Handicaphjælper søges til én vagt i ugen – Hårby
Handicapformidlingen
OMRÅDE: 5683 Hårby
LIDT OM MIG:
Jeg er 59 år gammel, kørestolsbruger, og bor i eget hus med min kone og søn, samt vores kat. Vi bor tæt på Hårby mellem Assens og Fåborg.
Jeg kan godt lide at snakke, og er næsten altid i godt humør.
Mit hjem er et rygerhjem, så rygning skal du kunne acceptere.
Der er busstoppested indenfor 8 minutters gang fra min hoveddør.
JOBBESKRIVELSE:
Jeg har brug for hjælp til personlig pleje, anretning af mad, madlavning, medicintagning, rengøring og tøjvask.
Da jeg har en del kørsel ud af huset, er det vigtigt, at du har et gyldigt kørekort. Jeg har selvfølgelig egen bil til det (en kassevogn).
Kørslen kan være alt fra sygehus, læge, fysioterapeut og indkøb.
Du vil blive lært op i liftning, samt udspænding af min krop, af mine andre hjælpere og min fysioterapeut.
Du vil få en vagt i ugen, og så forventer jeg, at du kan hjælpe med afløsning ved sygdom, ferie og andet frihed.
Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.
KVALIFIKATIONER:
- Kørekort B
- Fleksibel
- Praktisk
- Acceptere et rygerhjem
PRAKTISKE INFORMATIONER:
- Startdato: Snarest muligt
- Deltid: 14,5 time pr. uge
- Sidste frist for ansøgning: 19.12.2024
- Afholdelse af samtaler: Løbende
- Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
- Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side
- Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen
LØN:
Hos pågældende borger aflønnes du med en grundløn på 145,55 kr. eller 148,01 kr. ved minimum tre års anciennitet.
Desuden gives der tidstillæg aften, nat og weekender. Kig her for yderligere information.
KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til borgeren på mail: – gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Vibeke Thomsen på mail: eller på telefon: 71991054 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 200999
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.
HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Handicapformidlingen
Vi har en vision om at skabe tryghed og trivsel i borgernes hverdag og i hjælpernes arbejdsmiljø, så der bliver tid og overskud til det, der er vigtigt for den enkelte.