Ansøgningsfrist: 1. januar 2025 Social- og sundhedsassistent søges til meningsfuldt arbejde med fleksible arbejdstider
Gentofte Kommune
Vil du have weekendvagt kun hver 4. uge?
Søger du et sundt arbejdsmiljø og muligheder for udvikling?
Og ønsker du et job, hvor du gør en forskel hver dag?
Så er du den kollega, vi leder efter!
Om jobbet:
Som Social- og sundhedsassistent i Gentofte Hjemmepleje får du en udfordrende og givende arbejdsdag. Vi lægger stor vægt på nærvær, omsorg, personlig udvikling og faglig sparring, og du bliver en del af et tværfagligt team, der samarbejder tæt med sygeplejersker.
I Gentofte Hjemmepleje arbejder vi med tidlig opsporing og hverdagsrehabilitering for at sikre, at borgerne opnår den bedst mulige livskvalitet. Du vil hver dag opleve, at du gør en forskel for de borgere, der har brug for vores hjælp. Du vil opleve at blive en del af en arbejdsplads, der vægter nærvær og omsorg for borgerne højt. Vi er stolte af at være en arbejdsplads, hvor alle tager ansvar og bidrager til helheden.
Hos os vil du mærke en nærværende ledelse og kollegaer, der dagligt ser dig i øjnene. I fællesskab skaber vi et arbejdsmiljø, hvor vi løfter hinanden.
Vi tilbyder:
- en grundig introduktion og et veltilrettelagt onboarding-forløb, så du føler dig tryg i din rolle.
- mulighed for at bidrage til og udvikle spændende projekter.
- kurser og workshops, så du altid kan udvikle dine kompetencer.
- et læringsmiljø, hvor der er plads til både SOSU hjælper- og assistentelever.
- mulighed for at få erfaring med bl.a. psykiatri og palliativ pleje.
- et arbejdsmiljø, hvor vi værdsætter mangfoldighed, samarbejde og et sundt fællesskab.
Vi ønsker, du er:
- uddannet Social- og sundhedsassistent.
- positiv og ansvarsfuld tilgang til dine opgaver og dine medmennesker.
- god til både selvstændigt arbejde og trives også i tværfaglige samarbejder.
- passioneret for faglig udvikling og deltager aktivt i den faglige debat.
- god til at kommunikere og samarbejde med både borgere, pårørende og kolleger.
Det praktiske:
- arbejdstid: Kl. 7.00-15.45, med mulighed for weekendvagt hver 2., 3. eller 4. uge.
- arbejdsomfang: 32-37 timer om ugen efter aftale.
- vi bruger smartphones og dokumenterer i KMD Nexus.
- du skal selv kunne stille en cykel til rådighed.
- dine opgaver vil blandt andet omfatte sårpleje, medicindispensering og palliativ pleje.
Lyder det som noget for dig?
Så send os din ansøgning med CV og uddannelsesbevis – vi glæder os til at høre fra dig!
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og med principperne for Ny Løn. Der ydes lørdags og søndags tillæg. I Gentofte Kommune er der en generel politik om, at der ved ansættelse inden for ældreområdet skal forevises straffeattest. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende.
I Gentofte Hjemmepleje er vi ca. 400 medarbejdere beskæftiget med pleje, omsorg og praktisk hjælp hele døgnet med borgeren i centrum. Vi er en attraktiv arbejdsplads, hvor der er tid til at udføre opgaver, plads til mangfoldighed og hvor vi løfter hinanden i flok.Gentofte Hjemmepleje er røgfri arbejdsplads.
Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst
Annette Sandstød
Daglig leder
Mobil: 29451517
Ansøgningsfrist: 1. januar 2025 klokken: 23:59
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Gentofte Kommune
Gentofte Kommune ligger nord for København og er kendt for sine smukke grønne områder, hyggelige villakvarterer og attraktive kyststrækning langs Øresund. Her finder du både historiske seværdigheder, moderne arkitektur og en stærk lokal fællesskabsånd.