Teamkoordinatorer til ”Hjælp i Hjemmet”
Kolding Kommune
Ønsker du at bidrage til:
- At hjemmehjælp og sygepleje kommer endnu tættere på borgerne?
- At opfylde borgernes behov for tilpassede, individuelt tilrettelagte og sammenhængende forløb?
- At understøtte en helt ny organisering af hjemmehjælp og sygepleje, hvor vi arbejder ud fra faste teams og medledelse?
Har du en sundhedsfaglig profil? Og er du stærk administrativ, nysgerrig, og en smule modig?
Ja, så er det dig, vi søger som teamkoordinator til ”Hjælp i Hjemmet”.
Lige nu søger vi et større antal teamkoordinatorer, der kan hjælpe os hen mod størst muligt indflydelse for både borgere og medarbejdere i 12 nye distrikter.
Teamkoordinatorens rolle i de 12 nye distrikter
”Hjælp i Hjemmet” har store ambitioner med den nye organisering: Vores afsæt er
et fælles fokus på borgernes og organisationens behov, hvor vi med afsæt i faste teams og helhedspleje prioriterer at skabe sammenhængende borgerforløb.
Som ny teamkoordinator skal du understøtte distriktslederen, og i partnerskab med din teamkoordinatorkollega sikre den daglige koordinering for de to teams, som kommer til at fungerer på en helt ny måde. Vores ambition er, at teamet er chef. Men rejsen hen mod medledelse kræver både mod og tid, og det er vigtigt med den rigtige understøttelse.
Derfor får du som teamkoordinator ansvar for vagtplanlægning, ruteplanlægning og udvikling af de mange forskellige indsatser. Sammen sætter I rammerne for at understøtte den lærende organisation og en refleksiv praksis. Du kommer derfor til at spille en central rolle både for medarbejdere og ledelse.
I hvert distrikt bliver der cirka 50 medarbejdere. Distrikterne bliver opdelt i to faste, flerfaglige teamæs, som dækker både for henholdsvis dag- og aftenvagt. Derudover vil der være et tværgående nattevagt-team for alle distrikter.
Hvad vi godt kunne tænke os… Og hvad vi kan tilbyde
Vi søger teamkoordinatorer, der gerne har en sundhedsfaglig uddannelse. Det er også vigtigt for os, at du kommer med en stærk administrativ profil, så du kan understøtte den nye organisering og den daglige koordinering bedst muligt.
Du har:
- en naturlig forståelse for IT og arbejder uproblematisk i både Office pakken og de relevante fagsystemer. Kender du ikke Nexus/Optima, har du erfaring med et tilsvarende system.
- en økonomisk forståelse, sådan du kan understøtte en optimal ressourceudnyttelse med afsæt i en bæredygtig økonomi.
- en forståelse for eller lyst til at arbejde ind i den relevante lovgivning som fx ældreloven, serviceloven, sundhedsloven, arbejdsmiljøloven eller de forskellige arbejdstidsaftaler indenfor området.
Du køber intuitivt ind på Selvværd og Sammenhæng, og du vil arbejde for, at den fortsat slår rødder, vokser og blomstrer alle de steder, hvor medarbejderne møder borgerne.
Til gengæld kan vi tilbyde dig en fantastisk spændende og udfordrende stilling i et handlekraftigt chefområde. Du vil indledningsvis få en grundig oplæring, da vi har hele marts måned til at klæde organisationen på til den nye organisering. Vi har store planer for både distriktsledere og teamkoordinatorer, så I sammen bliver klædt på til at arbejde ud fra medledelse, og du vil se værdien af jeres arbejde gennem medarbejderens arbejde ude ved borgerne.
Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen
Du bliver ansat i Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen, hvor vi arbejder med Borgerens Centrum ud fra vores strategi: Selvværd og Sammenhæng i alt hvad vi siger og gør. Strategien er handlingsorienteret. Vi stiller os altid nysgerrige an for sammen med borgeren at skabe mening og gøre det, der er meningsfuldt for borgeren, muligt i fagland.
Vores adfærd kendetegnes ved at følge fem leveregler:
- Tal et sprog alle mennesker forstår
- Alt indenfor din radar er dit ansvar
- Det er Borgerens plan/aftale
- Sæt fællesskabet i spil
- Gå Borgeren i møde
Flere oplysninger
Selvværd og Sammenhæng
Hjælp i Hjemmet – klar til fremtiden
Du er velkommen til at kontakte Louise Mønsted, Chef for Hjælp i Hjemmet - Hjemmehjælp, Sygepleje og Kvalitet på tlf. 2053 7384 undtagen perioden 12.-19. december, hvor Louise holder ferie.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst efter principperne i Ny Løn og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Kolding Kommunen tilbyder sundhedsordning, mulighed for at benytte motionscenter og har en feriefond med ferieboliger.
Det er et krav, du har gyldigt kørekort til bil.
Ansøgning via knappen "ansøg"
Rekrutteringsprocessen
Ansøgningsfrist er d. 7. januar 2025. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og senest 1. marts 2025.
Vi afholder samtaler d. 20., 22., 23. og d. 24. januar. Det vil være en stor hjælp for vores planlægning, hvis du i din ansøgning noterer, hvis der er dage, hvor du ikke kan deltage i samtale.
Forud for samtalen vil du får en personprofilanalyse tilsendt. Vi bruger Garuda`s fokus profil, som du vil få en tilbagemelding på ved samtalen. Samtalen er bygget op omkring en case, som du vil få tid til at forberede inden selve samtalen med ansættelsesudvalget.
Da vi søger et større antal teamkoordinatorer, vil vi først efter ansættelse fordele på de enkelte distrikter. Vi vil tage hensyn til dine ønsker, når vi skal lave fordelingen, ligesom det bliver vigtigt for os at fordele kompetencer bredt.
Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk
Afdeling: Ålegården 2-4 6000 Kolding
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!