PLEJEHJEMSSYGEPLEJERSKE. SJÆLDEN OPSLÅET STILLING:
Dalsmark Plejehjem
Vi søger en erfaren plejehjemssygeplejerske til vores unikke plejehjem. Fri alle weekender og helligdage.
Som plejehjemssygeplejerske i Dalsmark plejehjem vil du være stolt af at gå på arbejde hver dag. Du bliver en del af Danske Diakonhjem. Danske Diakonhjem er et privat, non profit, alternativ til det offentlige. Vi udvikler os hele tiden i stærke faglige kompetencer og medmenneskelige værdisæt. Vi ser altid mennesket først. Dernæst bliver du en del af et fagligt stærkt hold med et godt sammenhold og en hverdag præget af godt humør, høj faglighed og et godt psykisk arbejdsmiljø.
Vi arbejder ud fra Danske Diakonhjems værdier, med rod i det kristne menneskesyn, samt ud fra The Eden Alternative tankegang, hvor livet skal være værd at leve. Vi arbejder med at skabe hjem og ikke institution. Vi har i alt 38 lejligheder, hvor der også kan bo ægtepar.
Vi søger en plejehjemssygeplejerske på 32 timer. Arbejdstiden ligger i hverdage med fri i weekender og helligdage. Du vil få 3 sygeplejekolleger: forstander, afdelingssygeplejerske og en kvalitets-og udviklingssygeplejerske. Dertil en flok meget kompetente Social-og Sundhedshjælpere og -assistenter.
Du vil få en høj grad af frihed i arbejdet, eget kontor, computer og telefon.
Og du vil få stor mulighed for faglig udvikling, videreuddannelse, kurser og udvikling. Vi arbejder særligt med etik, men også alle de fagspecifikke emner vil du kunne udvikle dig i.
Vi er et visionært plejehjem, med værdier der gør, at vi gerne vil være banebrydende for andre, og være med til at ændre synet på at bo på plejehjem.
Som plejehjemssygeplejerske vil du stå i spidsen for sygeplejen. Du vil varetage de sygeplejefaglige opgaver omkring 38 beboere, og også supervision og sparring til plejepersonalet om sundhedsfaglige opgaver. Vi har tilknyttet egen plejehjemslæge, som du vil samarbejde med. Derudover har du gode og tætte samarbejdspartnere i afdelingssygeplejersken, kvalitets-og udviklingssygeplejerske og forstander. Derudover vil du indgå i samarbejde med Sønderborg kommunes andre plejehjemssygeplejersker omkring sparring og faglig udvikling.
Vi forventer, at du:
- Er uddannet sygeplejerske med faglig ballast, gerne med en bred erfaring at trække på og gerne solid erfaring med demens. Diplom i demens eller anden klinisk efteruddannelse vil være en fordel.
- At du er fagligt ambitiøs og vægter grundighed og ordentlighed højt i dit arbejde.
- At du har lyst til kompetenceudvikling.
- Er en synlig person som kan guide og udvikle plejepersonalet.
- Er en varm og omsorgsfuld person.
- Er god til at danne relationer.
- Er positiv, ærlig og loyal.
- Er loyal overfor det diakonale værdigrundlag.
- Har lyst til at arbejde ud fra the Eden Alternatives principper, at de bor i et hjem og ikke i en institution.
- Kan arbejde selvstændigt ud fra gældende regler og værdier.
- Er en god rollemodel og sparringspartner
- Trives i en mindre organisation, hvor vi hver dag hjælper hinanden for at nå i mål
- Prioriterer at fremme det gode arbejdsmiljø
- Vi forventer at du i særlig grad er optaget af et godt samarbejde med dine kollegaer og ledelsen. Det betyder at du finder det naturligt at drøfte ting med hinanden, altid ud fra målet om den gode dialog.
Vi kan tilbyde en arbejdsplads:
- Der lever sine værdier i praksis.
- Med høje ambitioner både fagligt og menneskeligt. Vi arbejder med alle de fag-faglige emner, og vil altid være på det højest tænkelige niveau, og vi arbejder med de menneskelige aspekter, også i en faglig term. Således er også emner som åndelig omsorg, palliation, etik og kommunikation, relationelle stærke faglige kompetencer hos os. Vi taler om tingene, og vi taler åbent og tillidsfuldt. Alt dette, fordi beboerne fortjener at leve i et tillidsfuldt og trygt miljø.
- Der har stærke sociale relationer blandt kollegaer.
- Hvor dine gode ideer kan komme i spil.
- Hvor aktiviteter og beboernes livskvalitet sættes højt.
- Med et godt psykisk arbejdsmiljø med lavt sygefravær.
- Med høj grad af kompetenceudvikling såvel personligt som fagligt.
- Med Ordentlighed.
- Med medindflydelse.
- Med synlig ledelse.
- Med et respektfuldt samarbejde hvor du som medarbejder har stor værdi og indflydelse.
- Med en hverdag uden stres og jag, med mulighed for at gå i dybden med dit sygeplejefaglige virke, og det giver en meget høj grad af arbejdsglæde.
Ansættelse sker under Danske Diakonhjem.Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Yderligere oplysninger kan ske ved henvendelse til forstander Maibritt Elm Nielsen, tlf. 20474303 Ansøgningsfrist: 20.12.2024. Ansættelsessamtaler sker d. 27.12.2024.
Kontakt:
Forstander
Maibritt Elm Nielsen
Mobil 20 47 43 03
Email:
Eller
Afdelingssygeplejerske:
Kathrine Lehmann
Mobil: 20 47 40 37
Hjemmeside:
www.dalsmark.dk
Facebook: danske diakonhjem dalsmark plejehjem
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Dalsmark Plejehjem
Hos os er høj faglighed i plejen og faglig stolthed en selvfølge. Vi går et spadestik dybere og hos os skal du kunne tænke og handle anderledes. Her er medarbejderne på kursus i at kunne hjælpe med et aktiv udeliv.
Vi accepterer også uopfordrede ansøgninger!
Hvis det pågældende opslag ikke lige er dig, kan du også vælge at søge uopfordret. Besøg vores side og find ud af hvordan.