Er du vores kommende kollega i Lungemedicinsk ambulatorium og dagafsnit – så vil vi gerne høre fra dig.
Region Sjælland
Kunne du tænke dig at arbejde fokuseret med lungemedicin og kræftudredning på SUH, Roskilde? Så er vores ambulatorie et sted for dig.
Vi søger to nye kollegaer til vores lungemedicinske team i Roskilde - lige nu er vi 17 ansatte, 16 sygeplejersker og 1 social- og sundhedsassistent. Vores ambulatorium er højt specialiseret inden for det lungemedicinske speciale og huser følgende subspecialer:
- Klassisk lungemedicin
- Astma- og allergiambulatorium
- Diagnostisk Center
- Infiltratenhed(patienter i udredning for lungecancer)
- Tuberkuloseambulatorium
Den daglige drift består af adskillelige ambulante spor, samt vores egen bronkoskopistue med tilhørende opvågning.
Vores funktioner er delt ud over subspecialerne, hvor vi som sygeplejersker er specialiseret indenfor et eller flere områder. Hos os er kompetenceudvikling et krav og der vil derfor være mulighed for at fordybe og dygtiggøre sig indenfor vores speciale.
Vi tilbyder
- En individuelt tilpasset introduktion med tilknyttet mentorsygeplejerske
- Et arbejdsmiljø med fokus på høj faglighed og personlig udvikling
- En afvekslende hverdag
- Et godt kollegialt samarbejde, hvor vi støtter hinanden - såvel fagligt som personligt
- Et tværfagligt samarbejde, hvor værdierne: Professionalisme, Ansvar, Respekt, Tillid og Åbenhed sættes højt både i forhold til patienterne - men også i personalegruppen
Vi søger dig som:
- Som gerne har lungemedicinsk erfaring
- Kan arbejde selvstændigt og er ansvarsbevidst
- Kan lide at nørde sit fag
- Som byder ind med og værdsætter godt humør
- Trives med korte patientforløb
- Som sætter pris på og bidrager til vores gode arbejdsmiljø og tværfaglige samarbejde
Yderligere information:
Ambulatoriet har åbent alle hverdage 8-16 og mødetiden vil være planlagt i tidsrummet 7.30-16 alt efter funktion.
Du deltager i vagtdeling på vores lunge- og infektionsmedicinske sengeafsnit hver 6. weekend i dag- eller aftenvagt. Der planlægges naturligvis særskilt introduktion til denne funktion.
I løbet af 2027 skal vi flytte til SUH Køge og samles med vores søster afsnit fra Næstved.
Hvis du har spørgsmål eller ønsker at høre yderligere om stillingen, er du velkommen til at ringe til Christina Egelund på tlf: 9356 8404.
Link til strategi for sygeplejen
Send gerne din ansøgning – vi afholder samtaler afholdes løbende.
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Del dette job på Facebook (Åbner i et nyt vindue) Del dette job på LinkedIn (Åbner i et nyt vindue) Udskriv
Søg jobbet
ARBEJDSSTED
Sjællands Universitetshospital, Roskilde
QUICKNR.
038991
JOBTYPE
Fuld tid
OPSLÅET
11. december 2024
ANSØGNINGSFRIST
5. januar 2025
ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. marts 2025
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Region Sjælland
Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.