Rehabiliteringsleder til Ejlstrup Plejehjem

Odense Kommune



Plejehjemsleder til Ejlstrup
Er du vores nye plejehjemsleder og leder for sygeplejegruppen, som kan stå i spidsen for at skabe sammenhæng og livsglæde for beboerne på Plejehjemmet Ejlstrup beliggende i skønne og rolige omgivelser i Odense? Brænder du for kompetenceudvikling og for at sikre et godt miljø at leve, bo og arbejde i? Og er du lederen, der får følgeskab?
Så har vi en velfungerende arbejdsplads på Plejehjemmet Ejlstrup.

Vi står klar med et lederjob med kompetente medarbejdere og skønne plejehjemsbeboer, hvor frihed under ansvar og vores faglige fokus med borgeren i centrum, sætter rammen for dig som leder.
Du får indflydelse på den udvikling hele vores ældre – og sundhedsområde gennemgår, hvor vi i fællesskab skal arbejde på at uddanne og rekruttere nye medarbejdere til vores mange spændende arbejdspladser.
Med Ældre – og sundhedsreformen følger spændende nye tilgange og kompetenceråder. Beboerne ønsker større frihed og indflydelse på deres liv og medarbejderne sættes fri til at udfolde deres faglighed og hvor ansvaret for at færdigbehandlingen efter indlæggelse lægges helt ud i beboernes eget hjem.

Udtagelse fra lederkolleger: ”Vores ledelses råderum, skaber en god hverdag og et godt hverdagsliv for vores ældre og pårørende, som er unikt for netop vores steder. Vi skaber en attraktiv arbejdsplads for vores medarbejdere, der kendetegner høj faglighed, med mulighed for yderligere faglig udvikling”
Heidi Tange og Helle Bækkelund Plejehjemsledere i Odense Kommune

Om jobbet
Du skal sammen med din assisterende leder danne ledelsesteamet for +30 medarbejdere bestående af Social- og Sundhedshjælpere og -assistenter, pædagoger, ergoterapeut og samarbejde med plejehjemslæge. Derudover også have ledelsen af en sygeplejegruppe med 10 sygeplejersker.
Det fælles mål er løbende at trimme, tilpasse og udvikle organisationen, så der skabes mest mulig livsglæde og sammenhæng for beboerne på Ejlstrup og deres pårørende, langt ud i fremtiden.

  • Du er garant for, at beboerens behov og drømme er omdrejningspunktet i det daglige arbejde.
  • Du sikrer, at der kommunikeres både relevant og rettidigt med både borgere og deres pårørende, som er en stor ressource, der understøtter borgerens hverdag.
  • Du både tager og delegerer ansvar samt involverer medarbejdergruppen i relevante spørgsmål.
  • Du er disciplineret i udvikling af organisatoriske systemer, procedurer, regler og normer, ligesom du udviser autoritet og overholder deadlines, sådan vi rettidigt får løst opgaverne, inden de bliver til problemer.

Vi ønsker på Ejlstrup at samarbejde med civilsamfundet. Der kommer engagerede frivillige, som bl.a. beriger beboernes hverdag med at tilbyde en tur med cykelpiloterne.
De frivillige står for bankospil samt hjælp ved gudstjenester. Det er din og den assisterendes opgave at understøtte og opsøge frivillige i at være en naturlig del af huset til gavn og glæde for beboerne.

Om dig

  • Du er en synlig, erfaren og nærværende leder, der tør sætte dig selv i spil og gå forrest med energi, entusiasme og organisatorisk tæft.
  • Du har en sundhedsfaglig uddannelse, gerne som sygeplejerske og med erfaring fra ældreområdet. Vi ser gerne, du har en lederuddannelse eller lyst til at erhverve dig en.
  • Du kommer med et smittende humør og stor faglighed, som er garant for, at beboerens behov og drømme er i centrum i det arbejde, som både du og dine medarbejdere udfører hver dag.
  • Du er vedholdende, når du sikrer, at der er faglig kvalitet i de opgaver, der løses for vores beboer.
  • Du sætter og følger op på de synlige mål for organisationen, viser retning og er værdiskabende i nærværet med medarbejderne samt tilgængelig for beboere, pårørende og interessenter.
  • Du er en rummelig og autentisk leder, der udfylder ledelsesrollen ved at træde i karakter, være troværdig og rammesættende. Du skal kunne sætte holdet og fastholde de dygtige medarbejderne
  • Du er god til struktur og planlægning og lede gennem andre.
  • Du tager ansvar for en økonomi i balance og drift af plejehjemmet, således ressourcerne bruges bedst muligt til gavn for beboerne.
  • Du bliver ansat i en politisk ledet organisation, så vi forventer du har erfaring at følge og implementere politiske målsætninger og strategier.

