Uddannet social- og sundhedshjælper søges til plejehjem nær Roskilde, 28t aftenvagt i ulige uger

Ok-fonden



OK-Fondens plejehjem Himmelev Gl. Præstegård søger en uddannet social- og sundhedshjælper til aftenvagt 28 timer pr. uge med weekendvagt i ulige uger.
Vores vision er, at livet skal leves – hele livet. Dette værdigrundlag er baseret på værdighed og respekt for den enkelte beboers behov, liv og mening samt engagement, fællesskab og glæde i samværet. Vi er et skønt hjem med 52 boliger, hvori der bor 55 beboere, samt 29 seniorboliger tilknyttet huset. Derudover har vi et wellness-område, vores eget køkken hvor maden laves fra bunden, et aktivitetscenter med fysiske aktivitetstilbud, erindringsdans, musik, kreativitet, fest, udflugter, ferieture og individuel omsorg og nærvær.

Du kan læse mere om vores hjem her.

Hvad vil vi kendes på?
Vi vil kendes på den gode stemning, hjemlighed, nærvær og rummelighed. Og vi vil kendes på den menneskelige forståelse, kreativiteten og den gode mad. Vi skaber et hjem, hvor vi selv kunne ønske at bo. Derfor er det for os vigtigt, at muligheden for at skabe livskvalitet i en genkendelig og aktiv hverdag er til stede, hånd i hånd med en høj faglighed. Vi arbejder målrettet på at udvikle vores kompetencer, både faglige, personlige og sociale, og vi afholder løbende kompetenceudviklingssamtaler.

Du synes, det er vigtigt, at:

  • det gode liv skabes med afsæt i det enkelte menneskes drømme og livshistorier.
  • faglig og personlig udvikling prioriteres i en travl og udfordrende hverdag.
  • der er plads til det hele menneske, humor, latter og hygge – også på de svære dage.
  • arbejdet er et fællesskab, hvor vi sammen skaber mening og gør en forskel.
  • beboernes selvbestemmelsesret, ønsker og behov står forrest, og målet er at bevare livskvaliteten for beboere.

Vi synes, det er vigtigt, at:

  • der er tid til refleksion over faglighed og menneskelighed, så vi handler ud fra den enkelte beboers behov, håb og ønsker.
  • vi passer på hinanden, så vi kan passe på andre.
  • vi arbejder med en god portion struktur og overblik og mener, at opgaverne løses bedst gennem dialog og klar kommunikation.
  • vi gør tingene med ordentlighed og omhyggelighed, så beboerne oplever sammenhæng og mening.
  • vi fejrer og nyder hverdagens begivenheder og oplevelser, store som små.

Vi forventer, at du har erfaring inden for sundheds- og sygepleje samt medicinhåndtering og har kendskab til demens.

Har dette gjort dig nysgerrig, så kontakt os endelig på tlf. 46 30 23 33 (modtager ikke sms) eller mail for en uforpligtende samtale og et besøg på vores hjem. Du er også velkommen til blot at sende en ansøgning.

Stillingen er til besættelse pr. 15. februar 2025 eller efter aftale.

Samtaler vil foregå løbende, og annoncen bliver deaktiveret, når vi har fundet den rette kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Afdeling: Himmelev Gl. Præstegård (plejehjem)

Ansøgningsfrist: 28 February 2025

Placering: Himmelev Sognevej 124, 4000, Roskilde


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 28.02.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 28.02.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!