Social- og sundhedsassistent – Vil du bruge din faglighed til at gøre en forskel for retspsykiatriske patienter i nattetimerne?

Region Hovedstaden



Er du god til at opbygge tillidsfulde relationer, og trives du med lange patientforløb, hvor der er tid til fordybelse? Så har vi stillingen til dig i retspsykiatrien på Sct. Hans!

I den lukkede retspsykiatri ”Udsigten” på Psykiatrisk Center Sct. Hans i Roskilde bliver du en del af en arbejdsplads, hvor vi er stolte over at gå på arbejde, fordi vi lykkes med det vi gør.

Patientforløbene er lige så individuelle som vi er flest, og vi deler succeshistorier med hinanden.

Velkommen til 'Udsigten'
Du får din daglige gang i ”Udsigten” - et nyt moderne byggeri i flotte omgivelser ved Roskilde fjord, der skaber nye muligheder for rehabiliterende aktiviteter og tid til kerneopgaven.

Få et kig indenfor og tjek faciliteterne ud her.

Helt overordnet er formålet med patienternes indlæggelse at forebygge ny kriminalitet gennem en sundhedsfaglig indsats. Vores værktøjer er mange men kan fx være kognitiv miljøterapi, relationsdannelse og den motiverende samtale (MI).

Hvordan vil din hverdag og arbejdsopgaver se ud?
Som en del af nattevagtsteamet får du ansvaret for at opretholde og udvikle kvaliteten og fagligheden i nattetimerne.

Her er fokus på søvnoptimering og beroligelse med henblik på oprettelse og genetablering af normal døgnrytme.

Du arbejder tæt sammen med patientens kontaktteam om pleje, og behandlingsforløbet og har en vigtig rolle ift. at forebygge og reagere på afvigelser, fx ift. sygdomsforløb og behandlingsalliance.

I nattetimerne vil dine opgaver desuden omfatte:

  • medicinhåndtering.
  • håndtering af forekommende sygeplejefaglige problemstillinger i samarbejde med kolleger og/eller ansvarshavende sygeplejerske.
  • forberedelse til kommende dagsaktiviteter.
  • praktiske opgaver og klargøring af afsnittet.

Et billede siger mere end tusinde ord. Du kan derfor også få et indblik i vores hverdag på instagram @psykiatrisk.center.scthans.

Hvordan er det at være social- og sundhedsassistent hos os?

  • Du bliver klædt godt på
    Med mentorordning, kursus i konflikthåndtering og deeskalerende teknikker, samt en skræddersyet introduktion til retspsykiatrien bestående af 5 faglige introduktionsdage, hvor du sammen med andre nye får vejledning og bliver introduceret til retspsykiatri, behandlingsstrategi, vores værktøjer samt meget mere.
  • Vi har højt fagligt niveau
    Med mulighed for løbende kompetenceudvikling og efteruddannelse indenfor retspsykiatri, recovery, kognitiv terapi, den motiverende samtale og medicinkompetencer.
  • Du er aldrig alene!
    Vi er typisk 4 kolleger sammen om nattevagten, og vi hjælper og sparrer med hinanden. Udover dit team af dygtige kollegaer står den kliniske sygeplejespecialist og assisterende afsnitsleder klar til at lære fra sig og sikrer, at du får en solid oplæring i den daglige kliniske praksis. Hertil sikrer den ansvarshavende aften- og natsygeplejerske, at der er faglig sparring at hente.

Hvem er du?
Vi forventer først og fremmest, at du er autoriseret og ser gerne, at du har psykiatrisk erfaring og medicinkompetencer.

Vi skal nok sørge for at klæde dig godt på til opgaven men søger en kollega, der er:

  • motiveret for at sikre et højt fagligt niveau.
  • indstillet på at udvikle egne kompetencer indenfor retspsykiatrisk behandling.
  • god til at kommunikere med patienter, kolleger og samarbejdspartnere.
  • er fleksibel og vil være en del af det kollegiale fællesskab – hvor vi hjælper hinanden.

Hvilke løn- og ansættelsesvilkår ansættes du på?
Du ansættes i fortrinsvis nattevagt.

Du ansættes i henhold til overenskomst for social- og sundhedspersonale.

Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og takstnævn og FOA.

Vi ønsker, at du kan starte 1. februar 2025 eller efter aftale.

Har vi vakt din interesse?
Hvis du er nysgerrig på det at arbejde i retspsykiatrien eller har spørgsmål til stillingen, er du mere end velkommen til at kontakte oversygeplejerske Birte Hæsum Pedersen på 38642406 eller .

Ellers så send os en motiveret ansøgning og et CV via linket på siden snarest muligt men senest den 13. december 2024.
Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Afdeling: Ny org

Kristineberg 3, København Ø

Lokation: Region Hovedstadens Psykiatri


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 13.12.2024

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 13.12.2024
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!