Ejby Børnehus søger Kostfaglig eneansvarlig på 37 timer
Lejre Kommune
Del dette job på Facebook (Åbner i et nyt vindue) Del dette job på LinkedIn (Åbner i et nyt vindue) Ejby Børnehus søger Kostfaglig eneansvarlig
Brænder du for at skabe en madkultur, hvor børn tør smage, er nysgerrige og indimellem er deltagende i at lave mad.
Vi søger en Kostfaglig eneansvarlig på 35-37 timer pr.1.februar 2025 eller snarest derefter.
Om jobbet
Ejby Børnehus er et nyt Børnehus, der er 2,5 år gammelt og består af to vuggestuegrupper og 3 børnehavegrupper. Vi har ca. 24-26 vuggestuebørn og pt 75 børnehavebørn.
Du skal have mod på at lave lækker økologisk mad, købe ind, lave egen kontrol samt sikre rengøring af køkkenet på nær gulv.
Du har 20 timers medhjælp i køkkenet som bl.a. tager opvasken.
Køkkenet er stort og moderne, hvor alt er nyt og funktionelt. Har du ønsker til små ændringer kan dette også lade sig gøre. Vi har en god økonomi i huset.
Vi betaler dit arbejdstøj og sko.
Vi ville elske, at du bliver en stor del af huset, og at du har lyst til, at børnene bliver inddraget i køkkenet. Det kan være alt fra en snak over køkkenbordet om, hvad vi skal have at spise, til at du fx bakker op med spændende mad til et projekt, eller på anden måde bidrager pædagogisk i huset.
Vi arbejder med måltidspædagogik, dvs. at vi sætter de bedste mulige rammer for børnene under måltidet. Fx ved faste pladser, faste voksne, måden vi serverer maden på, selvhjulpenhed i måltidet, ro under måltidet mv.
I løbet af 2025 skal køkkenet også producere mad til Kirke Hyllinge Børnehave og derfor skal vi ansatte en mere til køkkenet, som du vil være med til at ansætte. I skal i samarbejde få madordningen i Kirke Hyllinge til at være velfungerende. Vi regner med at de går i gang med at bygge et nyt anretter køkken i begyndelsen af januar 2025.
I den forbindelse kan I også være et team der søger, hvor I er vandt til at samarbejde, hvor den ene begynder for den anden.
Din profil
Vi søger en ansvarsbevidst og fleksibel køkkenmedarbejder, der brænder for at være med til at gøre børn madmodige.
Du skal kunne varetage en produktion af et let formiddagsmåltid, frokost samt et eftermiddagsmåltid til børn i 0-6 år. Vi arbejder med pædagogisk måltid, så børnene ser, at de voksne spiser maden.
Du skal kunne arbejde selvstændigt, tilrettelægge indkøb af varer, lave madplaner, samt rengøring. Du skal være god til at planlægge din tid, så maden er færdig til tiden. Du skal ligeledes have styr på økonomien.
Du skal være uddannet ernæringsassistent/kok eller lignede, og være fortrolig med fødevareministeriets retningslinjer om ”sund mad til små børn” med det økologiske guld spisemærke og ernæringsrigtig kost.
Vi forventer, at du sætter en ære i æstetisk, mangfoldige smagsoplevelser og udviser stor ansvarlighed i forhold til egenkontrol, økonomi og hygiejne.
Vi forventer, at du bidrager til et godt arbejdsmiljø, og at vi sammen hjælper hinanden, så hverdagen bliver så god som muligt for alle.
Vi kan tilbyde dig
Et stort nyt køkken med moderne faciliteter.
Du har mulighed for at få faglig sparring fra andre kost eneansvarlige i Lejre kommune. Det kan fx handle om fysisk/psykisk arbejdsmiljø, kostplaner, indkøb og økonomi og fælles inspiration via kurser/oplæg.
Du bliver en del af den samlede personalegruppe på ca. 20 bestående af pædagoger, medhjælpere og en pædagogisk assistent, en køkkenmedhjælper, en souschef og en leder.
Der forventes at du deltager i de personalemøder, som har sammenhæng med køkkenet el. arbejdsmiljø.
Hvis du vil vide mere kan du kontakt Leder af Ejby Børnehus, Charlotte Sønderhave, på mobil 23837894, eller Souschef, Rikke Wallengren, på mobil 24960771 til en snak om jobbet. Book gerne en rundvisning, så kan vi tage en fælles snak om vores drømme og visioner for køkkenet
Hvis du tænker, at stillingen er noget for dig, så send en ansøgning via linket i bunden af opslaget.
Ansøgningsfrist d. 27. januar 2025. Samtaler forventes at holdes løbende
Løn og Ansættelsesforhold
Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst. Der vil blive indhentet straffe og børneattester og indhenter referencer fra tidligere arbejdsgiver.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål omkring stillingen, er du velkommen til at kontakte Daginstitutionsleder Charlotte Sønderhave på tlf. nr. 2383 7894.
Send din ansøgning snarest muligt, da vi løbende indkalder til samtale.
Arbejdssted vil være Ebbemosevej 1, Ejby, 4070 Kirke Hyllinge.
Søg stillingen Lejre Kommune er et fællesskab af 49 små byer og landsbyer. Her bor lige under 30.000 mennesker, og stadig flere kommer til. Som kommune arbejder vi for at skabe det gode liv på landet, nu og for fremtidige generationer. Det handler om at tænke naturen ind i alt, hvad vi laver. At finde løsningerne i fællesskab og fællesskaber, og at skabe frirum, hvor borgere, foreninger og virksomheder kan udfolde sig.
Vi har i alt omkring 2000 medarbejdere, som arbejder for at skabe velfærd i et nært samarbejde med alle dem, som indsatsen har betydning for.
Det er derfor, vi kalder Lejre Kommune for Vores Sted.
I Lejre Kommune er der røgfri arbejdstid.
I Lejre Kommune indhenter vi straffeattester og børneattester til en række stillinger. Vær derfor opmærksom på, at du kan blive bedt om at give tilladelse til indhentning af disse, i de stillinger hvor det er relevant.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Lejre Kommune
Lejre Kommune er et sted – eller rettere 49 småbyer og landsbyer og en hel masse steder. Vi har valgt at være en landkommune. Vi vælger landsbyen, naturen og det lokale fællesskab. I Lejre Kommune bygger vi drømmen om det aktive liv, omgivet af natur og med masser af frirum. Midt blandt vore forfædres kæmpehøje og samme sted, hvor vikingerne byggede deres landsby- er, lever sagnet om Skjoldungerne, og her bygger vi den moderne landsby med kvalitet, fællesskab og tryghed i centrum.