på siden senest den 27. december 2024.

Nærmere oplysninger om stillingen og stillingsbeskrivelse kan rekvireres ved henvendelse til oversygeplejerske

Helle Holmquist på telefon 2388 5994.

Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Vil du vide mere om arbejdspladsen?

Psykiatrisk Center København er nu landets største psykiatriske center.

Vi arbejder målrettet med patient-og pårørendeinddragelse samt recovery-orienteret indsats i rammerne af en kognitiv miljøterapi.

Centrets 5-års strategi- og behandlingsplan har til hensigt at udvikle behandlings, uddannelses- og forskningsområderne samt arbejdsmiljøet.

Læs mere om Ny Psykiatri Bispebjerg her eller læs om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i

Psykiatrien".

Afdeling: Ny org

Kristineberg 3, København Ø

Lokation: Region Hovedstadens Psykiatri


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Ansøgningsfrist: snarest muligt

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!