Aktivitetsvagt (social- og sundhedshjælper/-assistent) til plejehjemmet Kastanjehusene | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Aktivitetsvagt (social- og sundhedshjælper/-assistent) til plejehjemmet Kastanjehusene
Bliv aktivitetsvagt på plejehjemmet Kastanjehusene og få en hverdag med en kombination af aktiviteter med beboerne og plejeopgaver. Du er social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent, der både kan lide de daglige plejeopgaver og at lave aktiviteter. Du kan lide ældre mennesker og ønsker at gøre en forskel for beboerne.
Kastanjehusene er et kommunalt plejehjem i De Gamles By på Nørrebro. Der er 91 boliger fordelt på tre huse (afdelinger) med tre etager i hver. Kastanjehusene ønsker at være et levehjem, hvor beboere føler sig hjemme og oplever at blive mødt i sine ønsker og behov – et hjem, hvor pleje, omsorg og aktiviteter passer til den enkelte og understøtter livskvalitet, sundhed og trivsel.

På Afdeling D er der som noget særligt 10 pladser til døve borgere, så hvis du har erfaring med tegnsprog, er det et plus (ellers skal du være indstillet på at lære det).

Aktivitetsvagten har et særligt ansvar for afdelingens aktiviteter og samarbejdet om aktiviteter med beboere, pårørende, kollegaer i afdelingen og på tværs af Kastanjehusene og med frivillige og NGO'er. Aktivitetsvagten laver primært aktiviteter med beboerne enkeltvis eller i mindre grupper. Der er tale om aktiviteter, som beboerne selv vælger, men det er dejligt, hvis du har fantasi til at finde på aktiviteter, som vil bringe glæde og trivsel, og også meget gerne aktiviteter, der er med til at fastholde beboernes fysiske og psykiske funktionsniveau.

Dine ansvarsområder og opgaver
Aktiviteter:

  • Dialog med beboerne om deres aktivitetsønsker.
  • Udførelse af nære aktiviteter med beboerne ('klippekort').
  • Planlægge og udføre fællesaktiviteter.
  • Inddragelse af alle beboere, der ønsker det, i de fælles aktiviteter.

Formidling:

  • Bidrage til aktiviteter i ugeplanen.
  • Bidrage til aktiviteter i årshjulet.

Plejeopgaver:

  • Træde til i plejen ved behov.

Udvikling og samarbejde:

  • Koordinering af aktiviteter med kollegaer på tværs af afdelinger.
  • Samarbejde med pårørende om aktiviteter.
  • Samarbejde med frivillige og NGO'er om aktiviteter.

Kvalifikationer

  • Viden om aktiviteter for ældre, geriatri, frivillighed.
  • Rehabiliterende tankegang og viden om personcentreret omsorg.
  • Arbejder ansvarligt, struktureret og målrettet.
  • Stor refleksionsevne – også i forhold til egen praksis.
  • Høj grad af selvstændighed og initiativ.
  • Innovativ og positiv tilgang til opgaveløsningen.
  • Empatisk og pædagogisk formidler.
  • Gode relationelle kompetencer og stærke samarbejdsevner.

Ansættelsesvilkår
Aktivitetsvagtsstillingen er på 20 timer om ugen og kan evt. kombineres med en social- og sundhedshjælper-/assistentstilling. Arbejdstiderne er primært kl. 13.30-20.30, men kan variere. Der er weekendvagt hver 4. uge. Vi forventer, at du kan starte den 1. februar 2025 evt. før. Løn forhandles efter overenskomst og dine kvalifikationer, og der er mulighed for kompetenceudvikling.

Yderligere information
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Anja Vittarp på 40 14 89 43, hvis du har spørgsmål til stillingen. Du er også velkommen til at komme forbi til en snak, hvis du har lyst.

Søg via linket senest torsdag den 2. januar 2025
Vi holder samtaler mandag den 6. januar.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 02.01.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 02.01.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!