Handicaphjælper søges til borger i Hvidovre
DUOS
Handicaphjælper søges til borger i Hvidovre
Type
Handicapområdet
Overview
Har du erfaring med at arbejde med børn? Kan du lide at være aktiv og spille fodbold? Vil du gøre en stor forskel for en dreng og hans familie? Så læs med her!
Om opgaven
Vi søger en sød hjælper til en glad dreng på 12 år, der bor i Hvidovre sammen med sine forældre, søskende og familiens hund. Drengen har en hjertefejl, der gør, at han ikke må være alene, da han har brug for hjælp, hvis han bliver dårlig. Han elsker fodbold og spiller både til fodboldtræning, i haven og FIFA på computeren derhjemme.
Opgaven er at støtte drengen i hans hverdag. Det gør du ved at hjælpe til med dagligdagsopgaver i hjemmet, lave lektier sammen med ham og deltage i hyggelige aktiviteter – både med ham og indimellem med hans søskende. Det kan fx være, at I spiller spil, computer, går en tur eller spiller fodbold sammen i haven. Når drengen skal til fodboldtræning, følger du ham og sørger for, at han kommer hjem igen efter træning.
Om dig
Du har erfaring med at arbejde med børn. Som person er du positiv og trives med at være aktiv. Det er vigtigt, at du er tryg ved at tage ansvar – både for den gode relation og for at handle, hvis drengen får brug for hjælp.
Arbejdstid
Stillingen er på 9 timer om ugen. Arbejdstiden ligger:
- Mandag, tirsdag og onsdag kl. 15.00 – 18.00
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Karina Lundsgaard på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: DUOS
Vi er en dansk familieejet velfærdsvirksomhed og bestræber os på at levere den bedst mulige daglige trivsel for borgere. Vi har mere end 24 års erfaring med at hjælpe børn og voksne med funktionsnedsættelser, psykiske og sociale udfordringer samt pleje og praktisk hjælp til ældre. Vores mål er at levere velfærdsydelser af højeste kvalitet, der giver værdi og effekt for borgeren.
Vi accepterer også uopfordrede ansøgninger!
Hvis det pågældende opslag ikke lige er dig, kan du også vælge at søge uopfordret. Besøg vores side og find ud af hvordan.