Erfaren praksisnær leder til Hvidbjerg Plejecenter

Morsø Kommune



Motiveres du af at være med til at videreudvikle et i forvejen attraktivt og veldrevet plejecenter til glæde for beboere, pårørende og personale, og hvor fællesskab og helhedssyn - også på kerneopgaven: ”Vi støtter borgeren til et sundt og værdigt liv” i enhver sammenhæng er omdrejningspunkt?

Er personcentreret omsorg, neuro-pædagogisk tilgang og faglig bæredygtighed væsentlig for din ledelse, og er det en integreret del af dine ledelseskompetencer?

Har du "drive", et smittende engagement og kompetencer til at skabe de bedste rammer for både beboere og personale via din nærværende ledelse, og sætter du trivsel og godt arbejdsmiljø højt på din ledelsesdagsorden

Brænder du for at sætte en strategisk dagsorden, der giver mening og som vægter det gode og værdige liv for beboere - og som er let omsættelig i praksis?

Kan du sætte og operationalisere en udviklingsdagsorden og skabe læringsmiljø, der sikrer helhed, synlighed og som har stor vægtning på professionel faglig opgaveløsning og væren i organisationen?

Ser du spændende muligheder i at arbejde målrettet med inddragelse af pårørende, frivillige og nærsamfundet - og har erfaring og stærke kompetencer med udvikling af tværfaglighed til gavn for henholdsvis den enkelte borger og i et mere tværorganisatorisk perspektiv?

Trives du med driftsopgaver, herunder effektivitet, økonomisk bæredygtighed, budgetstyring og ikke mindst personaleledelse der har udspring i relationelle kompetencer og en anerkendende tilgang?

Så skal du ikke lade denne chance passere!
Bliv en del af et fantastisk hold, hvor fælles praksis er: ”Sammen er vi bedst”.

Vi tilbyder dig:

  • Et stort ledelsesrum på en arbejdsplads og i en kommune med højt til loftet og i en rivende udvikling – samtidig med den nødvendige opbakning til dig
  • En aktiv arbejdsplads med engageret personale og et stærkt ledelsesteam i en kommune med stærke udviklingsdagsordner
  • Beboere der ønsker et værdigt liv og hvor hele paletten fra værdighedspolitikken medtænkes
  • Pårørende og nærsamfund der ønsker et aktivt og tæt samarbejde og samspil.

Vores ønsker til en ny lederkollega er, at du:

  • Gerne har en sundhedsfaglig baggrund
  • Gerne har ledererfaring og evt. diplom i ledelse
  • Har erfaring med og flair for personaleledelse, budgetstyring og er god til at arbejde struktureret ud fra en høj grad af overblik
  • Er implementeringsstærk og formår at lede forandringsprocesser
  • Kan lide at gå forrest og være rollemodel - bl.a. ved at tænke ”ud af boksen” og skabe nye løsninger gennem en kreativ, involverende og innovativ tilgang, og altid løser opgaverne ud fra et bruger-/modtagerperspektiv
  • Er fleksibel, handlekraftig og har indstillingen ”det kan lade sig gøre”
  • Kan skabe liv og glæde, og har en imødekommende tilgang til alle i huset - og dermed sikre et hyggeligt og aktivt hjem for beboere, et godt besøgssted for pårørende, frivillige og andre, samt et godt arbejdsmiljø for personalet
  • Har en positiv udstråling, er empatisk, anerkendende, involverende og samarbejdende i din ledelsestilgang
  • Er stærk i relationer og er god til at støtte, vejlede og rådgive dem omkring dig, som har behov for det
  • Brænder for at arbejde med strategier, mål, rammer og ikke mindst succeser
  • Har stærke kommunikative kompetencer, både mundtlig og skriftligt, så dine budskaber fremstår tydelige og klare.

Om Hvidbjerg Plejecenter
Hvidbjerg Plejecenter er et meget veldrevet plejecenter med fine tilsynsrapporter. De 24 lejligheder på stedet er fordelt på tre bo-enheder, der hver har otte lejligheder med tilknyttet fællesareal, som består af køkken-alrum kombineret med opholdsstue, bryggers og gæstetoilet. Derudover er der en stor fælles terrasse med havemøbler, drivhus og højbede.

Hver plejebolig består af stue med tekøkken, soveværelse og badeværelse. Plejeboligen er på 65 m2, hvoraf 22 m2 er fællesareal. Fra hver plejebolig er der udgang til egen terrasse med plads til krukker og havemøbler.

Der arbejdes ud fra en kontinuitetstilgang, og samtidigt samarbejder personale ved behov på tværs af enhederne. Her bor ældre med betydelige funktionsnedsættelser. Det er typisk ældre med fysisk og/eller psykisk svækkelse.

Personalet er sammensat af dedikerede medarbejdere med forskellige fagligheder, hvor SOSU- personale udgør størstedelen. Stedet har egen centersygeplejersker, og der er social- og sundhedselever i praktik.

Andet
Det forventes, at du har kørekort og egen bil til rådighed.

Lederen på Hvidbjerg Plejecenter refererer til chefen for Ældre, Sundhed og Rehabilitering. Du vil indgå i et stærkt kollegialt ledernetværk sammen med øvrige ledere på hele området.

Stillingen er klar til dig den 1. marts 2025, eller hurtigst muligt – vi venter gerne på den rette.

Ansøgningsfrist: 12. januar 2025.

For spørgsmål, eller en nærmere drøftelse, er du velkommen til at kontakte chef for Ældre, Sundhed og Rehabilitering Ann Lisbeth Martinussen på eller 9970 6342 / 4030 6431.

Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Afdeling: Center for Ældre, Sundhed og Rehabilitering

Ansøgningsfrist: 12 January 2025

Placering: Jernbanevej, 7, 7900, Nykøbing Mors, Danmark


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 12.01.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 12.01.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!