Social- og sundhedsassistent til Hjemmeplejen Midt Team Vesterhav
Esbjerg Kommune
Team Vesterhav, Esbjerg Midtby søger en social- og sundhedsassistent til dagvagt, dog kan aftenvagter forekomme.
Kan du lide at arbejde i Hjemmeplejen? Har du mod på nye udfordringer på en travl og velfungerende arbejdsplads? Kan du lide medindflydelse? Kan du nikke genkendende til dette, så skynd dig at skrive en ansøgning til os.
Om os:
Vi tilbyder dig at arbejde i et udviklende miljø præget af faglig stolthed, anerkendelse, et godt arbejdsmiljø samt gode kollegaer. Vi varetager i vores udekørende team, pleje- og omsorgsopgaver hos borgere i Esbjerg midtby.
Dette er et cykelområde.
Vi kan tilbyde dig:
- Et godt arbejdsfællesskab og kollegaskab, som er medvirkende til at Team Vesterhav er et godt og sjovt sted at være
- En fleksibel arbejdsplads i fortsat udvikling med fokus på kompetenceudvikling
- En god og tryg introduktion til jobbet
- En organisation i løbende forandring
- En hverdag, der ikke er forudsigeligpost
- Glade, positive og hjælpsomme kolleger og lydhør ledelse
SSA L.G.S. fortæller om arbejdsstedet:
Vi arbejder tæt sammen og sikrer dermed, at kerneopgaven udføres inden for de rammer, der er os givet.
Det er stedet med et super godt arbejdsmiljø.
Team Vesterhav er stedet med de gode, hjælpsomme, engageret og støttende kolleger.
Der er gode muligheder for at udvikle sig både personligt samt fagligt
Hvad vil vi gerne have fra dig:
Du har et smil på læben, har overblik, er stabil og handlekraftig samtidig med, at du kan udvise ro i en til tider uforudsigelig hverdag.
Derudover søger vi kollega som:
- Kan arbejde selvstændigt, er engageret, ansvarlig og initiativrig
- Kan planlægge og strukturere din arbejdsdag
- Er stabil og har et godt overblik i en travl hverdag
- Er åben, imødekommende, rummelig og har et godt humør
- Besidder gode tværfaglige og kommunikative kompetencer
- Har forståelse for dokumentation samt IT, gerne kendskab til Cura
- Er fleksibel og brænder for forandringer
Vil du vide mere om stillingen så kontakt Teamleder Jette Mindedal-Lager på tlf. 76 16 44 11.
Løn og ansættelsesforhold følger overenskomsten mellem Kommunernes Landsforening og FOA.
Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres.
Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.
Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.
Ansøgningsfrist:
2. januar 2025
Samtaler forventes afholdt løbende.
Ansøgningen sendes elektronisk – klik på ”send ansøgning” nederst og vedhæft din ansøgning, CV samt andet relevant dokumentation.
Annoncen er:
Ekstern
Stillingskategori:
Pleje, omsorg, ernæring og sundhed
Ansættelsesvilkår:
Fastansættelse
Arbejdstid:
Fuldtid
Tiltrædelse:
1. februar 2025
Afdeling:
HJP Midt Vesterhav
Kontaktperson:
Jette Mindedal-Lager, teamleder
Telefon:
76 16 41 11
Ansøgningsfrist:
2. januar 2025
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!