Social- og sundhedsfaglig aktivitetsmedarbejder til Rosenlundens Plejehjem

Fredericia Kommune



Hvor aktivitet, arbejdsglæde og samarbejde er i højsædet.

Vi søger en social – eller sundhedsfaglig aktivitetsmedarbejder til Aktivitetsområdet på Rosenlunden. Du har erfaring med at arbejde med ældre demente og ser dig selv sammen med engagerede kolleger i en foranderlig hverdag, hvor vi sammen skaber indholdsrige dage med oplevelser for beboerne.

Vi tilbyder

  • Et meningsfyldt arbejde, hvor beboerne er i centrum
  • Et godt tværfagligt samarbejde med kollegaer, vores interne og eksterne samarbejdspartnere og frivillige
  • En fleksibel og forandringsparat arbejdsplads i en værdibaseret organisation, hvor faglighed, trivsel og godt arbejdsmiljø vægtes højt
  • Udvikling og sparring med fagligt engagerede kollegaer og leder
  • En foranderlig hverdag med stor indflydelse.

Vi forventer, at du

  • har en social – eller sundhedsfaglig uddannelse og erfaring med aktivitetsområdet ud fra en rehabiliterende og sundhedsfremmende tankegang
  • kan bidrage aktivt til et godt arbejdsmiljø og arbejdsglæde på Rosenlunden.
  • Kan arbejde selvstændigt, initiativrigt og netværksskabende
  • Kan skabe og bevare overblik
  • Kan tilrettelægge, igangsætte og justere individuelle og gruppeorienteret aktiviteter, så beboerne føler sig mødt og oplever meningsfuldhed og nærvær
  • møder andre med nysgerrighed og godt humør
  • Kan indgå i praktiske, IT - og administrative opgaver
  • har erfaring med personcentreret omsorg og kan arbejde med livshistorier, som en metode til at skabe relationer og oplevelser med beboerne
  • har kørekort til bil/minibus
  • har kendskab til Eden (er en fordel, men ikke et krav).

En ansvarsfuld stilling
Som den eneste aktivitetsmedarbejder på Rosenlunden har det overordnede ansvar for aktivitetsniveauet og kvaliteten af aktiviteterne.

Rosenlunden, demensplejehjem - dejlige beboere, skønne kolleger og høj faglighed
Rosenlunden er et demensplejehjem i tre etager med 23 beboere, der ligger midt i Fredericia, tæt ved banegården. Vi har tre leve/bo miljøer og arbejder med Eden, huset dufter af mad og bagværk. Årstiderne skifter og højtiderne fejres. Kort sagt, hvor livet leves hele livet.
Nogle medarbejdere har masser af erfaring og har været her i mange år, andre er nytilkomne. For os alle gælder det, at vi har den fælles faglige interesse i at være med til at skabe de bedste rammer for vores beboere med demenssygdom.

Rosenlunden skal være et dejligt sted at bo. Derfor arbejder vi ud fra beboernes værdier, livshistorie og behov. På den måde mener vi, at der er mulighed for, at beboernes hverdagsliv kan udfolde sig individuelt og i fællesskab, alt efter hvad de ønsker og magter. Vi møder beboerne med respekt, høj faglighed og menneskelig forståelse. Vi ser pårørende som helt centrale ressourcepersoner for beboerne og lægger vægt på et godt samarbejde.

Vi er en sammensat gruppe, der består af social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistenter, elever, rengøringsassistent, sygeplejersker, planlægger, pædagoger og plejehjemsleder. Sammen får vi huset til at fungere, og sammen gør vi en forskel for vores beboere.

Vil du vide mere
Ønsker du mere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte os.
Plejehjemsleder Gitte Lund Rasmussen, 2279 9216 eller planlægger Karina Bruhn, 6093 2820.
Gerne i tidsrummet 8-15 ellers send en sms og der bliver ringet tilbage hurtigst muligt.

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest.

Arbejdstiden vil overvejende være i dagtimerne i tidsrummet 7.00 – 16.30, men kan også være om aftenen, hvis det giver mening i forhold til de aktiviteter, du er ansvarlig for.

Den ugentlige arbejdstid er på 37 timer, hvor 2-3 dage er i aktiviteten og de resterende dage i plejen på lige fod med Rosenlundes øvrige medarbejdere, derudover vil du indgå i plejen hver 4 weekend.

Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde samtalerne i uge 51.

Ansøgningsfrist
12. december 2024 kl. 12.00.

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis, og andre relevante erfaringsbilag online. Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk

Afdeling: Rosenlunden

Ansøgningsfrist: 12 December 2024

Placering: Nørrebrogade 8, 7000, Fredericia


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 12.12.2024

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 12.12.2024
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!