Udtagelse fra lederkollegaer: ”I vores ledelses team er der en høj grad af vidensdeling i et fortroligt miljø”:
Helle Bækkelund og Heidi Tange plejehjemsledere

Vi tilbyder dig

  • Du kan fra din nærmeste chef, forvente feedback, tæt opfølgning på dig i dine ledelsesopgaver, støtte og hjælp til de svære opgaver og frihed under ansvar til at skabe de bedste rammer for trivsel for både beboer og medarbejdere på plejehjemmet og i sygeplejegruppen. Der forventes til gengæld en høj grad af økonomisk ansvarlighed, mod til at turde udfordre vaner og rutiner samt risikovillighed til at forandre og tilpasse til de kerneopgaver, der skal løses.
  • I dit lederkollegateam, som består af andre plejehjemsledere og rehabiliteringsledere i ude-kørende-grupper samt en forløbschef, har vi brug for en visionær lederkollega, hvor forbundethed og samskabelse er en selvfølgelighed. Vi prioriteter kompetenceudvikling, og vores ledermøder er fyldt med spændende ledelsesopgaver og sparring. Har du lyst til at videreuddanne dig som leder, understøtter vi gerne det.
  • Du får et afvekslende og spændende lederjob, hvor udvikling, personaleledelse, faglighed og daglig drift konstant er i fokus. Du vil være med til at præge rammer og indhold, da du bliver en del af en faglig og ambitiøs ledergruppe.

Om os
Plejehjemmet Ejlstrup er delt op i fire huse med 9 lejligheder i hvert hus, og hermed 36 boliger i alt. Centralt i hvert hus ligger vores fællesrum/køkken som er hjertet af hvert hus. I hvert hus gør vi meget for at skabe det hyggelige samvær. På Plejehjemmet Ejlstrup ønskes der, at beboerne oplever selvværd, værdighed og ansvar for eget liv.
Derfor er vi optaget af, hvordan vi sammen med beboerne og deres pårørende kan skabe gode rammer omkring det liv, der leves på vores plejehjem.
Vi er en stor fælles arbejdsplads med flere faggrupper, som arbejder sammen om at løse kerneopgaverne i samarbejde med beboerne. Ligeledes, er vores plejehjem et vigtigt uddannelsessted for vores mange engagerende elever. Vi vægter højt, at der
tages hånd om uddannelsen og et læringsrum, da vi tror på, at de dygtige elever vi uddanner, ikke blot er et aktiv for os og vores beboere, men for hele samfundet.

Sygeplejegruppen består af 10 sygeplejersker, som besidder en høj faglighed. De møder for det meste ind på Plejehjemmet Ejlstrup, som er deres faste base. Sygeplejerskerne dækker 4 plejehjem, inklusive Ejlstrup Plejehjem.
Ledelsen af sygeplejegruppen kræver fokus på den konstante sygeplejefaglige udvikling og fokus på rollen som centersygeplejerske. Herunder kræves fokus på godt samarbejde med andre plejehjemsledere og dét at lede tværgående.
Du leder et plejehjem hvor dag- og aftenvagter får en nærværende faglig leder, hvilket betyder at eftermiddag- og aftenvagter forekommer.

Du bliver ansat i Ældre- og Handicapforvaltningen, som er en rehabiliterende forvaltning. Det betyder, at vores fineste opgave er at samarbejde med de borgere, vi møder, om at gøre deres mål for hverdagen til virkelighed. For at løse denne opgave arbejder vi tæt sammen på tværs af fagligheder og har en systematisk tilgang til samarbejdet med borgeren.

Borgerne mødes af en rehabiliterende arbejdsform og indgår derved i en helhedsorienteret, målrettet indsats. Vores mål er, at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Vi vægter både monofaglighed og tværfaglighed højt, da vi mener, at et stærkt funderet tværfagligt samarbejde fordrer en stærk monofaglighed.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Stillingen er er med tiltrædelse 1.marts 2025 eller snarest mulig

Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte forløbschef Annette Birgit Larsen på 23 31 47 57.
Odense kommunes ledelsesgrundlag tager udgangspunkt i at ”god ledelse gør en forskel” Du kan læse mere om Ledelsesgrundlaget her.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er torsdag den 2. januar 2025.
Vi afholder første samtalerunde torsdag den 9. januar 2025 og anden samtalerunde mandag den 20.januar 2025.
Kandidater, som inviteres til 2. samtale, vil blive bedt om at gennemføre en personprofiltest i perioden mellem 1. og 2. samtale og evt. arbejde med en case.

SØG STILLING

Jobområde:
Administration, HR, Økonomi og Jura, Kommunikation og Formidling, Ledelse og Projektledelse, Social, Sundhed, Omsorg og Personlig pleje

Ansøgningsfrist:
2. januar 2025

Arbejdstid:
Fuldtid

Varighed:
Fast

Tiltrædelse:
1. marts 2025

Kontaktperson:
Annette B. Larsen

Tlf. nr. / e-mail:
23 31 47 57


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 02.01.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 02.01.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!